Udland

Trump vil købe Grønland - her har lande før opkøbt territorier

Luftbasen i Thule er styret af amerikanerne - selv om Grønland er en del af det danske rigsfællesskab.  TV 2

Kina har købt retten til jord i Argentina, Sydkorea har forsøgt at købe i Madagaskar.

Danske og internationale medier fortalte fredag den opsigtsvækkende historie om, at USA's præsident, Donald Trump, efter sigende vil købe Grønland.

Hvis intentionerne holder stik, vil det være tredje gang, at USA forsøger at købe den store ø i Arktis.

Så sent som i 1946 tilbød USA at betale 100 millioner dollar for Grønland efter først at have flirtet med tanken om at bytte et landområde i Alaska for Grønland.

Den danske regering såvel som det grønlandske selvstyre har klart afvist Trumps tanke, men alene truslen om køb af territorie kan sætte sind i kog. Det viser forhistorien.

Da Grækenlands økonomi var mest svækket i 2010, foreslog tyske parlamentarikere, at landet kunne sælge nogle af sine ubeboede øer - eventuelt også historiske Akropolis og Parthenon i Athen:

- Dem i gæld bør sælge, hvad de har, så de kan betale deres kreditorer, lød det fra Josef Schlarmann fra Angela Merkels parti, Kristendemokraterne, skrev The Guardian.

Opfordringen bidrog til et boykot af tyske varer i Grækenland.

Kina og Korea på shoppingtur

Et andet gældsplaget land, der har tilladt store opkøb af sit areal, er Argentina. Verdens ottendestørste land gav i 2011 tilladelse til, at et statsligt selskab i Kina erhvervede sig brugsretten til et landbrugsareal større end Luxembourg i Patagonien i den sydlige del af landet til sojaproduktion.

Det store opkøb startede dengang en debat i Argentina om, hvor meget areal man burde sælge til udlandet.

Et andet asiatisk land har også haft appetit på udenlandske kvadratmeter.

I 2008 forhandlede en sydkoreansk virksomhed sig frem til halvdelen af det dyrkbare land i Madagaskar til produktion af majs og palmeolie. Arealet var på størrelse med halvdelen af Belgien.

Først efter store folkelige protester og anklager om kolonialisme fik en nyvalgt madagaskisk præsident revet aftalen over. Til stor sydkoreansk utilfredshed.

Øgrupper finder checkhæftet frem

Forsyningssikkerhed som i det kinesiske og koreanske eksempel er ikke de to eneste årsager til, at stater køber brugsretten til andres territorier.

Øgrupperne Maldiverne og Kiribati har begge luftet tanken om at opkøbe land. De to lavtliggende øgrupper ville købe land i henholdsvis Australien og Fiji for at sikre deres befolkninger mod den globale opvarmning og de medfølgende havstigninger.

De nyerhvervede landområder skulle dermed anvendes til at genhuse øboere. Landene er indtil nu blevet ved tanken.

De seneste fire opkøbte territorier

  1. Gwadar fra Oman til Pakistan

    Et hotel i Gwadar.

    I 1958 solgte Oman havnebyen Gwadar til Pakistan. Salget forekom logisk, da Gwadar var beliggende ved den pakistanske grænse adskildt fra Oman på den arabiske halvø på den anden side af Omanbugten for 5,5 milliarder pakistanske rupee.

  2. Jäniskoski-Niskakoski territoriet fra Finland til Sovjetunionen

    Jäniskoski-Niskakoskiområdet, der var finsk indtil Anden Verdenskrig.

    I 1947 købte Sovjetunionen 176 kvadratkilometer fra Finland - det såkaldte Jäniskoski-Niskakoski-territorie i Lapland. 

  3. Jomfruøerne fra Danmark til USA

    Frederiksted på de Dansk Vestindiske øer før flagskiftningsceremonien 31 Marts 1917.

    For 102 år siden sluttede Danmarks næsten 250-årige periode som kolonimagt i Vestindien, da Danmark 4. august 1916 indgik en salgsaftale med USA, som betalte 25 millioner dollars (knap 100 millioner kroner) i guld for øerne. 400 kvadratkilometer til USA. 

  4. Filippinerne fra Spanien til USA

    Amerikanske og spanske repræsentanter ved overdragelsen af Fillippinerne.

    I 1898 solgte Spanien Filippinerne til USA for 20 millioner amerikanske dollars ved Paris-traktaten efter den spansk-amerikanske krig.