USA sænker renten for første gang siden finanskrisen
Trods langt opsving, pæn vækst og lav ledighed vælger USA's centralbank at understøtte økonomien en smule.
USA's centralbank sænker onsdag aften dansk tid renten med 25 basispoint til intervallet 2,00-2,25, skriver Reuters.
Det er den første rentesænkning fra centralbanken siden 2008, det vil sige siden finanskrisen. I den mellemliggende periode har banken hævet renten ni gange.
Det var på forhånd ventet, at renten ville blive sænket til dette niveau.
En rundspørge foretaget af Bloomberg News viste, at 75 ud af 87 adspurgte økonomer på forhånd regnede med en rentesænkning på 0,25 procentpoint, mens en enkelt forudså en sænkning på 50 basispoint, skriver Ritzau Finans.
De resterende 11 økonomer havde regnet med en uændret rente.
Har øget renterne siden 2015
USA's centralbank har siden 2015 gradvist øget renterne, i takt med at den amerikanske økonomi kom sig efter finanskrisen, væksten vendte tilbage, og jobmarkedet blev bedre og bedre.
Onsdagens rentenedsættelse kommer på trods af, at det amerikanske opsving er det længste i historien, samtidig med at den økonomiske vækst i første halvår har været pæn, og ledigheden er lav.
- Årsagen er, at pengepolitik virker med en vis forsinkelse, og den amerikanske centralbank prøver at være mere proaktiv, forklarer Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank.
Der er større usikkerhed om det økonomiske opsving i USA kan fortsætte. Det skyldes blandt andet præsident Donald Trumps handelskrig og svagere vækst rundt om i verden.
Vil understøtte økonomi
Derfor vil den amerikanske centralbank - der også kaldes Fed - gerne understøtte økonomien en smule, siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, i en kommentar.
- Fed har derfor på det seneste argumenteret for, at renten sænkes, ikke så meget fordi behovet er tydeligt i dag, men som en forsikring, hvis tingene skulle forværres yderligere herfra.
Danske Banks senioranalytiker ser også gode grunde til, at Fed handler, som den gør.
- Når inflationen i længere tid har været under to procent, og intet tyder på, at den er ved at stige voldsomt, så synes gevinsten ved at understøtte økonomien en smule mere større end omkostningen ved at lade være, siger Mikael Olai Milhøj.