Udland

Verden råber på hjælp til Amazonas, men mange af billederne er falske

Selv Frankrigs præsident Macron har brugt et falsk billede til at råbe verdenssamfundet op.

Der er ingen tvivl om, at Amazonas-regnskoven i Brasilien lige nu hærges af voldsomme naturbrande.

Til gengæld er der tvivl om dokumentationen og omfanget af brandene.

I Brasilien alene er der i år 80 procent flere registrerede naturbrande, end der var i 2018, viser en opgørelse fra brasilianske myndigheder.

Satellitbilleder er med til at give et indtryk af, hvor mange brande der er i området – og hvor meget røgen breder sig.

Men mange af billederne på de sociale medier tegner et helt andet - og forkert - billede.

Et af de mest delte billeder på de sociale medier viser en frodig skov med en massiv mur af røg, der rejser sig fra flammerne.

Billedet stammer godt nok fra regnskovene i Amazonas, men er mere end 20 år gammelt. Avisen The Guardian, der bragte billedet første gang i 2007, siger, at det er taget i juni 1989.

Skuespilleren Leonardo diCaprio har et andet billede på sin Instagram-profil, der tilsyneladende skulle være fra de aktuelle naturbrande i Amazonas. Billedet har fået over tre millioner likes af diCaprios følgere.

Dette billede stammer heller ikke fra denne sommers skovbrande. CNN har fundet billedet på en web-artikel fra februar 2018.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, opfordrede torsdag aften G7-landene til at finde en løsning på de mange skovbrande ved weekendens topmøde. Han brugte samme billede som diCaprio til at råbe verdenssamfundet op.

- Vores hus brænder. Bogstaveligt talt. Regnskoven i Amazonas - lungerne, der producerer 20 procent af planetens ilt - brænder, skrev Macron på Twitter.

- Det er en international krise. Medlemmer af G7, lad os snakke om denne nødsituation som det første om to dage.

Selv organisationen the Rainforest Truth, der opfordrer folk til at donere penge til at stoppe afskovningen i Amazonas, bruger billedet som blikfang på deres hjemmeside

En anden skuespiller - David Licauco – har på Twitter delt fire billeder, der henviser til katastrofen i Amazonas.

De to billeder til højre er slet ikke fra Amazonas. Det øverste billede er fra de naturbrande, der i 2018 hærgede Sverige. Det nederste billede er fra Montana i USA, der i sommeren 2000 kæmpede mod voldsomme skovbrande.

De mest hjerteskærende billeder på de sociale medier er af forkullede rester af dyr eller af dyr, der forsøger at undslippe flammerne.

Bloggeren Nathalie Muñoz delte 21. august en række fotos til advarsel om situationen i Amazonas.

Billedet af den grædende abe, der holder en anden abe, er ikke fra Amazonas, men er taget i Jabalpur i Indien af Avinash Lodhi i april 2016. Billedet af den brændte kanin er fra en naturbrand i 2018 i Malibu, Californien.

Pas på troværdigheden

Der er en grund til, at de falske billeder florerer på de sociale medier. De er nemlig et effektivt middel til at skabe opmærksomhed omkring et emne. Det forklarer ekspert i digital kommunikation, Benjamin Rud Elberth.

- Man skyder først og spørger bagefter. Det her spreder sig på de sociale medier som en steppebrand. Man tænker ikke så meget over, hvor billederne er fra. Når Greta Thunberg har været ude at sige, at vi skal være meget bange, så tænker man ikke på fakta først, siger Benjamin Rud Elberth til TV 2.

Han mener, det kan skade sagen at dele falske billeder på de sociale medier.

- NGO’erne og kendisserne skal passe på deres troværdighed. Hvis de snyder på vægten, så får Bolsonaro den proceshistorie han skal bruge til at være under mindre pres. Så det er rigtig vigtigt, at de sekvenser, der deles på de sociale medier, er sande, siger Benjamin Rud Elberth.