KOMMENTAR: Demokraternes splittelse blev udstillet i nat

16x9
U.S. Senator Bernie Sanders and U.S. Senator Elizabeth Warren. (Foto: Lucas Jackson/Ritzau Scanpix) Foto: Lucas Jackson / Ritzau Scanpix

Det var det muliges kunst mod kravet om store forandringer, der adskilte kandidaterne.

Ganske som forventet blev det de to progressive frontl√łbere Elizabeth Warren og Bernie Sanders, der l√łb med opm√¶rksomheden i den f√łrste del af Demokraternes anden tv-debat i nat dansk tid.

Men modsat hvad mange mediemennesker herovre i USA havde h√•bet, gik de to progressive kandidater ikke i k√łdet p√• hinanden.

Tv√¶rtimod valgte Sanders og Warren at danne f√¶lles front mod de moderate kandidater, som brugte tv-debatten til at g√• til angreb p√• de progressive m√¶rkesager. Resultatet blev en substantiel debat, hvor de store ideologiske forskelle mellem Demokraternes moderate og progressive kandidater ‚Äď s√¶rligt p√• sundhedsomr√•det - for alvor blev udstillet p√• landsd√¶kkende tv.

Radikal forandring eller det muliges kunst?

Bag Demokraternes uenighed ligger der en st√łrre filosofisk diskussion om, hvad politik egentlig handler om. Som en af journalisterne hos hjemmesiden FiveThirtyEight opsummerede debatten med en reference til et valgslogan fra den tidligere demokratiske pr√¶sident Barack Obama: ‚ÄĚDemokraterne er splittet om, hvor meget forandring du kan og skal tro p√•‚ÄĚ.

Bag denne fine opsummering gemmer der sig et simpelt sp√łrgsm√•l, som ogs√• var omdrejningspunktet for nattens mest omdiskuterede ordudveksling mellem Elizabeth Warren og det tidligere kongresmedlem John Delaney: Hvad er egentlig form√•let med at stille op til et pr√¶sidentvalg?

√ėnskeliste-√łkonomi?

Moderate pr√¶sidentkandidater som John Delaney, Joe Biden, og Montanas guvern√łr, Steve Bullock, er fortalere for det, man lidt forsimplet kan kalde det muliges kunst.

Bullock er guvern√łr i en stat, som Donald Trump vandt stort i 2016, og gik h√•rdt i rette med Sanders' og Warrens politiske platform i nat. Guvern√łren beskrev blandt andet den progressive agenda som et eksempel p√• ‚ÄĚ√łnskeliste-√łkonomi‚ÄĚ og som v√¶rende realitetsfjern og en for√¶ring, der nok vil sikre pr√¶sident Trump genvalg n√¶ste √•r.

Visioner er vigtigst

De moderate kandidater går ud fra, at Demokraterne ikke vinder et jordskredsvalg næste år og dermed heller ikke kommer til at have sikre flertal i begge Kongressens kamre. I en sådan situation vil partiet ikke kunne vedtage lovgivning uden et tværpolitisk samarbejde med Republikanerne.

Elizabeth Warren og Bernie Sanders har en anden tilgang. Sidstn√¶vnte udbr√łd i l√łbet af nattens debat meget sigende, at han var tr√¶t af Demokrater, der tilsyneladende var bange for store ideer.

Modsat de moderate pr√¶sidentkandidater sl√•r de to progressive bannerf√łrere et slag for, at vejen til valgsejren g√•r igennem ambiti√łse visioner fremfor mere realiserbare forbedringer inden for de forventelige politiske realiteter efter 2020.

Modsat de moderates mantra er tiden for de to progressive senatorer inde til store, radikale, samfundsomv√¶ltende forandringer. Som Warren formulerede det i nat, s√• kan Demokraterne ikke ‚ÄĚl√¶ngere v√¶re partiet for sm√• forandringer‚ÄĚ.

Warren og Sanders reagerede tyndhudet

Uanset om man er tilh√¶nger af Sanders' og Warrens dagsorden eller ej, m√• de to pr√¶sidentkandidater selvf√łlgelig st√• p√• m√•l for, hvorvidt deres politiske program er realistisk. Der er ikke noget odi√łst i, at amerikanske medier g√•r kritisk til v√¶rks, n√•r pr√¶sidentkandidaterne f√łrer valgkamp p√• en politisk platform, der sandsynligvis ikke vil kunne gennemf√łres.

I den sammenh√¶ng var det sl√•ende, hvor tyndhudede Elizabeth Warren og s√¶rligt Bernie Sanders reagerede p√• disse legitime sp√łrgsm√•l. Sanders blev eksempelvis tydeligt irriteret over, at CNN-v√¶rterne besad den fr√¶khed gentagne gange at afkr√¶ve senatoren svar p√•, hvorvidt Sanders' sygesikringsplaner ville medf√łre skattestigninger for den amerikanske middelklasse. I senatorens udl√¶gning var disse sp√łrgsm√•l n√¶rmest baseret p√• ‚ÄĚrepublikanske talestreger‚ÄĚ.

Denne tendens med at undvige sv√¶re sp√łrgsm√•l ved at angribe den sp√łrgende journalist gjorde sig i √łvrigt ogs√• g√¶ldende hos de venstreorienterede mediers d√¶kning af tv-debatten. Netavisen Huffington Post var eksempelvis meget kritisk overfor CNN-v√¶rternes sp√łrgsm√•l og insinuerede i en artikel, at det n√¶rmest var odi√łst, at v√¶rterne var s√• dristige at afkr√¶ve Warren og Sanders svar p√•, hvordan de urealistiske m√¶rkesager overhovedet kunne finansieres og gennemf√łres.

En ny dag, en ny tv-debat

Denne dynamik var medvirkende til, at det blev kontrasten mellem det muliges kunst og kravet om de store forandringer, der blev referencerammen for nattens tv-debat.

√Čn ting er sikkert: I republikanske kredse er man bestemt ikke ked af fort√¶llingen om et splittet demokratisk parti.

Men mon ikke den historie alligevel er glemt om et lille d√łgns tid, n√•r yderligere ti h√•befulde pr√¶sidentkandidater har indtaget scenen til anden runde af Demokraternes tv-debatter?