Udland

Kvinderne gik forrest, da diktator blev fjernet: - Det måtte stoppe

Efter 30 år med folkedrab, pisk og forbud mod at gå med bukser fik sudaneserne nok, da prisen på brød blev fordoblet. Nu har de fået en ny regering.

Sara Isam var med til at vælte Sudans diktator.

Hun er en 30-årig kvinde, der bor med sin mor og arbejder som læge med speciale i folkesundhed på et hospital i landets hovedstad, Khartoum. I år blev den ellers smilende og fredsommelige kvinde også revolutionær.

Hun sluttede sig til de titusinder af demonstranter, der råbende og syngende pressede på i månedsvis for at få deres diktator væk og en ny demokratisk retning for deres land.

- Hver dag blev nogen dræbt for at sige deres mening. Det måtte stoppe. Folk ville ikke acceptere det mere, siger Sara Isam til TV 2 og retter på et tyndt, hvidt hovedtørklæde, der løbende glider ned ad hendes hoved.

Det var kvinder og unge, der førte an ved demonstrationerne foran militærets vidstrakte hovedkvarter, og i den overgangsregering, der blev offentliggjort torsdag, er fire af de 18 ministre kvinder. Blandt dem udenrigsministeren.

Ingen kvinder i bukser

I de sidste 30 år har kvinder og unge haft meget lidt at skulle have sagt.

Sara Isam var en af de titusinder af sudanesere, der demonstrerede mod landets tidligere diktator, Omar al-Bashir.

I den periode førte Sudans leder, Omar al-Bashir, krige mod sit eget folk og terroriserede civile med vilkårlige arrestationer, tortur med piskeslag og upopulære love med henvisning til islam. Det var et krav, at kvinder gik med hovedtørklæde, men forbudt for dem at gå i bukser eller nederdel.

Den internationale straffedomstol i Haag har krævet Omar al-Bashir udleveret, men forgæves. De tre årtiers tyranni stoppede først 11. april i år, hvor al-Bashir blev væltet efter godt fire måneders protester.

- Der var så mange mennesker, at politiet ikke længere kunne stoppe dem. De var så vrede, siger Sara Isam.

Prisen på brød blev afgørende

Folkedrabet i Darfur-provinsen fra 2003 til 2008 kostede 300.000 sudanesere livet og gjorde Omar al-Bashir berygtet i omverdenen, men det var noget så tilsyneladende udramatisk som prisen på brød, der kostede ham magten.

Da protesterne begyndte i december sidste år, var det en reaktion på, at mangel på brød havde fået priserne til at stige til det dobbelte.

Billede fra en af mange protester i Khartoum.

Brød spiller en hovedrolle i sudanesernes kost, og da priserne også steg på benzin og sukker, så mange sig udplyndret og samtidig truet af sult, så de gik på gaden for at vise deres vrede.

- Jeg vil gerne have, at almindelige mennesker har ytringsfrihed og ikke har svært ved at købe basale ting som benzin og brød, siger Ahmed Bahkrit, studerende og demonstrant, til TV 2.

På amerikansk terrorliste

Sudan har siden 1993 været på USA’s liste over stater, der støtter terrorisme og er omfattet af sanktioner, der afskærer landet fra den internationale økonomi.

I 2011 mistede landet en fjerdedel af sit territorium og det meste af sin olie, da Sydsudan rev sig løs og blev selvstændigt.

Nyheden om Omar al-Bashirs tilfangetagen begyndte som et rygte om, at militæret var på vej med en vigtig meddelelse. Men timerne gik, og der kom ingen meddelelse, før Sudans forsvarsminister pludselig dukkede op og sagde: ”Vi fjerner dette regime og anholder dets leder”.

- Det var nogle meget lange timer, inden beskeden kom på radio og tv, siger Eisar Alnunairi Ali, en lidt forsigtig 20-årig, der efter demonstrationerne er vendt tilbage til sine studier.

- Det var ikke til at tro, at Bashir var væk. Nogle bad til Gud, andre græd og råbte.

Lig blev fisket op af Nilen

Jublen var i første omgang kortvarig. Det viste sig hurtigt, at militæret havde tænkt sig at tage magten selv og ignorere kravet om civilt styre. Det fik demonstranterne til at blive på deres pladser og fortsætte protesterne, også selvom de blev skudt på.

Revolutionen i Sudan minder om de opstande i andre dele af den arabiske verden, der udsprang af tilsyneladende små konflikter, men som siden 2011 har tvunget diktatorer i eksil, slået dem ihjel eller blot rystet dem.

Erfaringerne fra Syrien, Libyen og Egypten viser, at frihed kan være dyr at vinde og nem at miste. I Syrien har regimet genvundet kontrol med næsten hele landet, Libyen er på ottende år plaget af krig, og i Egypten lod militæret befolkningen prøve sig ad med demokrati i ét år, inden det fængslede den folkevalgte præsident Morsi og selv tog magten igen.

I Sudan gik det særlig voldsomt for sig 3. juni, hvor soldater tidligt om morgenen begyndte et angreb, der senere på dagen endte med, at 70 var blevet voldtaget og 128 dræbt. Ligene blev senere fisket op af Nilen.

Efter de både voldsomme og bevægende dage er hverdagen vendt tilbage.

På broerne over flodens brune vand snegler køerne af støvede biler sig af sted. Soldater i vejkanten kigger på trafikken eller hviler sig ind over maskingeværer med patronbælter glinsende ned langs siderne, klar til affyring.

Om de er der for at beskytte befolkningen eller true dem, det er ingen sikre på.

Retssager mod Omar al-Bashir er gået i gang

Sara Isam passer sit arbejde på hospitalet, hvor hun både forsker og i disse dage fører studerende op til eksamen.

Retssagerne mod Omar al-Bashir er gået i gang ved en domstol i Khartoum, men indtil videre handler de kun om korruption. En udlevering til retsforfølgelse i Haag er ikke i sigte.

Kvinderne var med i forreste række, både da demonstrationerne mod diktatoren stod på, og da sejren senere skulle fejres.

Selvom revolutionen foreløbig er slut, kan demonstranterne ikke være sikre på, at de også får den gevinst, de kæmpede for i form af et mere retfærdigt samfund.

Soldaterne i gaderne og officererne over dem har accepteret en overgangsregering bestående af både militærfolk og civile til at lede landet i tre år, indtil der kan holdes parlamentsvalg. Men der er frygt for, at de tager magten igen, som det skete i Egypten.

Skulle det ske, vil demonstrationerne vende tilbage, siger en af de unge deltagere fra foråret og sommerens demonstrationer.

- Hvis vi ikke får, hvad vi vil have, går vi på gaden og gør oprør igen. Nu har vi det i os, lyder det fra Melas Araf, en studerende.

Et andet problem er, at der blandt militærfolkene også er dem, der har ansvaret for drab på demonstranter for få uger siden. Det kan bare ikke være anderledes, mener Sara Isam:

- De har våben, så det er bedre at have dem ved siden af os end imod os. Men jeg vil aldrig stole på dem.

Se minidokumentaren 'Kvinderne, der væltede diktatoren' på TV 2 Play.