Russisk atomovervågning virkede ikke to dage efter mystisk eksplosion

16x9
Dette arkivfoto viser militærbasen i byen Nyonoska, hvor eksplosionen fandt sted 8. august. Foto: - / Ritzau Scanpix (arkiv)

Det giver ingen mening, hvis Rusland har pillet ved målestationerne, lyder det fra analytiker.

Der er 70 målestationer fordelt over hele verden, der døgnet rundt har til opgave at måle atmosfæren for radioaktivitet. Det kan eksempelvis være radioaktive partikler fra en atomulykke.

Derfor vækker det opsigt blandt analytikere, at to af disse målestationer i Rusland var slukket to dage efter den mystiske eksplosion, der fandt sted 8. august ved en militærbase i det nordvestlige Rusland.

Hvad er CTBTO

CTBTO står for Comprehensive Test-Ban Treaty Organization.

Det er del af en traktat, der har til formål at kontrollere, at de deltagende stater ikke foretager prøvesprængninger af atomvåben.

Organisationen har oprettet et internationalt monitoreringssystem, der gør brug af seismiske målinger, hydroakustik, infralyd og radionukleid-målinger. Danmarks to målestationer er placeret på Grønland.

Traktaten er endnu ikke trådt i kraft, da den skal ratificeres af 44 lande, som besidder den relevante teknologi. Otte mangler at tiltræde.

Kilde: Udenrigsministeriet

Og det var vel at mærke de to stationer i Rusland, der ligger tættest på ulykkesstedet.

- Jeg synes, at det er et mærkværdigt sammenfald, siger Daryl Kimball, som er direktør for tænketanken Arms Control Association, til nyhedsbureauet Reuters.

Problemer med "kommunikation og netværk"

Der er tale om målestationer tilknyttet organisationen CTBTO, der indgår i et større globalt netværk af målestationer, der skal overvåge, om en atomprøvesprængning har fundet sted. Men naturligvis kan målestationerne også opfange andre hændelser, der fører til øget radioaktivitet.

Kort efter eksplosionen blev der konstateret forhøjede radioaktive tal i nabobyerne.
Kort efter eksplosionen blev der konstateret forhøjede radioaktive tal i nabobyerne. Foto: EBU

Organisationens formand, Lassina Zerbo, bekræfter over for Wall Street Journal, at der var problemer med to stationer tæt på ulykkesstedet. Her var der tale om målestationerne Dubna og Kirov, der ifølge de russiske myndigheder havde vanskeligheder med "kommunikation og netværk" i dagene efter eksplosionen.

De russiske myndigheder har bekræftet, at fem mænd mistede livet ved eksplosionen, der skete under en missiltest i havet ud for det nordlige Rusland for to uger siden. Men myndighederne har indtil videre været tavse om de defekte målestationer trods henvendelser fra Reuters.

Øget salg af jodpiller

Det er dog ad andre veje kommet frem, at eksplosionen førte til øget radioaktivitet i området, blandt andet i en naboby. Ruslands statslige vejrtjeneste, Rosgidromet, oplyste i sidste uge, at gammastrålingen oversteg det normale med 4 til 16 gange efter eksplosionen.

I nabobyer blev der også observeret et stigende salg af jodpiller, som kan forhindre optaget af radioaktiv stråling hos mennesker.

De defekte målestationer får flere analytikere til at formode, at Rusland har pillet ved dem. Det er nemlig sådan, at det er de enkelte lande, der har ansvaret for målestationerne, som så sender data til CTBTO's hovedkvarter i Østrig.

"Det giver ingen mening"

Men det vækker også undren, for som nævnt er de to målestationer blot en del af et verdensomspændende netværk af målestationer, der måler alt fra atmosfæren til seismisk aktivitet. Og andre CTBTO-målestationer har opfanget radioaktiviteten.

- Det giver ingen mening, at Rusland har forsøgt at gøre det. Netværket af internationale målestationer er for tæt til, at et enkelt land kan skjule data fra sådan en begivenhed, siger Jeffrey Lewis fra universitetet Middlebury Institute til Reuters. Her leder han den afdeling, der beskæftiger sig med atomnedrustning i Østasien.

Den russiske præsident Vladimir Putin afslørede detaljer om det nye krydsermissil, da han talte til russiske parlamentarikere i marts 2018.
Den russiske præsident Vladimir Putin afslørede detaljer om det nye krydsermissil, da han talte til russiske parlamentarikere i marts 2018. Foto: Maxim Shipenkov / Ritzau Scanpix

Trods de manglende forklaringer fra russiske myndigheder formoder flere eksperter på området, ifølge Reuters, at testen formentlig var af Burevestnik-missilet, som Nato har givet betegnelsen SSC-X-9 Skyfall.

Burevestnik-missilet har været fulgt med massiv interesse, efter Ruslands præsident, Vladimir Putin, i marts sidste år fortalte, at det atomdrevne krydsermissil havde bestået de første tests.

Ifølge Vladimir Putin vil Burevestnik-missilet have uendelig rækkevidde og være så hurtigt, at det kan undvige antimissil-forsvarssystemer.