Ny dyster rapport peger på landbruget: - Der er brug for hurtig og vidtrækkende handling

Det er ikke nok at bremse udledninger fra kul og olie. Landsektoren skal med, lyder det i ny rapport.

Kloden er under voldsomt og stigende pres.

Flere munde skal mættes, og vores forbrug af fødevarer, tøj og træ har ført til en hidtil uset udnyttelse af Jordens landområder.

Rovdriften er med til at accelerere de globale klimaforandringer, konkluderer FN's Klimapanel (IPCC) i en særrapport om klima og landsektoren, der er blevet offentliggjort torsdag.

Derfor er det ikke nok at bremse udledningen af klimaskadelige gasser fra biler, fabrikker og kraftværker. Også landsektoren skal med, hvis det skal batte noget, lyder det i rapporten.

Og dét er der en årsag til, lyder det fra Tina Christensen, der er klimapolitisk rådgiver hos DMI:

- Det er en konsekvens af, at vi bruger landområder til at dyrke i stedet for at have skove. De seneste mange hundrede år, har mennesker ryddet skove over store dele af kloden for at udlægge det til landarealer, og det giver et pres på CO2-regnskabet, siger Tina Christensen til TV 2.

Landsektor er en synder

Klimapanelet fremhæver paradokset i, at landområder kunne være med til at lagre CO2, men at de i stedet er blevet en kilde til stigende udledninger af den klimaskadelige gas. Det skyldes i særlig grad fældning af skov.

Hvad er IPCC?

  • IPCC blev oprettet i 1988 for at rådgive verdens regeringer om klimaforandringer og har i dag 195 medlemslande.
  • Panelet ledes fra Genève. IPCC bedriver ikke selvstændig forskning, men trækker på et netværk af klimaforskere over hele kloden.
  • I 1990 udkom IPCC's første statusrapport om Jordens klima
  • Torsdagens rapport er en af tre særrapporter, som klimapanelet offentliggør i den nuværende cyklus, der kulminerer med en stor statusrapport i 2022.

Og ifølge rapporten er over 70 procent af Jordens isfri overflade i dag direkte påvirket af menneskelig aktivitet.

Ifølge forskerne står landsektoren - herunder landbrug, skovdrift og tekstilindustrien - for 23 procent af verdens samlede udslip af drivhusgasser.

Det er gasser, der er med til at indkapsle varme i atmosfæren og fører til globale temperaturstigninger.

Den stigende udnyttelse af landjorden har gjort det muligt at brødføde og beklæde de milliarder af ekstra mennesker, der er kommet på kloden.

Der er behov for hurtig og vidtrækkende handling

Hans-Otto Pörtner, formand

Men samtidig har udnyttelsen bidraget til en "stigning i udslip af drivhusgasser, tab af naturlige økosystemer og nedgang i biodiversiteten", hedder det i rapporten.

- Landområder, der allerede er under dyrkning, kan brødføde en verden med klimaforandringer og sikre biomasse til genanvendelig energi, men der er behov for hurtig og vidtrækkende handling på tværs af adskillige områder, siger Hans-Otto Pörtner, formand for en af klimapanelets arbejdsgrupper, i en pressemeddelelse.

Virker også den anden vej

Fødevareproduktion og dyrkning af landarealer er altså med til at sætte øget fart i den globale opvarmning, men klimaforandringerne påvirker også den anden vej.

Således døjer bønder rundt om i verden allerede nu med konsekvenserne af hyppigere og længere perioder med tørke og generelt mere ekstremt vejr.

Samtidig rykker de traditionelle klimazoner rundt på verdenskortet. Det ændrer på, hvor visse planter kan dyrkes, og hvor nogle dyrearter kan leve.

Men det kan også blive værre, lyder det fra Tina Christensen:

- Det står slemt til allerede, for der er i dag et pres på jordarealerne. Og det voldsomme vejr påvirker landbrugsarealerne. Både tørke og nedbør.

Parisaftalen 2015

I 2015 indgik  de 196 medlemslande i FN's klimakonvention en juridisk bindende klimaaftale ved COP21 i Paris. Målen var at holde den globale temperaturstigning "et stykke under" to grader celsius i forhold til førindustrielt niveau - og gerne under 1,5 grader.

- Men hvis vi fortsætter med at have mange udledninger fra fødevaresektoren, bliver det svært for os at nå målsætningerne fra Paris-aftalen. Og der har vi jo sat os et mål om, at vi helst skal begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, og det kræver, at vi også får styr på landbrugsektoren, siger Tina Christensen.

Ifølge Tina Christensen fremhæver rapporten blandt andet plantning af ny skov som én af løsningerne. Men også mere lavthængende frugter som at omlægge kostvaner, mindske madspil og bruge mere bioenergi som brændstof er en brik, siger hun.

Minister: Arbejdshandskerne skal på

Socialdemokratiet fik i aftalepapiret for den nye regering nedskrevet, at der i Danmark skal ske skovrejsning, mens tidligere landbrugsarealer skal udlægges til urørt skov.

Og fødevareminister Morgens Jensen mener da heller ikke, at vi kan "fortsætte ned ad den samme vej", lyder det i en pressemeddelelse.

- Vi og landbruget skal i fællesskab tage arbejdshandskerne på og omstille fødevareproduktionen i en grøn retning. For eksempel skal landbrugsstøtten bruges til at give landmænd incitament til at producere mere bæredygtigt, mens en jordreform skal understøtte udtagning af landbrugsjord og skabe ny natur, siger Mogens Jensen.

I pressemeddelelsen fremhæver ministeren derudover, at han er positiv over, at mange danskere er bevidste om deres madvaner, og at landbruget samt fødevaresektoren har tilkendegivet, at de har ambitiøse klimamål.