Udland

Amazonas brænder, men der bliver givet færre bøder til miljøsynderne

Brasiliens præsident Jair Bolsonaro anklages for at være "miljøfjendtlig" på grund af hans støtte til skovhugst, mineindustri og landbrug.

Mens verdens største regnskov Amazonas står i flammer, er der samtidig sket et stort fald i udskrivelsen af bøder for miljøovertrædelser i Brasilien. Det skriver BBC.

Officielle data fra Brasiliens miljøagentur viser, at udskrivelsen af bøder for miljøovertrædelser er faldet med næsten en tredjedel som i samme periode sidste år. I samme periode er antallet af brande i den brasilianske del af Amazonas steget med hele 84 procent. Mellem januar og august er der registreret næsten 73.000 skovbrande, mens der i hele 2018 blev registreret under 40.000 brande, viser tal baseret på satellitovervågning i Det Nationale Institut for Rumforskning (Inpe).

Det er det største antal skovbrande siden 2013.

- Det, som vi er vidner til, er tiltagende afskovning, siger Ricardo Mello fra Verdensnaturfonden WWF's Amazonas Program.

Skovbrandene tager som regel til i den tørre årstid, som normalt slutter i oktober eller i begyndelsen af november, når jord ryddes for skov for at gøre plads til afgrøder eller græsningsarealer til landbrugsdyr.

Et skovområde på størrelse med en fodboldbane forsvinder hvert minut, viser satellitdata.

Tyk røg fra de omfattende brande har i den seneste tid ligget over større byer og i nogle tilfælde forhindret rutefly i at lande.

Kritikere: Præsidenten siger god for ødelæggelsen af regnskoven

Det er uvist, hvor mange af disse brande, der er antændt med vilje, men kritikere har beskyldt Brasiliens præsident Jair Bolsonaros administration for at sige god for ødelæggelsen af regnskoven gennem en kultur for straffrihed.

Efter pres fra det internationale samfund har præsidenten sendt militær til de berørte skovområder for at hjælpe med at bekæmpe brandene.

Jair Bolsonaro beskylder ikke-statslige organisationer, de såkaldte ngo'er, for at sætte ild til regnskoven Amazonas.

Præsidenten mener, at organisationerne står bag en række påsatte brande, fordi de er utilfredse med, at regeringen har skåret i den statslige støtte til dem.

Flere eksperter mener dog, at landmænd, der rydder store skovområder, er ansvarlige for stigningen i antallet af brande.

Én af dem er Alberto Setzer, som er forsker ved INPE. Han siger til CNN, at 99 procent af alle brande i Amazonas er startet af mennesker - enten med vilje eller ved et uheld. Ifølge ham bliver brandene ofte antændt for at rydde land til dyrkningsbrug.

Et stort fald i udskrivningen af bøder

Det er Brazilian Institute of Environment and Renewable Natural Resources (Ibama), der står for at udskrive bøder for mijøovertrædelser. Mellem 1. januar og 23. august 2019 er der i alt udskrevet 6.895 bøder, mens der i samme periode sidste år blev udskrevet 9.771 bøder. Det vil sige, at der har været et fald på 29,4 procent.

Det er især udskrivelsen af bøder, der relaterer sig til flora, herunder skovrydning og afbrænding, hvor man har set et fald. I 2018 blev der udskrevet 4.138 bøder i perioden fra januar til august, mens der i år er blevet udskrevet 2.535 bøder i samme periode.

Hverken Ibama eller Brasiliens miljøministerium er vendt tilbage, efter BBC har henvendt sig.

Mariangélica de Almeida, en professor i miljøret, som har forsvaret klienter, der mener, at de har fået uretfærdige bøder, siger til BBC, at antallet af udskrevne bøder fra tidligere år kan reflektere en kultur for at udskrive for mange bøder.

Andre har dog peget fingre direkte ad præsidenten, som åbent har erklæret sin støtte til at rydde store områder af Amazonas til fordel for minedrift og landbrug. I miljøorganisationer kaldes Bolsonaro for "miljøfjendtlig" på grund af hans støtte til skovhugst, mineindustri og landbrug, som nedbryder regnskoven.

Samtidig er landets miljøministerium lagt under Landbrugsministeriet, efter Jair Bolsonaro er tiltrådt som præsident. Det vil sige, at det er folk med en interesse i landbruget, der udmønter lovene. Jair Bolsonaro har ligeledes fyret ledere i flere af landets delstater og lammet kontorerne, hvilket har haft den konsekvens, at lovene ikke bliver håndhævet i samme grad.

Amazonas er vigtig for os alle

Regnskove findes flere steder i verden - herunder i Afrika, Sydøstasien, Australien og Mellemamerika - men med sine 5.500.000 kvadratkilometer er Amazonas i Sydamerika den største. På bare et år forsvinder der, hvad der svarer til 3-4 gange Danmarks areal af tropeskovene verden over.

Det er meget skadeligt for miljøet over hele kloden, når dele af Amazonas går op i røg. For det første frigiver det alt det CO2, der ellers er lagret i træer og planter. Men det kan heller ikke genoprettes ved at plante nye træer – regnskovene er uerstattelige.

Det særlige ved regnskoven er nemlig, at den er meget tæt, og bladene er meget effektive til at fange lyset. Det betyder, at planterne binder store mængder CO2 fra luften. Nyplantede plantager er ikke nær så effektive. Der vil gå mindst 100 år, før de kommer i nærheden af regnskoven, og det kommer til at lagre samme mængde CO2. Forsvinder træerne, vil det altså automatisk betyde mere CO2.