Udland

Merkels fjender drømmer om nyt systemskifte i Østtyskland

Det har vakt vrede, at det højrepopulistiske AfD forsøger at identificere sig med systemkritikerne fra DDR-tiden ved næste søndags skæbnevalg.

Diktaturet og undertrykkelsen lever i bedste velgående lige syd for den dansk-tyske grænse. Det mener i hvert fald det højrenationalistiske parti AfD.

Ifølge partiet, som har både Merkel og indvandringen øverst på fjendelisten, bliver pressefriheden og de grundlæggende rettigheder i Tyskland knægtet på en måde, som får kommuniststyret i DDR til at blegne. Anderledes tænkende bliver udspioneret og chikaneret, og det er kommet så vidt, at forældre må overveje, hvad de siger, mens deres børn er til stede, af frygt for, at de skal tale over sig i børnehaven.

Det mener altså AfD, som lige nu fører valgkamp under mottoet ”Vollende die Wende”, eller på dansk ”fuldend systemskiftet”. Næste weekend skal der nemlig være valg i de to østtyske delstater Brandenburg (området rundt om Berlin) og Sachsen (med Leipzig og Dresden som de største byer), mens Thüringen med hovedstad i Jena følger trop med valg sidst i oktober.

AfD har fundet sig et valgtema, hvor partiet forsøger at identificere sig med systemkritikerne og borgerretsforkæmperne i det tidligere DDR. Ifølge partiet er der nemlig brug for en ny fredelig revolution, en 'Wende 2.0' i stil med den folkelige opstand 'Die Wende', der førte til murens fald i 1989. Og det er en kampagne, der foreløbig har givet pote. På et tidspunkt førte AfD endda i meningsmålingerne i både Brandenburg og i Sachsen.

Selvom partiet i de seneste målinger er havnet på en anden- og tredjeplads, så har alarmklokkerne for længst lydt: Søndagens delstatsvalg kan blive et skæbnevalg, der vil cementere AfD's position som utilfredse østtyskeres foretrukne talerør.

Undertrykkelse som i DDR-tiden

At situationen i Angela Merkels Tyskland kan sammenlignes med DDR-diktaturet, er en påstand, som AfD og det yderste højre længe har forsøgt at slå mønt på. Allerede på AfD's årsmøde i Augsburg sidste år sammenlignede partiformand Alexander Gauland situationen i Tyskland med ”de sidste måneder af DDR”.

- Ligesom dengang består regimet af en lille gruppe partifunktionærer, en slags politbureau, og ligesom dengang står en bred samling af journalister, tv-værter, kirkefunktionærer, kunstnere, lærere, professorer og skuespillere bag statsapparatet og bekæmper oppositionen, sagde han.

Ifølge Alexander Gauland er AfD det eneste rigtige oppositionsparti i Tyskland, lidt ligesom oppositionsbevægelsen Neues Forum i DDR-tiden.

Fra AfD-leder Björn Höcke i Thüringen lyder lignende toner:

- I dag føles det igen som i DDR-tiden. Det var ikke derfor, vi gennemførte den fredelige diskussion. Vi har ikke lyst til at opleve et nyt DDR.

I Brandenburg fører spidskandidaten Andreas Kalbitz valgkamp under sloganet ”Bliv borgerretsforkæmper”:

- Der er hverken lige livsvilkår mellem Øst og Vest eller rigtig ytringsfrihed. Den, der tænker anderledes, bliver undertrykt på samme måde som dengang under Stasi (DDR-styrets hemmelige østtyske politi, red.).

Protest mod den historiske løgn

Men er Angela Merkels Tyskland virkelig et diktatur på samme måde som Erich Honneckers DDR? Mange af de aktivister, der gik i spidsen for masseprotesterne i Østtyskland dengang i 1989, har vendt sig mod sammenligningen og fordømt det, de kalder AfD's ”historiske løgn”.

