Bliver Boris Johnson Storbritanniens sidste premierminister?

16x9
Et hårdt Brexit kan få Skotland, Wales eller Nordirland til at forlade den britiske union. Foto: Geoff Caddick / Ritzau Scanpix

Får Boris Johnson sit hårde Brexit, vil skotterne, nordirerne og waliserne overveje et farvel til den britiske union. Nogle mere seriøst end andre.

Kan Boris Johnson blive Storbritanniens sidste premierminister?

Sådan lyder spekulationerne lige nu på gangene i Whitehall, hvor de fleste britiske regeringsbygninger ligger.

Boris Johnson vil nemlig ikke afvise et hårdt Brexit 31. oktober, og det kan gøre en ende på unionen, mener flere historikere og politiske eksperter.

- Jeg ville overhovedet ikke blive overrasket, hvis et hårdt Brexit ender med at blive betragtet af historikere som den begivenhed, der fik Storbritannien til at bryde op, siger Rob Ford, der er professor i politik ved Manchester Universitet, til CNN.

Johnsons kærlighed gengældt med buhen

Boris Johnson har flere gange understreget, at han elsker Storbritannien og unionen bestående af de fire lande England, Skotland, Wales og Nordirland.

Desværre for Johnson er kærligheden ikke nødvendigvis gengældt. Det stod klart under den forgangne uges besøg i de tre lande, hvor han blev mødt af bred skepsis og buhende demonstranter.

TV 2 har spurgt historieprofessor Stuart Ward i engelskstudier ved Københavns Universitet om sandsynligheden for, at henholdsvis Skotland, Nordirland og Wales siger farvel til Storbritannien.

Og hans vurdering er klar: Får Boris Johnson sit hårde Brexit, vil uafhængighedslysten igen blusse op i de tre lande.

Skotter byder Boris Johnson velkommen ved hans besøg i Edinburgh i sidste uge.
Skotter byder Boris Johnson velkommen ved hans besøg i Edinburgh i sidste uge. Foto: Russell Cheyne / Ritzau Scanpix

Flertal for uafhængighed

I Skotland er skepsissen mod Boris Johnson størst - og kravet om en uafhængighedsafstemning tættest på.

Det er, selvom skotterne så sent som i 2014 sagde nej til at forlade unionen ved en folkeafstemning. Her sagde 55 procent nej til uafhængighed. 44 procent sagde ja. Men siden har folkestemningen ændret sig markant.

For kun to dage siden viste en meningsmåling for første gang siden 2017 et flertal for skotsk uafhængighed.

- Skotland stemte ikke for Brexit eller den nuværende konservative regering - og bestemt ikke for Boris Johnson som premierminister. Alt dette understreger Skotlands behov for retten til at bestemme over vores egen fremtid i tråd med de demokratiske ønsker, som alle dem, der bor her, har, sagde den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, da Johnson blev premierminister.

Ved folkeafstemningen om Brexit i 2016 stemte 62 procent af skotterne for at blive i EU.

Boris Johnson og Nicola Sturgeon holdte gode miner til slet spil under besøget i embedsboligen i Edinburgh.
Boris Johnson og Nicola Sturgeon holdte gode miner til slet spil under besøget i embedsboligen i Edinburgh. Foto: Pool / Ritzau Scanpix

Kommer der et hårdt Brexit 31. oktober, vil en af konsekvenserne være en uafhængighedsafstemning i Skotland inden for to år, vurderer Stuart Ward:

- Nicola Sturgeon har et politisk mandat til at kunne udskrive en ny folkeafstemning, hvis forholdet ændrer sig fundamentalt, og det ville et hårdt Brexit medføre. En ny afstemning vil imidlertid kræve en godkendelse fra Boris Johnson, og her er det mit gæt, at Johnson vil blokere Sturgeons anmodning. Det sidste, Johnson har brug for, er endnu en afstemning og et skotsk ja til uafhængighed.

Hvis skotterne nægtes en officiel afstemning, vil de kunne trodse blokeringen fra Westminster og lade sig inspirere af Katalonien. Altså afholde en afstemning, der er politisk, men ikke juridisk gyldig, bemærker Stuart Ward.

