Berømt søko død af plastik i maven

EU fastslår i en rapport fra oktober sidste år, at der i dag flyder 150 millioner ton plastik i verdenshavene.

Den forældreløse søko Mariam, der blev berømt efter at været blevet reddet tidligere i år, er død i Thailand.

Det skriver BBC og Bangkok Post.

Ifølge Department of National Parks, Wildlife and Plant Conservation, der overvåger skov, dyreliv og planter i beskyttede thailandske skovområder, døde søkoen lidt efter midnat lørdag, mens dyrlæger forgæves forsøgte at redde dens liv.

En infektion forårsaget af flere stykker plastik i tarmen, det største på 20 centimeter, fik søkoen til at gå i chok, og den døde kort efter.

- Hun døde af en blodinfektion og af materialer i maven, siger Chaiyapruk Werawong, der er chef for nationalparken i Trang-provinsen, hvor søkoen levede, til nyhedsbureauet AFP.

Søkoen Mariam blev godt otte måneder gammel.

Blev kendt sidste år

Søkoen skyllede i april op på en strand i det sydvestlige Thailand. Den var blevet væk fra sin mor.

Dyrlæger sørgede for at opfostre den, og billederne af søkoen og dyrlægerne gik hurtigt verden rundt.

Billeder af Mariams omgang med dyrlægerne blev delt vidt og bredt på sociale medier.
Billeder af Mariams omgang med dyrlægerne blev delt vidt og bredt på sociale medier. Foto: Sirachai Arunrugstichai / Ritzau Scanpix

Søkoen fik navnet Mariam, der betyder ’havets dronning’, og de interesserede kunne følge med i søkoens fremgang på de sociale medier Facebook og Twitter.

Mariam er af arten dygong, der ifølge Den Store Danske Encyklopædi kan blive op til tre meter lang og veje helt op til 400 kilo. Som nyfødt er de cirka én meter lange og vejer 20-30 kilo.

Og da Mariam var stor og stærk nok, blev den igen sendt ud i havet ved Koh Libong.

Men i sidste uge blev den så fundet afkræftet og uden lyst til at spise.

Stigende problem

Plastikforurening i havene er et stigende problem med store konsekvenser for dyr, mennesker og natur. Ifølge Verdensnaturfonden (WWF) bliver otte millioner ton plastik dumpet i verdenshavene hvert år, hvilket svarer til 15 ton i minuttet.

Plastik i naturen har konsekvenser

En konsekvens af plastik i naturen opstår, når dyr forveksler plastikaffald med mad og indtager det som føde. Dermed ophobes det i maverne på dyrene, der ikke kan fordøje det, hvilket kan ende med at slå dem ihjel.

Den anden risici er den kemiske effekt, mange af de stoffer har, der tilsættes plastikken for at give det forskellige egenskaber.

Når plastikken ligger i naturen, tiltrækker det farlige kemikalier, der nemt binder sig til materialet. Når dyrene så spiser plastikken eller indtager mikroplastik i havene, så ender de miljøgifte i sidste ende i dyrenes fødekæde.

For hver fem ton fisk er der ét ton plastik i havene. Og WWF vurderer, at 100.000 havpattedyr og skildpadder samt én million havfugle hvert år dør som følge af plastforurening.

Der blev fundet en del plastik i maven på søkoen.
Der blev fundet en del plastik i maven på søkoen. Foto: Handout / Ritzau Scanpix

EU fastslår i en rapport fra oktober 2018, at der flyder 150 millioner ton plastik i havene.

Ud over konsekvenserne for det maritime dyreliv og menneskers sundhed er de økonomiske omkostninger af affald i havene mellem 259-695 millioner euro for primært turisme- og fiskerisektorerne.

Ikke første gang, dyr har plastik i maven

Derfor er historien om Mariam ikke enestående. Langtfra.

Mariam blev i maj blandt andet madet med mælk og søgræs.
Mariam blev i maj blandt andet madet med mælk og søgræs. Foto: Sirachai Arunrugstichai / Ritzau Scanpix

I november 2018 skyllede en kaskelothval op på en strand på den indonesiske ø Sulawesi og havde foruden rester af fisk også seks kilo plastik - bestående af sandaler, plastikkopper, plastflasker og poser - i maven. I marts 2019 skyllede en død hval op på en strand i Filippinerne med mere end 40 kilo plastik i maven, mens det svært nedbrydelige affald senere tog livet af en drægtig kaskelothval på Sardinien.

Hvalerne er ikke de eneste havdyr, som er ramt af plastikproblemet. Forskning fra seks af verdens dybeste havområder viser, at plastik også florerer i oceangravene.

I Marianergraven, som ligger ud for Filippinerne og er den dybeste oceangrav i verden, er der i 11 kilometers dybde fundet partikler af plastik i alle skaldyr.

Mariam blev obduceret efter sin død. Her fandt man flere stykker plastik.
Mariam blev obduceret efter sin død. Her fandt man flere stykker plastik. Foto: Handout / Ritzau Scanpix

Ifølge BBC er der kun få hundrede dugonger tilbage i Thailand.

Også i Danmark er det gået galt. I juli fangede en lokal fisker fra Hvide Sande en torsk med et stort stykke plastik i maven, og en lokal jæger fra Vesthimmerland skød tidligere på året en ung hjort med fire kilo plastik i maven.

Den officielle pressemeddelelse fra Department of National Parks, Wildlife and Plant Conservation:

"ทส. แถลงข่าวสรุปสาเหตุการตายของมาเรียม" พบเศษพลาสติกเล็กๆ หลายชิ้นขวางลำไส้ เกิดการติดเชื้อในกระแสเลือด ปอดเป็นหนอง...

Posted by กรมอุทยานแห่งชาติ สัตว์ป่า และพันธุ์พืช on Saturday, August 17, 2019