Amerikanerne har efterladt en giftig arv i Grønland - se billederne her

16x9
Fotografen Ken Bower har dokumenteret USA's forurening i Østgrønland. Foto: Ken Bower / Privatfoto

Længe inden USA's præsident tilbød at købe Grønland, satte amerikanerne giftige spor på øen, og de vil ikke rydde op efter sig.

Hvad gør amerikanske soldater, når deres mest blodtørstige fjender er under én centimeter lange og optræder i store sværme?

Svaret er simpelt: De stikkende bæster dræbes med tøndevis af dieselolie, der hældes ud i de søer, hvor myggelarverne udklækkes.

Op og ned langs vores kyster ligger affald efter militærområder

Debatindlæg fra politikerne Vittus Qujaukitsoq og Aleqa Hammond

Eller det var i hvert fald sådan, amerikanerne bekæmpede myg omkring deres base ved Søndre Strømfjord i Grønland i 1960'erne og 70'erne.

Dieselolien er der stadig, og søerne stinker den dag i dag langt væk af forurening. Det kunne to medlemmer af det grønlandske landsting fortælle i et debatindlæg på Altinget.dk sidste år.

De stinkende søer er blot ét eksempel på USA's giftige arv i Grønland. En arv, som amerikanerne hidtil ikke har gjort meget andet end at trække på skuldrene af, fordi de i 1950'erne aftalte med Danmark, at stormagten USA ikke behøvede at rydde op efter sig.

Så det gjorde de ikke.

De amerikanske blomster

Derfor ser der i dag sådan her ud på Ikateq-basen i Østgrønland, som amerikanerne forlod få år efter Anden Verdenskrig:

Selvom oprydningen er i gang i Ikateq, er der lang vej igen. Billedet her er fra juli 2019.
Selvom oprydningen er i gang i Ikateq, er der lang vej igen. Billedet her er fra juli 2019. Foto: Mathilde Johanne Heiberg / Privatfoto
Ødelagte amerikanske bygninger i Østgrønland.
Ødelagte amerikanske bygninger i Østgrønland. Foto: Ken Bower / Privatfoto
Nogle af tønderne lugter stadig af brændstof.
Nogle af tønderne lugter stadig af brændstof. Foto: Ken Bower / Privatfoto

Danmark afsatte i 2018 penge til at rydde op på den forladte base, men arbejdet er kun lige begyndt.

’Amerikanske blomster’ kalder grønlænderne de rustne efterladenskaber, og selvom over 30.000 mennesker gennem en underskriftsindsamling for et par år siden bad USA's præsident om at rydde op efter sit land, er intet sket.

Herunder er det billeder af affald ved den tidligere amerikanske base i Søndre Strømfjord - nu Kangerlussuaq - der lukkede i 1992.

Amerikanske olietønder - ifølge det påtrykte årstal er de fra 1981.
Amerikanske olietønder - ifølge det påtrykte årstal er de fra 1981. Foto: Anders Brandt / TV 2
Amerikanske kemikaliebeholdere ved den tidligere base i Søndre Strømfjord.
Amerikanske kemikaliebeholdere ved den tidligere base i Søndre Strømfjord. Foto: Anders Brandt / TV 2
Et slukningskøretøj fra US Air Force i Søndre Strømfjord.
Et slukningskøretøj fra US Air Force i Søndre Strømfjord. Foto: Anders Brandt / TV 2

Og det var ikke kun over jordoverfladen, der blev efterladt farligt affald, skrev de to grønlandske politikere Vittus Qujaukitsoq og Aleqa Hammond i deres debatindlæg på Altinget.

- Da amerikanerne forlod vores internationale lufthavnsområde, lovede de at rense op efter sig. Flere år senere kom en turist ind til den danske leder af lufthavnen med en amerikansk granat, han havde fundet på det område, der, efter militærets flytning, var blevet udlagt til campingplads, lød det i indlægget.

En nærmere efterforskning viste, at campingpladsen var blevet brugt til dumpning af gammel ammunition, hvorefter amerikanerne havde skrabet et lag jord over.

De amerikanske bygningsværker

Amerikanerne har boltret sig mange steder i Grønland de seneste 75 år.

Siden Anden Verdenskrig har amerikanerne anlagt ni lufthavne, seks radarstationer, en flådestation, otte stationer til radionavigation, tre forskningsstationer og 21 vejrstationer i Grønland.

Altså 50 anlæg i alt ifølge en rapport fra Nationalmuseet.

Radarstationen Dye 2 ligger langt inde på indlandsisen. Den blev forladt i 1988.
Radarstationen Dye 2 ligger langt inde på indlandsisen. Den blev forladt i 1988. Foto: Toke Brødsgaard / Privatfoto
Et forladt amerikansk anlæg ved Søndre Strømfjord.
Et forladt amerikansk anlæg ved Søndre Strømfjord. Foto: Anders Brandt / TV 2
Et tomt anlæg til brændstof.
Et tomt anlæg til brændstof. Foto: Anders Brandt / TV 2

32 af dem er så fyldt med farligt affald, at det i 2017 fik Grønland til at klage til FN.

Ifølge de grønlandske politikere Vittus Qujaukitsoq og Aleqa Hammond er der både problemer langs kysterne og inde på isen, hvor USA anlagde den skjulte missilbase Camp Century og en række store radaranlæg.

- Op og ned langs vores kyster ligger affald efter forskellige større og mindre militærområder, og inde på indlandsisen er der – ud over Camp Century-byen – efterladt flere mindre militærstationer samt to store såkaldte DYE-stationer, der langsomt synker ned i isen, skriver politikerne.