Over for det politiske magasin Ciceros gør DDR-borgerretsforkæmperen Uwe Schwalbe opmærksom på, at hvis man i DDR-tiden var gået på gaden og havde råbt ”løgnpresse”, et af AfD-tilhængernes faste slagord, så var man havnet i fængsel.

- Forbundsrepublikken har intet, slet intet, tilfælles med DDR. Den, der sammenligner med DDR og kommer til det resultat, at det er lige så slemt som dengang, han bagatelliserer det kommunistiske diktatur, som efter min mening var karakteriseret ved forfølgelse, udspionering gennem Stasi og mordene ved den tysk-tyske grænse, siger Schwalbe.

Sammen med mere end 100 politiske aktivister fra dengang har Uwe Schwalbe underskrevet en erklæring vendt mod AfD's forsøg på at spille DDR-kortet.

- Ikke med os. Mod misbruget af den fredelige revolution fra 1989 i valgkampen, lyder overskriften fra DDR-veteranerne, som også gør opmærksom på, at mange af de ledende AfD-politikere slet ikke stammer fra Østtyskland og altså ikke kan tage æren for den fredelige omvæltning dengang.

Det gælder Andreas Kalbitz, Björn Höcke og Alexander Gauland. Alle er de vokset op i Vesttyskland.

Partier som pizzaleverandører

Når AfD's kampagne trods protesterne har vundet indpas hos mange østtyskere, skyldes det i høj grad arven fra det tidligere DDR. Den sachsiske SPD-leder Martin Dulig beklager, at mange mennesker i det østlige Tyskland opfatter demokratiet som en slags pizzatjeneste.

- Når de ikke får det, de har bestilt, så vælger de AfD af protest, siger han.

Også den tidligere borgerretsforkæmper Uwe Schwalbe nævner den politiske kultur, der stadig præger mange mennesker i det tidligere DDR, som en del af forklaringen. At diskutere åbent er noget, mange mennesker i Østtyskland ikke har lært sig, mener Uwe Schwalbe. Det samme gælder det at tage aktivt del i den demokratiske proces:

- Man opnår ikke noget ved at skælde ud, ved at brokke sig og forvente, at staten klarer alt. Folk må tage vare på deres eget liv. Demokrati handler om at tage del. Men det er selvfølgelig meget sværere end at gå på gaden for at komme af med sine frustrationer og så lægge skylden på udlændinge, lyder det fra Uwe Schwalbe.

Hvordan omgås AfD

Uanset om AfD havner på en anden- eller en tredjeplads ved søndagens delstatsvalg, er det et valg, der vil blive fulgt med tilbageholdt åndedræt - også i Berlin.

En vælgerlussing til Socialdemokraterne og til Angela Merkels CDU kan udløse en politisk lavine, der kan ende med nyvalg i løbet af det næste halve år og dermed et farvel til en forbundskansler, der selv er vokset op i det kommunistiske DDR.

Hvordan man kan imødegå AfD's forsøg på udviske grænserne mellem diktatur og demokrati?

Det gav den tidligere DDR-borger Angela Merkel et eksempel på forleden.

Under en læserdebat, arrangeret af den lokale avis i hendes valgkreds i Stralsund ved Østersøkysten, anklagede et AfD-medlem Merkel for at have indført ”et diktatur i tolerancens navn”. Hverken ytringsfriheden eller de grundlæggende rettigheder gælder, ”hvis man er patriot eller AfD-medlem”, lød anklagen mod forbundskansleren, som dog ikke lod sig provokere.

Uden at fortrække en mine forklarede hun spørgeren, at når han uden videre og uden konsekvenser kunne stille sit spørgsmål, så kunne man næppe tale om meningsdiktatur.

Desuden gjorde hun opmærksom på, at AfD-medlemmerne i forbundsdagen ikke lader til at være hæmmet i deres udtalelser.

Og da spørgeren havde henvist til princippet ”menneskets værdighed”, sådan som det fremgår af den tyske forfatning, så gjorde Merkel opmærksom på, at der er grænser for ytringsfriheden, hvis andres værdighed anfægtes, ”og det tror jeg, vi begge er enige om”.