BLOG: Corbyn vil have en revolution efter dansk forbillede - det kan blive dyrt for de rigeste

16x9
Labour-lederen Corbyns planer har skræmt livet af erhvervslivet, skriver korrespondent Svenning Dalgaard. Foto: Isabel Infantes / Ritzau Scanpix

De mest velhavende briter har god grund til at stemme konservativt ved næste valg. For når Labours revolution kommer, går det hårdt ud over dem.

Der er to forbilleder for den revolution, det britiske Labour-partis leder, Jeremy Corbyn, lover, hvis han kommer til magten efter et kommende britisk valg. Det er Danmarks Anker Jørgensen og Frankrigs præsident, Francois Mitterrand.

Anker Jørgensen var statsminister fra 1972 og ville ændre magten i Danmark med ØD, Økonomisk Demokrati. Det varede, indtil hans finansminister Knud Heinesen i 1979 sagde, at regeringen førte landet mod afgrunden. Så var det eksperiment slut.

Francois Mitterrand dannede regering sammen med kommunisterne i 1981 og gennemførte omfattende nationaliseringer af franske banker og industrien. Det varede kun to år, indtil statskassen var tom. Så måtte Mitterrand låne i Tyskland for at redde økonomien og rette sig ind efter konservativ tysk tænkning.

Men de to fiaskoer afskrækker hverken Jeremy Corbyn, der er trotskist, eller hans skyggefinansminister John McDonnell, der er marxist. De lover en revolution, der vil flytte både penge og magt fra de rige til arbejderne og til dem, der lever på bunden af det britiske klassesamfund.

Labours Jeremy Corbyn og John McDonnell vil have revolution. Men hvor kommer pengene fra?
Labours Jeremy Corbyn og John McDonnell vil have revolution. Men hvor kommer pengene fra? Foto: Oli Scarff / Ritzau Scanpix

Corbyn ser to årsager til, at mange vælgere nu er klar til hans store eksperiment:

Først finanskrisen, hvor skatteyderne måtte redde bankerne, hvorefter bankcheferne fortsatte med at proppe aktionærernes penge i egne lommer, så snart bankerne var reddet.

Og dernæst det kaos, som den konservative regerings Brexit-politik har skabt, og som har fået erhvervslivet til at miste tiltroen til de konservative.

Dyrt for virksomhederne

Labours planer har skræmt livet af erhvervslivet. Men også alle, der udlejer lejligheder. For der skal overføres gigantiske værdier både til de ansatte og til lejerne. Og ikke mindst staten - for det hele kombineres med camouflerede skattestigninger.

Labour vil konfiskere 300 milliarder pund, hvad der svarer cirka 2500 milliarder kroner, i aktier i de 7000 største virksomheder og give dem til de ansatte. Det har analyseinstituttet Clifford Chance udregnet for Financial Times.

Beløbet er cirka 100 gange så stort som det indgreb, Tony Blairs Labour-regering lavede for 20 år siden.

Det gigantiske beløb kommer ved, at ansatte i alle virksomheder med over 250 ansatte til en start skal have én procent af firmaets aktier.

Men dette skal vokse til ti procent af hele firmaet. De ansatte vil modtage udbytte op til 500 pund, godt 4000 kroner, om året. Men alle udbytter derudover skal gå til staten – det er altså en skjult selskabsskat.

Analysefirmaet forudser erstatningssager mod staten fra såvel virksomhederne som fra andre lande, såsom USA og Kina, og sandsynligvis også internationale sanktioner. Blandt de hårdest ramte bliver pensionsselskaberne, der har aktier i et meget stort antal virksomheder i Storbritannien.

Så enten går det hele ud over folks pensioner – eller også bliver advokaterne meget rige.

Svaret fra skyggefinansminister McDonnell er, at ansatte med penge i firmaet må formodes at gøre en ekstra indsats for firmaet. Så den ekstra produktivitet skulle gøre alle glade – og måske også rige.

Stop for spekulation i boligerne

Dem, der udlejer huse og lejligheder, vil også blive udsat for store indgreb. Lejerne skal have ret til at købe til en særlig lavpris, som fastsættes af regeringen. Og ejendomsskatterne skal sættes voldsomt i vejret.

John McDonnell vil stoppe investorer, der køber ejendomme blot for at leve af at leje dem ud. De skal nu tvinges til at sælge til en pris, der ligger under det normale marked.

For Labour er det et opgør med premierminister Thatchers reform i 1980’erne, hvor socialt boligbyggeri blev solgt til lejerne til markedspris. Reformen betød, at antallet af sociale boliger faldt fra 6,5 millioner til to millioner, så mange flere mennesker nu er husvilde.

McDonnell hævder, at boligerne nu er blevet spekulationsobjekter. Og det skal holde op.

Marxistens revolution og økonomi

Det er svært at finde grænser for den marxistiske skyggefinansministers revolutionære idéer.

Men der er tre søjler i den bygning, som McDonnell ser for sig. Det er at omskabe økonomien; at reformere de offentlige roller i samfundet; og at flytte penge fra de rige til de fattige.

I den første søjle skal næsten alt ændres. Det gælder arbejdsmarked, vilkårene for virksomhederne og hele industripolitikken.

I den anden søjle skal både jernbanerne, postvæsenet og andre offentlige tjenester nationaliseres. Så de privatiseringer, der skete under Margaret Thatchers og John Majors konservative regeringer, skal rulles tilbage.

Der varsles et opgør med Margaret Thatchers privatiseringer.
Der varsles et opgør med Margaret Thatchers privatiseringer. Foto: Christophe Simon / Ritzau Scanpix

Dertil kommer, at staten skal skyde 250 milliarder pund, altså godt 2000 milliarder kroner, i den grønne omstilling, især hvor der kan skabes nye jobs. For eksempel ved at ombygge boliger, så de bliver mere energieffektive og dermed klimavenlige.

Labour forestiller sig her, at de enkelte kommuner også vil finde flere penge, så det samlede tilskud fra skatteyderne fordobles.

God grund til at stemme konservativt

I den tredje søjle er der lange striber af idéer til at flytte penge fra de rige til de mindrebemidlede.

Det skal være slut med at betale for at gå på universitetet, hvor det i dag ofte koster 100.000 kroner om året for en studerende.

Der skal genindføres SU-ordninger til en pris af 11-12 milliarder pund, godt 100 milliarder kroner.

De konservatives nedskæringer på 10-11 milliarder pund, cirka 100 milliarder kroner, i sociale ordninger skal generelt ophæves.

Ved valget for to år siden talte Labour desuden om ekstra topskat på 48 milliarder pund, højere selskabsskatter samt ekstra arveafgifter. Disse forslag må ventes at komme med igen.

Så de rige har god grund til at stemme på de konservative igen, hvis premierminister Boris Johnson får held med at udskrive valg her i efteråret.