Nationalmuseets opgørelse over amerikansk tilstedeværelse i Grønland.
Nationalmuseets opgørelse over amerikansk tilstedeværelse i Grønland. Foto: Nationalmuseet

I dag er Thule-basen højt mod nord den sidste aktive amerikanske base i Grønland.

Her styrtede et amerikansk bombefly med fire brintbomber ned på isen i 1968 og forurenede en stor del af området. Det konventionelle sprængstof i bomberne eksploderede, så der blev spredt radioaktivt materiale ud over isen. Havisen på nedstyrtningsstedet smeltede, og dele af flyvraget forsvandt ned på havets bund.

Efter ulykken ryddede amerikanerne op, men det er svært og farligt at gøre efter en ulykke med radioaktivt materiale, og mange af de danskere, der deltog i oprydningsarbejdet, hævdede i årene derefter, at de var blevet syge af det.

Nedstyrtningsstedet, hvor det amerikanske B 52-bombefly ramte isen.
Nedstyrtningsstedet, hvor det amerikanske B 52-bombefly ramte isen. Foto: Wikimedia Commons
Tønder med radioaktivt affald efter Thule-ulykken.
Tønder med radioaktivt affald efter Thule-ulykken. Foto: Ritzau Scanpix

Frygten for, at der ligger atomaffald på havets bund, spøger stadig, og i 2010 kunne en lokal fanger, Uusaqqaq Qujaukitsoq, fortælle til Grønlands Radio, at der blev født mange misdannede sæler og rensdyr i området, og at han mistænkte atomaffald for at være årsagen.

Og Thule er ikke det eneste sted på Grønland, hvor amerikansk atomaffald stadig sætter sine spor.

'Hot waste' i byen under isen

Dybt nede under indlandsisen er der stadig rester af den hemmelige base Camp Century, som ligger cirka 240 kilometer øst for Thule-basen. Her byggede USA's militær fra 1958 til 1966 et kompleks af værksteder, boliger og laboratorier i tunneller under indlandsisen.

De tre kilometer lange tunneller blev gravet i indlandsisen og dækket med metalbuer, der igen blev dækket med sne ifølge en rapport fra Nationalmuseet.

Basen under isen var en del af USA's missilforsvar.
Basen under isen var en del af USA's missilforsvar. Foto: US Army

Bogen 'Camp Century – Koldkrigsbyen under Grønlands indlandsis' beretter, at byggeriet af den hemmelige base blev påbegyndt af amerikanerne, uden at Danmark havde sagt ja til det.

USA havde godt nok bedt om lov til at bygge basen, men danskerne havde endnu ikke svaret, da daværende statsminister Jens Otto Krag fik nys om det amerikanske byggeri ved en uformel samtale med USA's ambassadør under et cocktailparty i København 18. august 1959.

Den nedgravede base skulle have strøm, og derfor installerede amerikanerne en atomreaktor. Danmark var nødt til at acceptere på grund af diplomatisk pres. Da basen blev forladt i 1966, tog amerikanerne reaktoren med sig igen, men spildevand og radioaktivt affald blev efterladt under isen.

Man kan se atomreaktoren i denne propagandafilm fra 1959'erne - der er billeder af den 24 minutter inde i filmen.

Basen fik strøm fra en atomreaktor. Reaktoren er der ikke mere, men der er radioaktivt affald på stedet.
Basen fik strøm fra en atomreaktor. Reaktoren er der ikke mere, men der er radioaktivt affald på stedet. Foto: Ritzau Scanpix

Danske videnskabsfolk fra GEUS besøger basen cirka en gang om året og har forsøgt at kigge ned i den forladte base med radar.

- Vi kan tydeligt se infrastrukturen fra netværket af tunneller fra lejren på dybder mellem 45 og 55 meter. Vi kan identificere alle de tunneller, der er indtegnet på de oprindelige kort, og vi kan ikke se yderligere tunneller, siger seniorforsker Nanna B. Karlsson fra GEUS, der har stået i spidsen for arbejdet med radardata til GEUS' hjemmeside i juni 2019.

Ifølge forskerne afslører radarbillederne kollapsede væskedepoter med vand, kloak, glykol og ’hot waste’ - altså vand fra kernereaktoren.

Radarbilleder af Camp Century. De buede linjer er reflektioner fra gangene under isen.
Radarbilleder af Camp Century. De buede linjer er reflektioner fra gangene under isen. Foto: GEUS

Og fordi basen ligger gemt i indlandsisen, flytter den sig hvert år. Den har bevæget sig 232 meter i alt siden 1959, viser data fra GEUS.

FN's bekymring

Det amerikanske affald har også vakt bekymring hos FN.

Organisationens særlige menneskerettighedsrapportør for farligt affald, Baskut Tuncak, udgav i 2017 en rapport om affaldet.

- Siden Den Kolde Krig har USA's væbnede styrker etableret dusinvis af baser og efterladt forskellige kategorier af affald, heriblandt radioaktivt materiale, skriver Baskut Tuncak.

En rusten amerikansk lastbil i Østgrønland.
En rusten amerikansk lastbil i Østgrønland. Foto: Mathilde Johanne Heiberg / Privatfoto
Disse amerikanske olietønder ved Station Nord blev fjernet i 2011.
Disse amerikanske olietønder ved Station Nord blev fjernet i 2011. Foto: Forsvarets Mediecenter

- Med klimaforandringernes reduktion af isen i Arktis forventes affald, der var begravet dybt under isen, at komme op til overfladen på et tidspunkt i dette århundrede, fortsætter han.

Indtil videre har Danmark afsat 30 millioner kroner om året til at rydde op i de kommende år.

USA's præsident har i skrivende stund ikke bidraget med andet end et købstilbud på hele øen.