Udland

Great Barrier Reef har det 'meget dårligt' - de næste ti år bliver afgørende, mener ekspert

Global opvarmning og udledning fra landbruget udpeges som syndere i forhold til koralrevets dårlige tilstand.

Langtidsprognoserne for verdens største koralrev, Great Barrier Reef, er gået fra dårlige til meget dårlige.

Det meddeler den officielle myndighed, der tager vare på koralrevet.

Det er første gang, at myndigheden, The Great Barrier Marine Park Authority, er kommet med denne vurdering.

Stigende temperaturer bærer skylden

Her lyder det, at de stigende havtemperaturer som følge af global opvarmning bærer skylden.

- De omfangsrige konsekvenser af de rekordhøje overfladetemperaturer har resulteret i, at koralrevets økosystem er gået fra dårlig til meget dårlig tilstand, skriver myndigheden.

Great Barrier Reef set fra oven.

Udmeldingen kommer i forbindelse med en rapport, som udgives af The Great Barrier Marine Park Authority hvert femte år.

På Unescos verdensarvs-liste

Revet har været på Unescos liste over verdensarv siden 1981, og "stærk og effektiv handling er påkrævet på både globalt, regionalt og nationalt niveau", hvis revet, der strækker sig over 2300 kilometer, skal reddes.

- Revet udgør en del af kernen i Australiens identitet, og det er afgørende at styrke prognoserne for det, står der i rapporten.

Den peger også på udledning af stoffer fra landbruget som en årsag til de dårlige prognoser.

- Tiden er ved at løbe ud, og der skal handles nu, hvis revet skal reddes på lang sigt, står der.

Great Barrier Reef - den nye Amazon-regnskov?

Det er langt fra overraskende, at Great Barrier Reef lider. Det mener Lars Skou Olsen, leder af forskning og naturbevarelse, på Den Blå Planet.

- Det har længe stået sløjt til. På den korte bane kunne Australiens regering gøre langt mere. Landbrugets udledning af næringssalte er for højt, og kysterne bliver udviklet industrielt, så naturen ikke kan få ro, siger han.

Han peger dermed på et dilemma, som også kendes fra et andet truet naturområde - Amazon-regnskoven, der har været plaget af påsatte brande. Her har Brasiliens præsident forsvaret skovrydningen for at sikre landet økonomisk fremdrift.

På samme måde agiterer den australske regering for en landbrugspolitik, der presser det australske koralrev.

- Det er spørgsmålet mellem økonomi og naturbevarelse. Men dør Great Barrier Reef helt ud, vil det ikke kun være menneskeheden, der mister en masse. Det vil også gøre ondt på Australiens økonomi, hvor revet tiltrækker mange turister, siger Lars Skou Olsen, der mener de næste ti år og to kommende rapporter bliver afgørende for revets fremtid:

- Koralrevet er ikke, hvad det har været, men naturen har nogle gange en evne til at regenerere sig selv, siger han med en forsigtig optimisme.

Koraller er blevet blege

Revet, der er hjem for massevis af tropiske fisk og fugle, lider under et fænomen, hvor flere af dets normalt så farverige koraller bliver helt blege og i værste fald dør.

Blegede koraller i Great Barrier Reef.

I 2016 viste en australsk undersøgelse, at kun 68 af de 911 undersøgte koralrev - svarende til syv procent af de undersøgte koraller - ikke var berørt af blegningen.

- Vores vurdering er i øjeblikket, at tæt på 50 procent af alle koraller allerede er døde eller er døende. På den nordlige del af Great Barrier Reef er det, som om at 10 cykloner er gået i land på én gang, sagde Terry Hughes i 2016.

Den langsigtede løsning synes at være at gøre noget for at stoppe klimaforandringerne, men den australske regering har også overvejet andre tiltag på den korte bane.

Regeringen insisterer på, at den lever op til målene fra Paris-aftalen.