En amerikansk underskrift hjalp Danmark til at sikre sig Grønland

USA rakte engang Danmark en afgørende hjælpende hånd for at sikre, at Grønland skulle blive dansk territorium.

Og Danmark benyttede faktisk salget af et andet stykke dansk territorium til at opnå denne støtte.

Se også

Professor: Købet af Grønland skal være en del af Trumps eftermæle

Så historien om det dansk-amerikanske forhold på dette område er mere speget, end den nuværende ordstrid om Grønland gør klart.

Et lille, gult dokument

Den afgørende hjælp fra USA kom i 1917.

Her solgte Danmark de tre dansk-vestindiske øer Sct. Croix, Sct. Jan og Sct. Thomas til USA for 25 millioner dollar.

Det skete efter forhandlinger året inden, hvor Danmark sikrede sig mere betaling end bare den store check fra det amerikanske finansministerium.

Danmark fik en ekstra indrømmelse. Man sikrede sig også den daværende amerikanske udenrigsminister Robert Lansings sirlige underskrift på et lille, gult tillægsdokument, der senere skulle vise sig at få vigtig betydning.

Her forpligtede USA sig til at støtte Danmarks rettigheder til hele Grønland ved at erklære, at "Amerikas Forenede Staters regering ikke vil gøre indsigelse over for den danske regering, hvis den udvider sine politiske og økonomiske interesser til hele Grønland".

'Monroe-doktrinen'

Det amerikanske tilsagn var værdifuldt for en lille europæisk stat som Danmarks interesser på det nordamerikanske kontinent.

Næsten 100 år før, i 1823, havde den amerikanske præsident James Monroe formuleret den såkaldte ’Monroe-doktrin’. Den slog fast, at ingen udefrakommende lande – og da slet ikke de europæiske stater – skulle have lov til at kolonisere dele af Amerika eller på anden søge at få indflydelse på kontinentet.

Doktrinen har lige siden været en grundpille i amerikansk udenrigspolitik, og derfor var det ikke indlysende, at amerikanerne ville acceptere, at Danmark ville gøre Grønland til en stor koloni.

'Bedøvende ligeglade'

Forklaringen på den amerikanske velvilje var ifølge den danske historiker Asser Amdisen ligetil.

USA havde nemlig ikke selv nogen som helst planer om at gøre krav på Grønland:

- Dengang i 1916 var USA bedøvende ligeglad med Grønland. Man havde jo ikke fly med en rækkevidde, der på nogen måde gjorde det interessant at have luftbaser på Grønland. USA var ikke en stormagt dengang. Det blev landet først efter Første Verdenskrig, og først efter Anden Verdenskrig blev det en supermagt, fortæller han.

Norge og Grønland

Udfordringen af det danske krav på Grønland kom dengang fra en helt anden kant, nemlig fra Norge.

Oprindeligt var Grønland noget, som Norge bragte med ind i ægteskabet, da Danmark og Norge gik sammen til et land tilbage i 1500-tallet. Og man kunne sagtens argumentere for, at Grønland var tættere på Norge end på Danmark.

Eksempelvis var præsten Hans Egede, der kom til Grønland i 1700-tallet som missionær, norsk og ikke dansk.

Men det ændrede sig, efter at Danmark var endt på den tabende side i Napoleonskrigene og måtte afstå Norge til Sverige ved ’Freden i Kiel’ i 1814.

Dengang blev det udtrykkeligt slået fast, at Grønland skulle forblive en del af Danmark.

Den øde østkyst

100 år senere, i 1920’erne, var den danske tilstedeværelse på Grønland stort set indskrænket til øens vestkyst, hvor der var både handelsstationer og embedsmænd.

Østgrønland derimod var stort set øde, og norske fangere og jægere betragtede området som juridisk ingenmandsland. De gik uhindret i land, slog sig ned og byggede fangststationer.

- I 1921 slog Danmark officielt fast, at hele Grønland er dansk, også østkysten. Men det var praktisk umuligt at håndhæve, så nordmændene havde ikke problemer med at udfordre det, fortæller Asser Amdisen.

Erik Den Rødes Land

Kampen om Grønlands østkyst kulminerede i 1931, da en lille gruppe på fem norske fangere erklærede en solid bid af østkysten for norsk territorium under navnet Erik Den Rødes Land.

Den norske regering valgte at bakke officielt op bag det norske krav, og så var den dansk-norske konflikt en realitet. Danmark indstævnede Norge ved Den Internationale Domstol i Haag med påstand om, at nordmændene krænkede dansk suverænitet i Grønland.

International støtte til det danske krav var afgørende, og så blev det lille gule tillægsdokument fra 1916 med den amerikanske underskrift hentet frem af gemmerne.

- Tillægget har gjort, at amerikanerne støttede Danmark. For det havde de forpligtet sig til i 1916. Det er derfor, at Grønland er en del af Rigsfællesskabet i dag, har Erik Gøbel, der er forhenværende seniorforsker ved Rigsarkivet i København, hvor dokumentet opbevares i dag, tidligere forklaret TV 2.

Kong Christian X's Land

Med den amerikanske støtte på plads fik Danmark også støtte fra de europæiske stormagter. Og i 1933 slog Den Internationale Domstol fast, at Grønland var dansk.

Erik Den Rødes Land på den grønlandske østkyst var historie, og området blev omdøbt til Kong Christian X’s Land.

- Selvom tillægsnotatet er 100 år gammelt, gælder det i dag. Rent juridisk er hele Grønland dansk. Det var også derfor, at amerikanerne måtte spørge Danmark om lov til at anlægge Thule-basen, har Erik Gøbel forklaret.