Udland

EU vil sætte katastrofe-milliarder af til hårdt Brexit

Penge, der normalt går til blandt andet skovbrande, skal afbøde konsekvenserne af Brexit. Her ses en skovbrand på den græske ø Evia sidste måned. Angelos Tzortzinis / Ritzau Scanpix

De europæiske lande forbereder sig på det værste, eftersom briterne ”ikke har fremlagt nogen løsningsforslag”.

EU-midler, som normalt bruges til skovbrande, oversvømmelser og andre katastrofer, skal nu sættes af til at afbøde konsekvenserne af et stormfuldt Brexit.

Det foreslår EU-Kommissionen onsdag. Helt konkret vil knap 5,8 milliarder kroner kunne søges af EU’s medlemslande, hvis det ender med et Brexit uden aftale.

Milliardbeløbet er især tiltænkt de lande, der bliver særligt hårdt ramt i tilfælde af et hårdt Brexit, og som derfor vil få store, uforudsete omkostninger.

- Vi har fremlagt de nødvendige lovforslag for at være fuldt ud klar til et eventuelt hårdt Brexit. Hellere være på den sikre side, siger EU-Kommissionens talsperson, Mina Andreeva.

Storbritannien kan ikke søge

Det er ikke mindst Irland, Holland og Danmark, der står til en økonomisk lussing ved et hårdt Brexit, fordi landene har stor samhandel med Storbritannien.

Dertil kommer naturligvis briterne selv, men EU-Kommissionen har gjort det klart, at Storbritannien som det eneste land ikke vil kunne søge de ekstra midler – uanset om de fortsætter med at betale til EU-budgettet eller ej.

Lyn-analyse

Så længe man ikke kan være sikker på, at man har afværget et hårdt Brexit, er det det, som EU regner med vil ske. Altså ingen aftale ved slutningen af oktober. Det er det, som EU har forberedt sig selv og medlemslandene til tænderne på. Men når det så er sagt, ved man også godt, at et hårdt Brexit kan koste på alle mulige områder, man ikke havde regnet med. Det er svært at være klar, men alle er forberedt, lyder det fra EU-systemet.

Forslaget om at afsætte 5,8 milliarder skal først godkendes af Europa-Parlamentet og medlemslandene, før det kan blive til virkelighed.

Puljen vil for eksempel kunne bruges til at støtte virksomheder og ansatte, som rammes af faldende handel, samt til ekstra foranstaltninger ved grænserne såsom at ansætte ekstra toldere. EU-Kommissionen forsikrer dog, at et hårdt Brexit ikke vil betyde, at der ikke er penge til næste års naturkatastrofer. Pengene tages nemlig fra ubrugte midler i 2019.

Ud over disse penge er der også afsat ekstra midler specifikt til at støtte landbrug og fiskeri i særligt berørte medlemslande.

Og endelig har EU-Kommissionen onsdag tilpasset flere af dens eksisterende nødtiltag, så de reflekterer den nuværende Brexit-dato, 31. oktober. For eksempel vil fly mellem EU og Storbritannien nu uden problemer kunne flyve frem til 24. oktober 2020, selv hvis det ender uden en aftale.

Endnu ingen forslag fra briterne

EU og de enkelte lande har gennem lang tid forberedt sig på, at det kan ende med et hårdt Brexit, men risikoen ses nu som værende helt reel. Ikke mindst fordi forhandlingerne i øjeblikket står i stampe på den store, tilbageværende knast: den irske grænse.

Hvad er bagstopperen?

En afgørende detalje i den Brexit-aftale, som tidligere premierminister Theresa May blev enig med EU om, er bagstopperen, der skal sørge for, at der ikke kommer en hård grænse mellem Irland og Nordirland.

Det er en mekanisme, der giver Storbritannien og EU to år til at forhandle en ny aftale hjem om deres fremtidige samarbejde og samhandel. Kan de ikke enes inden for den tidsramme, aktiveres bagstopperen, og Storbritannien forbliver en del af EU's toldunion.

Mange kritikere frygter, at det vil tvinge briterne til at underlægge sig EU-regler på ubestemt tid.

Premierminister Boris Johnson har erklæret, at han vil af med den omstridte bagstopper i skilsmisseaftalen. Fornemmelsen i EU er dog, at Johnson ikke selv gør meget for at løse situationen.

- Indtil videre er den britiske regering ikke kommet med nogen konkrete forslag. Sandsynligheden for en ukontrolleret, britisk udtrædelse af EU 31. oktober er derfor øget, står der ifølge Reuters i et nyligt udarbejdet dokument fra den tyske regering.

Den irske udenrigsminister, Simon Coveney, udtalte ligeledes onsdag, at den britiske regering ”ikke har fremlagt nogen løsningsforslag”.

- Denne proces kan ikke bevæge sig fremad, indtil den britiske regering kommer med faktiske forslag, der giver mening, siger Coveney.