Professor: Købet af Grønland skal være en del af Trumps eftermæle

16x9
Trumps ønsker om at købe Grønland er drevet af at få et eftermæle som Dwight Eisenhower, vurderer forsker. Foto: Kevin Lamarque / Ritzau Scanpix

Hvis Trump får en præsidentperiode mere, vil han arbejde endnu hårdere for at gøre købet af Grønland til en del af sit eftermæle, mener ekspert.

Købet af Grønland var bare en idé.

Sådan lød det på et af præsident Donald Trumps spontane pressemøder onsdag eftermiddag, et lille døgn efter han aflyste statsbesøget i Danmark på grund af den danske og grønlandske reaktion på netop den idé.

Det har alt, hvad der skal til for at være en mærkesag til valget

Iwan Morgan, professor

Og hvis det er tilfældet, skyldes præsidentens reaktion måske, at idéen har vokset sig meget stor.

Så stor, at købet skal være en del af Trumps eftermæle, når han ikke længere er præsident.

Sådan lyder analysen fra Iwan Morgan, professor i Amerikanske Studier ved University College London, skriver CNN.

Et eftermæle som Eisenhowers

USA har gennem historien købt land flere gange.

De Dansk Vestindiske Øer af Danmark i 1917. Et stort område af delstaten Louisiana af Frankrig i 1803. Delstaten Alaska af Rusland i 1867.

Og netop Alaska er en del af forhenværende præsident Dwight Eisenhowers eftermæle. Det var ikke ham, der stod bag købet, men han gjorde området til en amerikansk delstat i 1959.

Det skulle ifølge Iwan Morgen være en plads i historiebøgerne som Eisenhowers, der driver Trump til at ville købe Grønland:

- Det har alt, hvad der skal til for at være en mærkesag til valget, fordi der simpelthen ikke er nok tid til at afslutte handlen inden 2020. Hvis han vinder og får en præsidentperiode mere, ser han købet af Grønland som en bedrift, der kan blive en del af hans eftermæle, og så vil han presse endnu mere på for det.

- Jeg får mit kick af store handler

I mediet Forbes drager de en parallel til Donald Trumps arbejde, før han satte sig til rette bag skrivebordet i Det Ovale Kontor. Da han var ejendomsmatador i New York.

Dengang var hans mål ”berømmelse og penge”, skriver mediet og citerer fra bogen ’The Art of the Deal’, som Trump står bag:

- Andre maler flot på et lærred eller skriver smuk poesi. Jeg kan lide at lukke handler, helst store handler. Det er sådan, jeg får mit kick.

Medie: Udskydelse af statsbesøg er latterlig

Om det er penge, berømmelse og eftermæle, der driver værket, så er Donald Trumps idé om at købe Grønland, ikke så latterlig, som nogen måske vil have det til at lyde, skriver Washington Post.

Det er forsøgt før, da daværende præsident Harry S. Truman bød på øen i 1946. Og når Kina, som USA lige nu fører handelskrig mod, viser øget interesse for øen, virker ideen faktisk slet ikke så dum endda.

Men så hopper kæden også af. For når Trump pludselig skruer bissen på og udskyder et længe planlagt og højprofileret statsbesøg med en allieret – så bliver det pludselig latterligt, lyder det.

Det var netop Washington Post, der som de første på baggrund af anonyme kilder tæt på præsidenten kunne rapportere om de amerikanske overvejelser om et landekøb.

Journalisten Rebecca Ballhouse stod bag artiklen. Og hendes kilder fortæller det samme som Iwan Morgans analyse; det vil være en magtdemonstration at købe et land, og det vil give Trump et eftermæle lig Eisenhowers, siger hun til TV 2.

Ifølge hende står det ikke klart, om planerne havde nået det amerikanske udenrigsministerium, men det var ikke bare en idé oppe i præsidentens hoved:

- Det er helt sikkert noget, der blevet diskuteret i flere områder af Det Hvide Hus. Det er noget, som hans rådgiver har undersøgt. Det skulle blandt være blevet taget op i det nationale økonomiske råd, siger hun.

Ikke en politisk beslutning, men en Trump-beslutning

Men selv om Trump skulle have diskuteret idéen med sine politiske rådgivere, er det usandsynligt, at han også har diskuteret udskydelsen af det danske besøg med dem, mener lektor ved Amerikanske Studier på Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen.

- Det er vigtigt at skelne mellem Donald Trump og det udenrigspolitiske establishment i USA. Det blev gjort meget klart fra dansk side, at det var USA’s præsident og ikke personen Donald Trump, man fik besøg af. Men det er Donald Trump og ikke den amerikanske præsident, der aflyser, siger Niels Bjerre-Poulsen til TV 2.

Tre timer før Trump udskød besøget, skrev USA’s ambassadør i Danmark, Carla Sands, på Twitter, at Danmark var klar til at tage imod præsidenten.

Og det er et tydeligt bevis på, at udskydelsen ikke er en politisk beslutning, mener Niels Bjerre-Poulsen.

- Det er en spontan beslutning fra Donald Trump, som er kommet bag på hans rådgivere. Det kan sammenlignes med hans beslutning om at forlade G7-topmødet i Canada før tid, aflyse militærøvelser med Sydkorea og trække soldater ud Syrien, uden hans rådgivere vidste noget om beslutningen, siger lektoren.

Frederiksen fortryder ikke

Politisk eller ej, så er beslutningen nu taget.

Og ifølge præsidenten kunne den nemt være undgået. Hvis bare den danske statsminister havde grebet det anderledes an:

- Alt, de skulle have gjort, var bare at sige, at de helst ikke ville, eller at "vi helst ikke snakker om det". Der var ingen grund til at sige, at ”det var en absurd idé”. Hun taler ikke til mig. Hun taler til Amerikas Forenede Stater. Sådan taler man ikke til USA. I hvert fald ikke under mig, sagde Donald Trump på pressemødet onsdag.

Udtalelserne får dog ikke statsministeren til at fortryde sin håndtering af sagen:

- Jeg synes, at den danske håndtering har været fin og klog. Og derfor sagde jeg allerede i eftermiddag, at vi ikke lukker nogen døre. Tværtimod. Danmark og USA har brug for hinanden. Problemerne omkring Arktis er tiltagende, og vi har stadigvæk behov for at have drøftelserne omkring dem, siger Mette Frederiksen (S).