Udland

Vi skal tage Trumps udmelding om Grønland alvorligt, mener eksperter

USA kommer ikke til at købe Grønland, men amerikanerne kommer til at få større indflydelse på den strategisk vigtige del af Danmark, lyder det.

Den amerikanske præsident Donald Trumps ønske om at købe Grønland, som amerikanske aviser har bragt frem de seneste dage, er blevet pure afvist i Danmark og i Grønland.

Men Danmark skal tage udmeldingen alvorligt, lyder det fra en række danske eksperter i arktisk sikkerhedspolitik. Den dækker nemlig over en ny amerikansk dagsorden, som Danmark og Grønland bliver nødt til at forholde sig til.

- Forslaget om at købe Grønland skal vi bare glemme. Det er for bizart, og det kommer aldrig til forhandling. Men det dækker over et generelt ønske om, at amerikanerne vil være stærkere til stede i Grønland, siger Martin Breum, journalist og forfatter med speciale i arktiske forhold.

Historien om den amerikanske præsident Donald Trumps ønske om at købe Grønland har været bragt i amerikanske aviser de seneste dage, men er ikke officielt bekræftet.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har kaldt det "en aprilsnar", mens Dansk Folkepartis Søren Espersen har betegnet det som "det endegyldige bevis på, at Trump er blevet vanvittig".

Ifølge Hans Peter Michaelsen, major og militæranalytiker ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, må Danmark imidlertid overveje nøje, hvordan man reagerer på det amerikanske ønske om en stærkere tilstedeværelse i Grønland:

Han tror, at amerikanerne vil spille ud med noget meget snart, da de har et ønske om øget overvågning af et område, der er af stigende strategisk betydning. Det kan efterlade Danmark med to muligheder:

Grønland med bare 56.000 indbyggere har fået ny, strategisk betydning. Her byen Tasiilaq

- Danmark kan sige, at det må amerikanerne selv klare, ligesom de gjorde under Den Kolde Krig. Så gør amerikanerne det hen over hovedet på os. Eller Danmark kan love, at vi vil gøre noget mere. Jeg tror, det vil være klogt af Danmark at sige til amerikanerne: "Lad os samarbejde. Vi kan som en småstat ikke selv stå for at overvåge dette område", vurderer Hans Peter Michelsen.

Thulebasen

USA har været til stede i Grønland i hele perioden fra Anden Verdenskrig over Den Kolde Krig til i dag. Først og fremmest på Thulebasen i det nordvestlige Grønland.

- Hvis man som dansker skal besøge Thulebasen, skal man søge om tilladelse, siger Andreas Krog, redaktør på netavisen Altinget.

- Man sidder ovre i Washington og kigger på kortet over området nord for polarcirklen. Og man siger: "Her kan vi ikke sejle med vores hangarskibe. Hvad gør vi så? Jamen, der ligger jo vores meget lille, tætte NATO-allierede, der har det der meget store land. Kunne det ikke være en ide at få en stærkere tilstedeværelse der?", forklarer han.

Det er ikke kun amerikanerne, der retter søgelyset nordpå. Der er opstået storpolitisk interesse for Arktis-området og Grønland blandt verdens store militærmagter i takt med, at isen forsvinder fra farvandet nord for Grønland, Canada og Rusland.

- Det er første gang i menneskets historie, at et helt nyt ocean åbner sig for menneskelig trafik. Isen forsvinder i det arktiske ocean, pludselig kan man sejle nordover. Og USA er i stigende grad bekymret for Rusland og Kina i hele den arktiske region, siger journalist og forfatter Martin Breum.

Russerne opruster

Ifølge militæranalytiker Hans Peter Michaelsen er den amerikanske opmærksomhed på Arktis også begrundet i, at russerne allerede er i gang med at opruste i det enorme område.

Blandt andet er Rusland begyndt at opbygge en stribe luftbaser på Frantz Josef Land (en øgruppe nord for Rusland, tæt på Nordpolen, red.).

- Det betyder, at russerne kan begynde at true Thulebasen med konventionelle våben, hvis man vil. Det bekymrer amerikanerne, for Thulebasen er en vigtig del af det amerikanske missilforsvar, og man kunne forestille sig, at amerikanerne finder det nødvendigt at stationere jagerfly på Thulebasen for at holde ’gæster’ på afstand, siger han.

I 1946 forsøgte USA at købe Grønland. Dengang lød tilbuddet fra daværende præsident Harry Truman på 100 millioner dollars i guld. Det blev afvist.

Nej til salg - ja til samarbejde

Spørgsmålet er så, hvordan Danmark og Grønland skal forholde sig, når eller hvis amerikanerne kommer med et formelt ønske om øget tilstedeværelse i Grønland.

Både den grønlandske og den danske regering har været tilbageholdende med officielle kommentarer, eftersom historien ikke er et officielt amerikansk udspil, men kun bygger avisartikler på baggrund af anonyme kilder.

Men både Grønland og Danmark afviser pure, at der kan blive tale om et salg.

- Grønlands regering har jo sagt meget klart, at Grønland ikke er til salg, men er i øvrigt åben over for samarbejde og samhandel. Og den holdning deler den danske regering fuldstændig. Grønland er ikke til salg hverken for dollars, rubler eller andre valutaer. Men vi glæder os til præsidentens besøg og til at diskutere de store og vigtige udfordringer, der er i det arktiske område, siger udenrigsminister Jeppe Kofod til TV 2.

En gylden mulighed

Faktisk kan den amerikanske interesse vise sig at være en gylden mulighed for Danmark og Grønland, vurderer militæranalytiker Hans Peter Michaelsen.

Han forklarer, at der i øjeblikket ikke er nogen almindelig overvågning af Grønland. Der er huller i det danske ansvarsområde, så man reelt ikke ved, hvad der foregår.

- Danmark har ansvaret for søredning og så videre i området, men vi har slet ikke et beredskab, som vi kender det fra Storebælt eller Øresund. Der er isbjerge og elendigt vejr deroppe, og hvis et krydstogtskib kom i vanskeligheder, så kunne vi ikke redde det. Kan vi få et samarbejde i stand med amerikanerne, så vil det være til vores fordel, siger han.

Ifølge Wall Street Journal har Donald Trump flere gange bragt ideen om at købe Grønland op overfor sine rådgivere. Men det har aldrig været bragt frem officielt.

Og, tilføjer han, så kan et dansk-amerikansk samarbejde omkring Grønland også bruges i den tilspidsede diskussion om de danske forsvarsudgifter. USA har kritiseret Danmark skarpt for ikke at bruge to procent af vores bruttonationalprodukt på forsvaret – som vi ellers har forpligtet os til.

- Det er klassisk, at når man diskuterer de danske militærudgifter, så har vi spillet Grønland-kortet overfor amerikanerne. Det lyder nogenlunde sådan her: "Måske ofrer vi ikke så mange penge på forsvaret, som vi burde, men til gengæld stiller vi Grønland til rådighed for amerikansk militær". Det er meget sandsynligt, at det argument kommer op igen, siger Hans Peter Michaelsen.