KOMMENTAR: Demokraternes splittelse blev udstillet i nat

16x9
U.S. Senator Bernie Sanders and U.S. Senator Elizabeth Warren. (Foto: Lucas Jackson/Ritzau Scanpix) Foto: Lucas Jackson / Ritzau Scanpix

Det var det muliges kunst mod kravet om store forandringer, der adskilte kandidaterne.

Ganske som forventet blev det de to progressive frontløbere Elizabeth Warren og Bernie Sanders, der løb med opmærksomheden i den første del af Demokraternes anden tv-debat i nat dansk tid.

Men modsat hvad mange mediemennesker herovre i USA havde håbet, gik de to progressive kandidater ikke i kødet på hinanden.

Tværtimod valgte Sanders og Warren at danne fælles front mod de moderate kandidater, som brugte tv-debatten til at gå til angreb på de progressive mærkesager. Resultatet blev en substantiel debat, hvor de store ideologiske forskelle mellem Demokraternes moderate og progressive kandidater – særligt på sundhedsområdet - for alvor blev udstillet på landsdækkende tv.

Radikal forandring eller det muliges kunst?

Bag Demokraternes uenighed ligger der en større filosofisk diskussion om, hvad politik egentlig handler om. Som en af journalisterne hos hjemmesiden FiveThirtyEight opsummerede debatten med en reference til et valgslogan fra den tidligere demokratiske præsident Barack Obama: ”Demokraterne er splittet om, hvor meget forandring du kan og skal tro på”.

Bag denne fine opsummering gemmer der sig et simpelt spørgsmål, som også var omdrejningspunktet for nattens mest omdiskuterede ordudveksling mellem Elizabeth Warren og det tidligere kongresmedlem John Delaney: Hvad er egentlig formålet med at stille op til et præsidentvalg?

Ønskeliste-økonomi?

Moderate præsidentkandidater som John Delaney, Joe Biden, og Montanas guvernør, Steve Bullock, er fortalere for det, man lidt forsimplet kan kalde det muliges kunst.

Bullock er guvernør i en stat, som Donald Trump vandt stort i 2016, og gik hårdt i rette med Sanders' og Warrens politiske platform i nat. Guvernøren beskrev blandt andet den progressive agenda som et eksempel på ”ønskeliste-økonomi” og som værende realitetsfjern og en foræring, der nok vil sikre præsident Trump genvalg næste år.

Visioner er vigtigst

De moderate kandidater går ud fra, at Demokraterne ikke vinder et jordskredsvalg næste år og dermed heller ikke kommer til at have sikre flertal i begge Kongressens kamre. I en sådan situation vil partiet ikke kunne vedtage lovgivning uden et tværpolitisk samarbejde med Republikanerne.

Elizabeth Warren og Bernie Sanders har en anden tilgang. Sidstnævnte udbrød i løbet af nattens debat meget sigende, at han var træt af Demokrater, der tilsyneladende var bange for store ideer.

Modsat de moderate præsidentkandidater slår de to progressive bannerførere et slag for, at vejen til valgsejren går igennem ambitiøse visioner fremfor mere realiserbare forbedringer inden for de forventelige politiske realiteter efter 2020.

Modsat de moderates mantra er tiden for de to progressive senatorer inde til store, radikale, samfundsomvæltende forandringer. Som Warren formulerede det i nat, så kan Demokraterne ikke ”længere være partiet for små forandringer”.

Warren og Sanders reagerede tyndhudet

Uanset om man er tilhænger af Sanders' og Warrens dagsorden eller ej, må de to præsidentkandidater selvfølgelig stå på mål for, hvorvidt deres politiske program er realistisk. Der er ikke noget odiøst i, at amerikanske medier går kritisk til værks, når præsidentkandidaterne fører valgkamp på en politisk platform, der sandsynligvis ikke vil kunne gennemføres.

I den sammenhæng var det slående, hvor tyndhudede Elizabeth Warren og særligt Bernie Sanders reagerede på disse legitime spørgsmål. Sanders blev eksempelvis tydeligt irriteret over, at CNN-værterne besad den frækhed gentagne gange at afkræve senatoren svar på, hvorvidt Sanders' sygesikringsplaner ville medføre skattestigninger for den amerikanske middelklasse. I senatorens udlægning var disse spørgsmål nærmest baseret på ”republikanske talestreger”.

Denne tendens med at undvige svære spørgsmål ved at angribe den spørgende journalist gjorde sig i øvrigt også gældende hos de venstreorienterede mediers dækning af tv-debatten. Netavisen Huffington Post var eksempelvis meget kritisk overfor CNN-værternes spørgsmål og insinuerede i en artikel, at det nærmest var odiøst, at værterne var så dristige at afkræve Warren og Sanders svar på, hvordan de urealistiske mærkesager overhovedet kunne finansieres og gennemføres.

En ny dag, en ny tv-debat

Denne dynamik var medvirkende til, at det blev kontrasten mellem det muliges kunst og kravet om de store forandringer, der blev referencerammen for nattens tv-debat.

Én ting er sikkert: I republikanske kredse er man bestemt ikke ked af fortællingen om et splittet demokratisk parti.

Men mon ikke den historie alligevel er glemt om et lille døgns tid, når yderligere ti håbefulde præsidentkandidater har indtaget scenen til anden runde af Demokraternes tv-debatter?