- Men det vil nok medføre et dødvande som det, vi har set i Spanien, lyder Wards vurdering.

Skotske demonstranter viser deres utilfredshed med Boris Johnson ved hans visit til Edinburgh.
Skotske demonstranter viser deres utilfredshed med Boris Johnson ved hans visit til Edinburgh. Foto: Stewart Attwood / Ritzau Scanpix

Nordirsk støtteparti bakker fuldt op om Johnson

I Nordirland afviste man også et Brexit ved folkeafstemningen i 2016. Dog mere snævert end skotterne, da 55 procent stemte for, at Storbritannien fortsat skulle være medlem af EU.

Men det nordirske parti, DUP, som er støtteparti for Johnsons regering, placerer ligesom Johnson ansvaret for et muligt hårdt Brexit hos EU og Irland:

- Et krigerisk EU fokuserer på at bryde unionen op i stedet for at fokusere på en aftale, der er god for os alle, siger Arlene Foster, der er leder af DUP, til BBC.

Det er, selvom et hårdt Brexit kan få store konsekvenser for blandt andet grænsen mellem Nordirland og Republikken Irland og få den sekteriske vold mellem katolikker og protestanter til at blusse op igen.

I den nordirske opposition er man da heller ikke tilfredse:

- Det er tydeligt, at Boris Johnson ikke har nogen forståelse for de udfordringer, vi står overfor i Nordirland, sagde Nichola Mallon, der er nummer to i det nordirske Labour-parti, efter Johnsons besøg.

Anti-Brexit-demonstranter viser deres utilfredshed med Boris Johnson og ønsket om at forlade unionen under hans besøg i det nordirske parlament Stermont.
Anti-Brexit-demonstranter viser deres utilfredshed med Boris Johnson og ønsket om at forlade unionen under hans besøg i det nordirske parlament Stermont. Foto: Paul Faith / Ritzau Scanpix

Stuart Ward vil ikke udelukke, at et hårdt Brexit kan få nordirerne til at sige farvel til Storbritannien. Beslutningen skal ligesom et eventuelt skotsk farvel godkendes i Westminster i London, men her vil nordirske DUP være loyale over for unionen.

- Nordirland er dybt splittet, men der er en kulturel passion for Storbritannien blandt protestanterne, der stadig udgør et spinkelt politisk flertal, der ikke findes i samme grad i Skotland, hvor båndene til unionen er af mere økonomisk grad, siger historieprofessoren.

Nederlag til Johnson i Wales - men uafhængighed er ikke på tale

I Wales er utilfredsheden med Boris Johnson også blevet luftet. Her stemte man i 2016 godt nok for at forlade EU, men muligheden for et Brexit uden en aftale har fået frygten for hårde konsekvenser for blandt andet de walisiske landmænd til at blusse op.

Ifølge Mark Drakefield, Wales' førsteminister, demonstrerede Johnson en "dybt bekymrende mangel på viden om detaljerne ved et Brexit" under hans første walisiske besøg.

Alligevel vurderer Stuart Ward ikke, at et walisisk exit fra den britiske union er umiddelbart forestående. Eksempelvis stemte Wales i modsætning til Nordirland og Skotland for at forlade EU i 2016.

- Wales deler en lang grænse med England i det gamle kulmineområde, og her er man skeptisk overfor EU og tilhænger af Storbritannien. Der er heller ikke i samme omfang som i Skotland og Nordirland en stærk uafhængighedsbevægelse, lyder Stuart Wards vurdering.

Han tilføjer, at der i hele det forenede britiske kongerige er en vis pessimisme omkring den britiske unions fortsatte overlevelse.

- Briterne er ved flere meningsmålinger blevet spurgt, om de forventer, at Storbritannien er samlet om 20 år. Ved den seneste, jeg så, svarede 65 procent nej til, at de tror på et intakt Storbritannien om 20 år. Og briterne svarer også, at jo mere engagerede de er i at forlade EU, desto mindre optagede er de af den britiske unions fortsatte overlevelse.