Udland

Video af kvæstet kvinde er blevet midtpunkt i optøjer

En ung demonstrant viser sin utilfredshed med myndighederne i Hongkong.

Ubekræftede rygter og fake news-kampagner spiller en stor rolle i oprøret i Hongkong.

21. juli blev mindst 45 personer såret under sammenstød mellem politi og demonstranter i Yuen Long-distriktet i Hongkong.

En af dem var en højgravid kvinde, der blev fanget i optøjernes midtpunkt på en undergrundsstation.

En video delt på sociale medier hævder at vise kvinden ligge hårdt kvæstet på perronens marmorgulv.

På de sociale medier blev hun hurtigt døbt 'kvinden i hvidt'. Flere opslag hævdede, at kvinden havde aborteret som følge af skaderne.

Videoen af 'kvinden i hvidt' blev delt tusindvis af gange, og både myndighederne og demonstranterne i Hongkong fremhævede videoen som et følelsesladet bevis på modpartens brutale fremfærd.

Efter få dage satte flere lokale medier spørgsmålstegn ved, om kvinden overhovedet var gravid. Der blev desuden spekuleret i, at rygterne om hendes efterfølgende abort var en politisk plantet historie.

Sandheden om kvindens skæbne er stadig ukendt.

Under alle omstændigheder er videoen et af flere eksempler på, at ubekræftede rygter på sociale medier og fake news spiller en stor rolle i de værste uroligheder i Hongkong i årtier.

På gaderne kæmper demonstranterne og myndighederne med køller og tåregas – på nettet kæmper parterne også en bitter strid, men her hedder våbnet misinformation.

Frygt og paranoia

Netop i Hongkong er det stort set umuligt at undgå misinformation. Det skriver CNN.

I byens metrosystem bliver fake news anonymt delt til passagerernes mobiltelefoner. Facebook, Twitter og Instagram er oversvømmet af blogs og opslag med rygter og spekulationer fra konfliktens parter.

Rygterne har som oftest udgangspunkt i allerede eksisterende frygt og paranoia og er lige præcis pålidelige nok til, at de har en massiv effekt.

Det siger Masato Kajimoto, som er professor i journalistik med speciale i misinformation ved Hong Kong University.

- Vi har alle en kognitiv tendens til at tro, hvad vi vil tro, og samtidig afvise det, vi ikke ønsker at tro - uden noget bevis for, hvad der er sandt, og hvad der ikke er, siger Masato Kajimoto til CNN.

Et af de tweets, der gik viralt, viste en video af kinesiske kampvogne, der skulle være i færd med at krydse grænsen for at slå hårdt ned på demonstranterne i det centrale Hongkong.

Ved nærmere eftersyn afslørede et skilt i videoen, at de kinesiske kampvogne befandt sig i byen Longyan i Fujian-provinsen – flere hundrede kilometer fra grænsen til Hongkong. På det tidspunkt var tweetet allerede set 850.000 gange og delt flere end 8000 gange.

Tweetet fodrer den frygt, der er én af grundstenene i den nuværende konflikt. At centralregeringen i Beijing forulemper de unikke friheder i den semi-autonome by.

USA's påståede rolle

Som tidligere britisk koloni har Hongkong - modsat Kina - ytringsfrihed, fri presse og forsamlingsfrihed.

Hongkong har siden 1997 hørt under Kina, men der er delvist selvstyre efter devisen "ét land, to systemer" - underforstået at Hongkong skal være demokratisk. Ifølge et underskrevet dekret skal Hongkong integreres fuldt ud under Kina inden 2047 – noget, primært den yngre del af befolkningen er utilfreds med.

De igangværende demonstrationer begyndte i foråret, da borgerne i Hongkong protesterede over et nyt lovforslag. Det ville gøre det muligt at udlevere borgere fra Hongkong til retsforfølgelse i Kina.

For mange borgere i Hongkong betyder det ikke det store, at myndighederne i Hongkong har afvist rygterne om, at Kina er klar til at indsætte militæret for at slå optøjerne ned, fortæller Masato Kajimoto fra Hong Kong University.

Så snart rygterne begynder, er der plantet et frø af mistillid i befolkningen – især mod lokalregeringen i Hongkong, som er under anklage for at være inaktiv og blødsøden over for styret i Beijing.

Et andet hårdnakket rygte på de sociale medier er, at USA spiller en afgørende rolle i den igangværende konflikt i Hongkong. Grafikken herunder skulle for eksempel vise, hvordan den amerikanske kongres har været med til at finansiere opstanden i Hongkong.

Grafikken her har floreret på de sociale medier som et bevis på, at USA støtter oprøret i Hongkong økonomisk.

Samtidig har flere billeder cirkuleret på de sociale medier af kaukasisk udseende mænd, der efter sigende skulle være CIA-agenter, der opildner demonstranterne til protester. Selv centralregeringen i Beijing hævder, at USA støtter oprørerne i Hongkong.

Tyder på en fake news-kampagne

Det er uklart, hvor mange af de ubekræftede historier og rygter udspringer fra – partisangrupper, internettrolde eller myndighedsaktører. At spore deres ophav vil blandt andet kræve et hold af dataresearchere, der overvåger de sociale mediers indhold og påvirkning. Det siger Anne Kruger, der er redaktør på magasinet First Draft, der bekæmper misinformation globalt.

En organiseret fake news-kampagne er ”helt sikkert en mulighed”, siger Kruger til CNN og tilføjer, at der har været en række indikationer, der underbygger hendes teori. Hun har blandt andet observeret op til flere pro-Beijing Twitter-kontoer med nul følgere, der er blevet brugt til at true oprørsledere i Hongkong på livet.

- Det tyder for mig på en kampagne, men det er svært at sige, hvor organiseret den er, siger Anne Kruger til CNN.

Masato Kajimoto fra Hong Kong University opfordrer befolkningen i Hongkong til at dobbelttjekke kilderne og til i det hele taget at være skeptisk over for nyheder på de sociale medier.

- Hvis noget ser ubekræftet ud, er det bedst helt at ignorere det. Lad være med at give liv til og forstærke nyheden, lyder rådet fra Masato Kajimoto.