Udland

Afrika brænder, men ingen taler om det

En helikopter smider vand ned over skovbrande i Sydafrika. Mike Hutchings / Scanpix Denmark

Skovbrande i det centrale Afrika spreder sig som et rødt bælte over kontinentet.

De omfattende skovbrande i Amazonas har sat gang i protester verden over og krav om at beskytte det, som aktivister kalder "verdens lunger".

Men uden for spotlightet raser andre og langt mere omfattende naturbrande i det centrale Afrika, der er ved at forvandle frodig regnskov til aske.

Det viser kort fra NASA, som holder øje med omfanget af verdens naturbrande.

Kort over skovbrande i Sydamerika og Afrika de seneste 24 timer.

Tre gange så mange brande i Afrika

Selvom verdens øjne hviler på Brasilien og præsident Jair Bolsonaro, efter at pres fra aktivister og andre statsledere har sat militæret ind i kampen mod flammerne i Amazonas-regnskoven, er landet faktisk ikke stedet, hvor der netop nu registreres flest skovbrande.

Det er i Angola og DR Congo, viser data, som det amerikanske medie Bloomberg har fået fra Weather Source.

Over en periode på to dage i sidste uge havde Angola 6902 skovbrande, mens DR Congo havde 3395 - Brasilien havde til sammenligning 2127 af slagsen. Dermed havde Angola omtrent tre gange flere brande end Brasilien.

Macron lover assistance

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, annoncerede mandag på Twitter, at G7-landene - USA, Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien og Japan - er klar til at donere knap 150 millioner kroner til at bekæmpe brandene i Amazonas.

Det tilbud har Brasilien dog takket nej til. Præsident Jair Bolsonaro har tidligere kritiseret lande, der bidrager til brandslukningen økonomisk, og kaldt det for kolonialisme.

Men derefter satte Macron fokus på Afrika.

- Skovene brænder også i Afrika syd for Sahara. Vi er i gang med at undersøge muligheden for at lancere et initiativ magen til det, som vi netop har annonceret for Amazonas, skrev Macron på Twitter.

Naturbrande skaffer landbrugsjord

NASA's kort viser dog ikke, hvor store naturbrandene er, eller om det er skov eller græsarealer, der står i flammer.

Naturbrande er ikke usædvanlige på denne tid af året i Afrika. NASA pegede for to år siden på, at lignende brande i det centrale Afrika kunne se ud, som om de var påsat med vilje.

Da brandene var så spredte, var det NASA's vurdering, at landmænd selv havde ryddet en stor del vegetation og sat ild til resten for at rydde jorden og bruge den til landbrug.

Det er en kontroversiel teknik, som også anvendes i Amazonas.

Miljøforkæmpere advarer om, at det kan have alvorlige konsekvenser for biodiversiteten. Men det er samtidig den billigste metode at skaffe mere landbrugsjord på, og asken er god gødning for afgrøderne. Derfor er det de lokale landmænds foretrukne teknik.

Hvad der har forårsaget denne sommers omfattende naturbrande i Afrika, er endnu uvist.

Skovbrandene i Amazonas, hvor dette fotografi er fra, har stjålet billedet over hele verden.

Forretning kontra overlevelse

Den store forskel på Afrika og Sydamerika er ifølge lektor ved Center for Afrikastudier, Stig Jensen, at afbrændingerne i Afrika handler om at brødføde sig selv og sin familie, mens der er tale om en mere industriel udnyttelse i Sydamerika.

- I Brasilien handler det om at producere noget til det lokale marked og til eksport og måske udvide sin forretning. Det er ikke kendetegnende for Afrika. Her handler det om produktion til eget forbrug og egen overlevelse, siger han.

Det bidrager til problemet, at store dele af Afrika er ramt af tørke, og det sætter de små familielandbrug under pres.

Områder, der har kunnet bruges til dyr eller dyrkning af afgrøder, kan være tørret ud i sådan en grad, at de ikke længere kan bruges. Dermed tvinges folk til at indvinde nye områder for at få mad på bordet.

Ingen kontrol

Stig Jensen finder de afrikanske afbrændinger langt mere bekymrende i forhold til bevarelse af naturen end dem i Sydamerika.

- Der er en massiv transformation for at få inddraget oprindelig natur i landbrugsområderne i Afrika, og afbrændinger er meget udbredte for at tage vilde naturområder ind i produktionen, siger han.

Selvom der er sket et markant skifte med Brasiliens præsident Jair Bolsolnaro i forhold til at bevare naturområderne, har der i modsætning til Afrika hidtil været relativt stor fokus på naturbevarelse.

- Tidligere regeringer har holdt ret stramt på ikke at reducere antallet af træer. Det er ikke det, vi ser i Afrika. Her er staterne meget svage, og der er meget lidt regulering. Det faktisk selv op til folk, hvad de gør, siger Stig Jensen.