Udland

31 dræbt i to masseskyderier på 14 timer - men yderligere 21 blev skudt andre steder

Over 40 mennesker om dagen bliver i gennemsnit ofre for skydevåben i USA. Men politikerne kan ikke blive enige om en løsning, siger analytiker.

Lørdag klokken 11 om formiddagen: 22 skuddræbt i El Paso.

Søndag klokken ét om natten: Ni skuddræbt i Ohio.

Knap 14 timer gik der mellem de to senest registrerede masseskyderier i USA, hvor i alt 30 mennesker mistede livet.

I stort set samme tidsrum mistede mange andre amerikanere også livet til skydevåben.

En én måned gammel pige blev skudt i Shreveport, Louisiana. En 21-årig mand blev skudt ned på åben gade i Danville, North Carolina. En 22-årig mand blev dræbt i sit eget hjem i New Orleans, Louisiana.

I alt mistede 21 andre mennesker livet. Lægger man ofrene for masseskyderierne oveni, har 52 mennesker mistet livet.

Alligevel er det tal ikke markant over gennemsnittet for landet, der har 120 skydevåben per 100 indbyggere: 40,4 skuddræbte om dagen.

I 2019 er der indtil videre 8734 skuddræbte i alt. Foruden de 17.308 sårede. Og her medregnes ikke de henved 22.000 årlige selvmord med skydevåben.

Våbendebatten blusser op igen

Oven på de to seneste masseskyderier er debatten om USA’s liberale våbenlovgivning endnu engang blusset op. Den demokratiske præsidentkandidat, Bernie Sanders, har fået nok:

- Over hele verden ser folk på USA og tænker: Hvad foregår der? Hvordan er den mentale tilstand i USA, hvor vi gang på gang er vidne til ubeskrivelig rædsel? siger Bernie Sanders.

Han kritiserer republikanerne for "at være mere optaget af at være gode venner med NRA (National Rifle Association, red.) end at lytte til flertallet af den amerikanske befolkning".

Men hvorfor er det, at USA med de mange tusinde årlige skuddrab ikke gør mere for at få sat en stopper for drabene?

Lovgivning kan ikke løse problem med ulovlige våben

Politikerne i New Zealand reagerede prompte efter terrorangrebet i Christchurch 15. marts, hvor 51 mennesker mistede livet, da en australsk mand angreb flere moskeer.

Militærlignende våben blev forbudt øjeblikkeligt, og myndighederne bad befolkningen om at aflevere de nu ulovlige våben mod betaling.

Så drastisk har ingen politikere i USA reageret på trods af de mange tusinde skuddrab år efter år, og det er ifølge USA-analytiker Mirco Reimer-Elster meget usandsynligt, at det vil ske.

For i USA er eksponeringen og tilgængeligheden af våben stor, landet har verdensrekord i antal våben per indbygger, og den historiske og forfatningsmæssige ret til at bære våben ligger dybt i mange amerikanere.

- I forhold til mulige løsninger har du samtidig det problem, at man selv ved forbud mod visse typer våben fortsat har virkelig mange ulovlige våben i omløb, siger Mirco Reimer-Elster.

Forskning: Det høje antal våben er problemet

Våbenlobbyen i USA, der primært drives frem af National Rifle Association (NRA), har stor politisk indflydelse på særligt de republikanske politikere. De frygter, at stramninger på våbenområdet kan føre til en dominoeffekt, siger Mirco Reimer-Elster.

- De holder fortsat på, at løsningen bør være, at flere amerikanere skal bevæbnes, så de kan forsvare sig selv, siger han.

Men USA-analytikeren henviser til forskning, der peger på, at de mange skuddrab og masseskyderier i USA kun kan skyldes det store antal våben i landet.

- Man kan ikke forklare det med andre variabler såsom race, kultur, film eller computerspil. Det har forskningen udelukket, siger Mirco Reimer-Elster, der dog har svært ved forestille sig, at de seneste angreb i Texas og Ohio kommer til at ændre lovgivningen.

- Hvis ikke massakren i Sandy Hook i 2012, hvor 20 skolebørn blev dræbt, var dråben, der fik bægret til at flyde over, er det svært at forestille sig, at det her skulle ændre noget, siger Mirco Reimer-Elster.

Tallene i denne artikel stammer fra den uafhængige organisation Gun Violence Archive, der via 6500 kilder optæller dødsfald og skader forvoldt af skydevåben i USA.