Amerikanerne har efterladt en giftig arv i Grønland - se billederne her

LÌnge inden USA's prÌsident tilbød at købe Grønland, satte amerikanerne giftige spor pü øen, og de vil ikke rydde op efter sig.

Hvad gør amerikanske soldater, nür deres mest blodtørstige fjender er under Ên centimeter lange og optrÌder i store svÌrme?

Svaret er simpelt: De stikkende bÌster drÌbes med tøndevis af dieselolie, der hÌldes ud i de søer, hvor myggelarverne udklÌkkes.

Op og ned langs vores kyster ligger affald efter militĂŚromrĂĽder

DebatindlĂŚg fra politikerne Vittus Qujaukitsoq og Aleqa Hammond

Eller det var i hvert fald südan, amerikanerne bekÌmpede myg omkring deres base ved Søndre Strømfjord i Grønland i 1960'erne og 70'erne.

Dieselolien er der stadig, og søerne stinker den dag i dag langt vÌk af forurening. Det kunne to medlemmer af det grønlandske landsting fortÌlle i et debatindlÌg pü Altinget.dk sidste ür.

De stinkende søer er blot Êt eksempel pü USA's giftige arv i Grønland. En arv, som amerikanerne hidtil ikke har gjort meget andet end at trÌkke pü skuldrene af, fordi de i 1950'erne aftalte med Danmark, at stormagten USA ikke behøvede at rydde op efter sig.

SĂĽ det gjorde de ikke.

De amerikanske blomster

Derfor ser der i dag südan her ud pü Ikateq-basen i Østgrønland, som amerikanerne forlod fü ür efter Anden Verdenskrig:

Danmark afsatte i 2018 penge til at rydde op pĂĽ den forladte base, men arbejdet er kun lige begyndt.

’Amerikanske blomster’ kalder grønlænderne de rustne efterladenskaber, og selvom over 30.000 mennesker gennem en underskriftsindsamling for et par år siden bad USA's præsident om at rydde op efter sit land, er intet sket.

Herunder er det billeder af affald ved den tidligere amerikanske base i Søndre Strømfjord - nu Kangerlussuaq - der lukkede i 1992.

Og det var ikke kun over jordoverfladen, der blev efterladt farligt affald, skrev de to grønlandske politikere Vittus Qujaukitsoq og Aleqa Hammond i deres debatindlÌg pü Altinget.

- Da amerikanerne forlod vores internationale lufthavnsomrüde, lovede de at rense op efter sig. Flere ür senere kom en turist ind til den danske leder af lufthavnen med en amerikansk granat, han havde fundet pü det omrüde, der, efter militÌrets flytning, var blevet udlagt til campingplads, lød det i indlÌgget.

En nĂŚrmere efterforskning viste, at campingpladsen var blevet brugt til dumpning af gammel ammunition, hvorefter amerikanerne havde skrabet et lag jord over.

De amerikanske bygningsvĂŚrker

Amerikanerne har boltret sig mange steder i Grønland de seneste 75 ür.

Siden Anden Verdenskrig har amerikanerne anlagt ni lufthavne, seks radarstationer, en flüdestation, otte stationer til radionavigation, tre forskningsstationer og 21 vejrstationer i Grønland.

Altsü 50 anlÌg i alt ifølge en rapport fra Nationalmuseet.

32 af dem er sü fyldt med farligt affald, at det i 2017 fik Grønland til at klage til FN.

Ifølge de grønlandske politikere Vittus Qujaukitsoq og Aleqa Hammond er der büde problemer langs kysterne og inde pü isen, hvor USA anlagde den skjulte missilbase Camp Century og en rÌkke store radaranlÌg.

- Op og ned langs vores kyster ligger affald efter forskellige større og mindre militærområder, og inde på indlandsisen er der – ud over Camp Century-byen – efterladt flere mindre militærstationer samt to store såkaldte DYE-stationer, der langsomt synker ned i isen, skriver politikerne.

I dag er Thule-basen højt mod nord den sidste aktive amerikanske base i Grønland.

Her styrtede et amerikansk bombefly med fire brintbomber ned pĂĽ isen i 1968 og forurenede en stor del af omrĂĽdet. Det konventionelle sprĂŚngstof i bomberne eksploderede, sĂĽ der blev spredt radioaktivt materiale ud over isen. Havisen pĂĽ nedstyrtningsstedet smeltede, og dele af flyvraget forsvandt ned pĂĽ havets bund.

