Udland

Amazonas brænder - derfor er regnskoven vigtig for verden

Hvert år forsvinder der et areal af tropeskov, der svarer til 3-4 gange Danmarks størrelse.

Den er kendetegnet ved at være frodig og regnfuld - og så har den mennesket som værste fjende.

Amazonas er verdens største regnskov og dækker et område på størrelse med et halvt Europa. Men gennem det sidste halve århundrede er der forsvundet mere end en sjettedel af skoven.

I øjeblikket lider den under rekordmange skovbrande, og det har fået flere af og forskere til at slå alarm.

- Det er et synligt udtryk for den ødelæggelse, der har stået på gennem de seneste 50 år. Det er kun gået en vej, siger Karsten Thomsen, lektor og biolog samt tidligere formand for miljøorganisationen Verdens Skove, til TV 2.

Verden er vågnet

Regnskove findes flere steder i verden - herunder i Afrika, Sydøstasien, Australien og Mellemamerika - men med sine 5.500.000 kvadratkilometer er Amazonas i Sydamerika den største. På bare et år forsvinder der, hvad der svarer til 3-4 gange Danmarks areal af tropeskovene verden over.

Biologen tror, at de voldsomme brande har fået verden til at vågne.

- Der er kommet en global bevisthed. Det er gået op for verden, at vi er på skideren og kun har en planet, siger han.

Nedenfor kan du finde svar på, hvordan en fugtig skov kan brænde, og hvorfor Amazonas er så vigtig for verden.

Hvordan kan en fugtig skov som Amazonas brænde?

Der er meget sol i Sydamerika, hvor Amazonas ligger, og selvom det også regner meget, falder det ofte sidst på dagen. Inden da er skoven nået at blive tør, mens vandet er fordampet.

Derfor kan regnskoven brænde ligesom alle andre skove. Når temperaturen kommer højt nok op, betyder vandet heller ikke så meget.

Hvorfor er brandene svære at slukke?

Mange af de områder, der brænder, ligger langt inde i skoven, der er svært fremkommelig. Derudover er der tale om enorme områder, hvilket i sig selv gør det svært at få bugt med ilden.

Hvor hurtigt forsvinder regnskoven?

Ifølge Anders Barfod, lektor i tropisk botanik ved Aarhus Universitet, er det svært at sige, fordi det også er noget, der er politisk bestemt. Men som det ser ud nu, under Brasiliens nye præsident, Jair Bolsonaro, går det rigtig stærkt den forkerte vej.

Hvis det fortsætter, kan Amazonas-regnskoven være væk i løbet af to generationer, vurderer lektoren.

En årsag til, at det pludselig kan gå stærkt, er også, at de negative effekter kan virke selvforstærkende. Regnen, der falder i regnskoven, kommer nemlig primært fra vand, der er fordampet fra skoven. Og på et tidspunkt vil skoven blive for lille til at opretholde kredsløbet, hvor vandet skiftevis fordamper og falder ned.

Hvordan ville verden se ud uden?

Hvis Amazonas forsvandt, ville vi få et mere ustabilt klima med svingende vejrforhold omkring ækvator, fordi det ville have en indvirkning på både regn og temperaturer. Det grundlæggende ved en regnskov er nemlig, at det regner rigtig meget, men det fordamper også meget. Og dét har en kølende effekt.

Mindre skov, eller ingen skov, ville derfor betyde, at der kommer mindre damp og dermed mindre afkøling, hvilket vil resultere i højere temperaturer i området.

Vandstanden i floderne vil ligeledes svinge, når der ikke er en skov til at holde på regnvandet.

Derudover er Amazonas hjem for rigtig mange arter af både dyr og planter. Det vides ikke hvor mange, og derfor er det også svært at svare på, hvor mange der vil blive udryddet.

Men ifølge Anders Barfod, lektor i tropisk botanik, er der tale om et antal, der er så stort, at det får biologer til at snakke om masseuddøen. Og flere af arterne vil nå at uddø, inden de bliver opdaget.

Hvordan påvirker regnskoven os i Vesten?

Produktionen af mange af de landbrugsvarer, som Vesten får fra Amazonas, vil blive ustabil. Det drejer sig om planteprodukter som bananer, kaffe og soya, men også oksekød. Medicinalindustrien vil ligeledes løbe ind i nogle begrænsninger, fordi medicin oprindeligt er udviklet af planter for senere at blive fremstillet kunstigt i laboratoriet.

Hvor stor en indvirkning har regnskoven på den samlede CO2-udledning i verden?

Det er meget skadeligt for miljøet, når dele af Amazonas går op i røg. For det første, fordi det frigiver alt det CO2, der ellers er lagret i træer og planter. Men også, fordi det ikke blot genoprettes ved at plante nye træer – regnskovene er uerstattelige, fortæller Anders Barfod, lektor i tropisk botanik.

Det særlige ved regnskoven er nemlig, at den er meget tæt og bladene meget effektive til at fange lyset. Det betyder, at planterne binder store mængder CO2 fra luften. Nyplantede plantager er ikke nær så effektive, og der vil gå mindst 100 år, før de kommer i nærheden af regnskoven, når det kommer til at lagre samme mængde CO2.

Regnskoven er som en levende maskine, der aftager CO2, lyder det fra Karsten Thomsen, biolog og lektor samt tidligere formand for miljøorganisationen Verdens Skove. Ifølge ham står skovødelæggelse verden over for 20 procent af den samlede CO2-udledning i verden. Fælder man træer, vil det automatisk betyde mere CO2.

Hvad er den politiske situation omkring Amazonas?

Der er ikke enighed om, hvem der sidder med skylden for de mange skovbrande. Landets højreorienterede præsident, Jair Bolsonaro, beskylder ikke-statslige organisationer, de såkaldte ngo'er, for at sætte ild til regnskoven Amazonas, fordi de er utilfredse med, at regeringen har skåret i den statslige støtte til dem.

Men den påstand betvivler miljø- og klimaeksperter. De kalder hans udtalelser "et røgslør", der skal tage fokus fra, at hans regering har lempet på lovene, der skal beskytte regnskoven.

Efter præsidenten er trådt til, er landets miljøministerie lagt under Landbrugsministeriet. Det vil sige, at det er folk med en interesse i landbruget, der udmønter lovene. Jair Bolsonaro har ligeledes fyret ledere i flere af landets delstater og lammet kontorerne, hvilket har haft den konsekvens, at lovene ikke bliver håndhævet i samme grad.

Ifølge miljøorganisationen Verdens Skove stemmer præsidentens udtalelser heller ikke overens med, at han tidligere har beskyldt ngo’erne for at hjernevaske befolkningen til at tro, at regnskoven skal bevares.

- De oprindelige folk melder, at det er bønder og minefolk, der har sat ild til skoven. Det passer også ind i det, der er sket i Brasilien, siden Jair Bolsonaro fik magten, siger organisationens politiske koordinator, Gry Bossen.

Hvad kan jeg selv gøre for at redde regnskoven?

Som forbruger kan man gå efter bæredygtige og økologisk høstede regnskovsprodukter, der støtter alternativerne til fældningen.