Udland

Kvinder demonstrerer for regnskoven og mod præsidenten

Tirsdag samles kvinder fra landets oprindelige befolkning til demonstration mod træfældning. Landets præsident beder alle om at blande sig udenom.

I Brasilien forbereder kvinder fra landets oprindelige befolkning sig på en stor demonstration tirsdag i protest mod rydningen af landets enorme regnskove.

Kvinderne samles tirsdag i landets hovedstad Brasilia for at protestere mod landets højreorienterede præsident Jair Bolsonaro, der åbenlyst støtter fældning af regnskov for at skabe bedre plads til landbruget.

- Protesten handler om at styre den oprindelige befolknings organisationer, vise vores modstand, vores kamp for vores land, landrettigheder, sundhed, uddannelse og alle disse emner. Derudover handler det om at gøre opmærksom på, at Moder Jord beder os om hjælp, siger Tamicua Patacho, der er en af de deltagerne i tirsdagens demonstration.

Det er ikke kun den oprindelige befolkning i Amazonas-regnskoven, der er bekymrede over, at rydningen af regnskoven tager fart. I hele verden betragtes de enorme skovområder, der dækker store dele af Brasilien, som helt afgørende i kampen mod den globale opvarmning.

Den brasilianske præsident, der er blevet kaldt Brasiliens Trump, og hans regering er til gengæld parat til at sætte yderligere fart på skovrydningen. Han mener, at det vil være en betingelse for at skabe økonomisk udvikling i Brasilien, og mener også, at det i sidste ende vil komme Amazonas-områdets oprindelige befolkning til gode:

- De ønsker ikke længere at leve som urmennesker uden adgang til teknologi, videnskab, information og det moderne livs glæder, har Bolsonaro tidligere udtalt til The Guardian.

Skovfældning dybt inde i Amazonas-regnskoven kan kun afsløres fra luften.

Amazonas er ikke fælles

Rydningen af regnskoven har fået international bevågenhed, men den brasilianske regering afviser fuldstændig, at resten af verden har ret til at blande sig i, hvordan Brasilien behandler regnskoven i Amazonas.

- Jeg vil ikke acceptere den ide, at Amazonas er en del af verdens fælles arv. Det er nonsens. Amazonas er brasiliansk territorium, siger præsidentens sikkerhedsrådgiver, general Augusto Heleno Pereira, til nyhedsmediet Bloomberg.

Og præsidentens stabschef Onyx Lorenzoni har direkte advaret omverdenen mod at blande sig:

- Vi er ikke naive. Der er en holdning rundt omkring i verden, holdt i live af NGO’er, der sætter spørgsmålstegn ved Brasiliens suverænitet over Amazonas. Men her er en lille besked: I skal ikke spille smarte med os, siger stabschefen.

Regnskoven skrumper

Ifølge en opgørelse fra Verdensbanken er regnskoven i Brasilien blevet gradvist mindre. I 1990 var 65 procent af hele Brasiliens areal dækket af skov, men det tal i 2016 var faldet til 59 procent.

Brasilien har mere end 200 millioner stykker kvæg, og det kræver store landområder til græsning.

I en periode frem til 2012 var det ellers lykkedes den brasilianske regering at bremse skovfældningen, men derefter tog fældningen fart igen.

Og med den nye præsident er det blevet officiel politik.

Regeringen har suspenderet straffen for at brænde eller fælde skov og har skåret miljøministeriet og statslige organer, der beskytter skovene og de oprindelige folkeslags ret til skoven, markant ned.

På størrelse med Fyn

Siden præsident Jair Bolsonaro tiltrådte i januar i år, er der ifølge New York Times fældet 3400 kvadratkilometer skov, hvilket svarer til et område større end Fyn (til sammenligning er hele den brasilianske Amazonas-regnskov mere end 200 gange så stort som hele Danmark).

Et enkelt træ står tilbage i en ryddet skovområde i den brasilianske regnskov.

Skoven ryddes for at skaffe plads til landbrug, først og fremmest til landets store bestand af kvæg. Brasilien er en af verdens største kødproducenter og har mere end 200 millioner stykker kvæg.

'En psykose'

Skovrydningen har mødt protester fra mange sider.

I maj skrev otte tidligere brasilianske miljøministre i fællesskab et åbent brev med en advarsel mod præsidentens politik:

- Vi risikerer at skovrydningen i Amazonas går amok, lød det.

Den brasilianske præsidentJair Bolsonaro mener, at omverdenens fokus på Amazonas-regnskoven skyldes en 'miljømæssig psykose'

Præsidenten har til gengæld talt om, at han ville nedlægge landets miljøministerium helt og har betegnet folks fokus på Amazonas som ’en miljømæssig psykose’.

Presses væk fra jorden

Den oprindelige befolknings modstand mod præsidentens politik skyldes ikke kun skovrydning, men også at den oprindelige befolkning mister jordrettigheder til udefrakommende, der vil bruge jorden til minedrift eller landbrug.

- Præsidenten tænker ikke på andet end penge. Han tænker ikke på andet end at rydde skov, siger Marcos Mayoruna, der er leder af en gruppe af urskovens oprindelige befolkning.

Gruppen oplever, at regeringen ikke længere gør noget for at forhindre, at udefrakommende trænger ind på deres jord. Samtidig bliver statslige tilskud til sundhed og uddannelse beskåret, skriver The Guardian.

Ifølge Marcos Mayoruna alt sammen i forsøget på at trænge hans folk væk fra deres land, så det kan blive åbnet for minedrift og landbrug.

'Moder jord'

Nu flytter de oprindelige folk så kampen til præsidentens egen lejr med deres demonstration gennem Brasilia, hvor præsidentpaladset ligger.

- Jorden er vores krop, vores sjæl. Moder Jord er vores liv, vi er hendes døtre. Det er det, der er det vigtige ved denne bevægelse – at vise, at vi er li live, at vi oprindelige folk er forenede, siger Moroti Canoe, en af de kvinder, der er kommet til hovedstaden for at demonstrere.