Efter ulykken ryddede amerikanerne op, men det er svÌrt og farligt at gøre efter en ulykke med radioaktivt materiale, og mange af de danskere, der deltog i oprydningsarbejdet, hÌvdede i ürene derefter, at de var blevet syge af det.

Frygten for, at der ligger atomaffald pü havets bund, spøger stadig, og i 2010 kunne en lokal fanger, Uusaqqaq Qujaukitsoq, fortÌlle til Grønlands Radio, at der blev født mange misdannede sÌler og rensdyr i omrüdet, og at han mistÌnkte atomaffald for at vÌre ürsagen.

Og Thule er ikke det eneste sted pü Grønland, hvor amerikansk atomaffald stadig sÌtter sine spor.

'Hot waste' i byen under isen

Dybt nede under indlandsisen er der stadig rester af den hemmelige base Camp Century, som ligger cirka 240 kilometer øst for Thule-basen. Her byggede USA's militÌr fra 1958 til 1966 et kompleks af vÌrksteder, boliger og laboratorier i tunneller under indlandsisen.

De tre kilometer lange tunneller blev gravet i indlandsisen og dÌkket med metalbuer, der igen blev dÌkket med sne ifølge en rapport fra Nationalmuseet.

Bogen 'Camp Century – Koldkrigsbyen under Grønlands indlandsis' beretter, at byggeriet af den hemmelige base blev påbegyndt af amerikanerne, uden at Danmark havde sagt ja til det.

USA havde godt nok bedt om lov til at bygge basen, men danskerne havde endnu ikke svaret, da davÌrende statsminister Jens Otto Krag fik nys om det amerikanske byggeri ved en uformel samtale med USA's ambassadør under et cocktailparty i København 18. august 1959.

Den nedgravede base skulle have strøm, og derfor installerede amerikanerne en atomreaktor. Danmark var nødt til at acceptere pü grund af diplomatisk pres. Da basen blev forladt i 1966, tog amerikanerne reaktoren med sig igen, men spildevand og radioaktivt affald blev efterladt under isen.

Man kan se atomreaktoren i denne propagandafilm fra 1959'erne - der er billeder af den 24 minutter inde i filmen.

Danske videnskabsfolk fra GEUS besøger basen cirka en gang om üret og har forsøgt at kigge ned i den forladte base med radar.

- Vi kan tydeligt se infrastrukturen fra netvĂŚrket af tunneller fra lejren pĂĽ dybder mellem 45 og 55 meter. Vi kan identificere alle de tunneller, der er indtegnet pĂĽ de oprindelige kort, og vi kan ikke se yderligere tunneller, siger seniorforsker Nanna B. Karlsson fra GEUS, der har stĂĽet i spidsen for arbejdet med radardata til GEUS' hjemmeside i juni 2019.

Ifølge forskerne afslører radarbillederne kollapsede væskedepoter med vand, kloak, glykol og ’hot waste’ - altså vand fra kernereaktoren.

Og fordi basen ligger gemt i indlandsisen, flytter den sig hvert ĂĽr. Den har bevĂŚget sig 232 meter i alt siden 1959, viser data fra GEUS.

FN's bekymring

Det amerikanske affald har ogsĂĽ vakt bekymring hos FN.

Organisationens sÌrlige menneskerettighedsrapportør for farligt affald, Baskut Tuncak, udgav i 2017 en rapport om affaldet.

- Siden Den Kolde Krig har USA's vĂŚbnede styrker etableret dusinvis af baser og efterladt forskellige kategorier af affald, heriblandt radioaktivt materiale, skriver Baskut Tuncak.

- Med klimaforandringernes reduktion af isen i Arktis forventes affald, der var begravet dybt under isen, at komme op til overfladen pĂĽ et tidspunkt i dette ĂĽrhundrede, fortsĂŚtter han.

Indtil videre har Danmark afsat 30 millioner kroner om ĂĽret til at rydde op i de kommende ĂĽr.

USA's prÌsident har i skrivende stund ikke bidraget med andet end et købstilbud pü hele øen.