Fem nedslag før Demokraternes anden tv-debat

16x9
Joe Biden er tilbage fra sit dødsleje, skriver Mirco Reimer-Elster. Foto: Bill Pugliano / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Joe Biden er tilbage fra de døde, mens Kamala Harris-hysteriet viste sig at være præmaturt.

De kommende to nætter tørner 20 demokratiske præsidentkandidater igen sammen på landsdækkende amerikansk tv. De håbefulde kandidater er atter blevet fordelt ligeligt over to aftener, og denne gang er det tv-stationen CNN, der agerer vært for debatterne i Detroit.

I sin grundform kommer forløbet dermed nok til at ligne den første demokratiske tv-debat. Samtidig er der dog sket en del i valgkampen siden sidst, hvorfor det er oplagt at gøre status.

Her er fem nedslag i, hvor den demokratiske primærvalgkamp befinder sig inden ugens tv-debatter.

1) Nye dynamikker natten til onsdag

Lad os starte med, hvem der kommer til at debattere mod hinanden.

Takket være et smartere lodtrækningssystem blev fordelingen af de tyve præsidentkandidater ikke lige så skævt hos CNN, som det var tilfældet hos konkurrenten NBC sidste måned.

Faktisk er jeg fristet til at sige, at tv-debatten natten til onsdag er mest interessant, da både Elizabeth Warren, Bernie Sanders og Pete Buttigieg tørner sammen.

Det bliver især sammenstødet mellem venstrefløjens to favoritter, Warren og Sanders, der bliver spændende at følge. Ikke mindst fordi dynamikken er drønforskellig for de to kandidater.

Mens Warren har vist en langsom opadgående formkurve, har det modsatte været tilfældet for Sanders. Faktisk har den kvindelige senator nu passeret Sanders i de vægtede nationale meningsmålinger og fremstår dermed som venstrefløjens førsteudfordrer til den moderate Joe Biden.

Ligeledes bliver det interessant at se duellen mellem Demokraternes to unge stjerneskud, Pete Buttigieg og Beto O'Rourke. Mens førstnævnte har været valgkampens solstrålehistorie, har den angivelige politiske rockstjerne O'Rourke været valgkampens helt store skuffelse indtil videre.

Den dynamik inviterer til en politisk slåskamp på scenen i nat, da O'Rourke har brug for noget momentum for at redde sin fallerende valgkamp. Her ligner Buttigieg et oplagt offer.

2) Et gensyn natten til torsdag

Natten til torsdag får vi et gensyn med Joe Biden og Kamala Harris, der havde den mest memorable meningsudveksling under den første tv-debat. Det bliver interessant at se, om Biden går til modangreb, og hvorvidt Harris holder sig mere tilbage den her gang.

Uanset de to kandidaters kalkule skal Biden nok indstille sig på en del angreb i løbet af aftenen.

For mon ikke de retorisk begavede kandidater Cory Booker og Julian Castro kommer til at gå i kødet på den tidligere vicepræsident i et forsøg på at tiltrække sig både opmærksomhed og et tiltrængt løft i meningsmålingerne?

3) Biden er tilbage fra dødslejet

Apropos Biden. Den garvede USA-analytiker Jakob Terp-Hansen kom mandag med en meget rammende observation om ham: Det er ikke mange kandidater, der i flere måneder kan mønstre mere end 30 procent opbakning i de nationale målinger, som alligevel konsekvent spås så dårlige muligheder for at vinde nomineringen.

Efter den første tv-debat kunne man få indtryk af, at Biden var dødsdømt, og at det bare var et spørgsmål om tid, før forspringet i meningsmålingerne fordampede, og Bidens præsidentkampagne forliste. Men en måned efter den første tv-debat må man konstatere, at Biden kan mønstre cirka den samme opbakning i målingerne som inden debatten.

Med andre ord: Joe Biden er død, længe leve Joe Biden!

4) Præmaturt Harris-hysteri

Hvor Joe Biden konsekvent undervurderes af meningsdannerne, er det modsatte tilfældet for Kamala Harris.

Sjældent har en kandidat med så moderat opbakning i meningsmålingerne været udråbt som favorit af så mange garvede analytikere.

Denne tendens blev endnu tydeligere efter senatorens glimrende præsentation under den første tv-debat.

Jeg vil dog fortsat sige det som rapgruppen Public Enemy:"Don't Believe the Hype".

Fire uger efter den første tv-debat må man sige, at hysteriet viste sig at være præmaturt (ganske som forventet). Senatoren fra Californien har godt nok formået at forbedre sin opbakning i meningsmålingerne markant, men er stadig massivt bagud i forhold til den ellers dødsdømte Biden. Og hvis det bare var dét.

Faktisk er Harris i de vægtede meningsmålinger fortsat kun nummer fire. Senatoren fører heller ikke i nogen af de første fire delstater, hvor der afholdes primærvalg næste år. Tværtimod er Harris også her mange steder fortsat håbløst bagud.

Ligeledes var senatorens fundraisingtal skuffende i det seneste kvartal. Harris rejste kun 12 millioner dollars, hvilket var markant færre penge, end feltets andre frontløbere formåede at sætte i banken. Til sammenligning formåede topscoreren Pete Buttigieg at samle mere end dobbelt så mange penge som senatoren fra Californien.

Der er selvsagt lang tid igen, før der faktisk afgives stemmer i de demokratiske primærvalg. Senatoren har altså fortsat god tid til at etablere sig som topfavoritten i feltet. Men her og nu må man køligt konstatere, at Harris-hysteriet viste sig at være præmaturt.

5) Et kærkomment frafald venter

Demokraternes anden tv-debat bliver formodentlig sidste gang, vi ser 20 præsidentkandidater debattere på landsdækkende amerikansk tv.

Til den næste tv-debat i september skal kandidaterne have mindst to procent opbakning i fire meningsmålinger og skal også kunne dokumentere mindst 130.000 donorer i 20 forskellige delstater. Det svarer til en fordobling af de nuværende krav.

I skrivende stund har kun otte kandidater opfyldt kravene: Joe Biden, Bernie Sanders, Elizabeth Warren, Kamala Harris, Pete Buttigieg, Cory Booker, Beto O`Rourke og Andrew Yang.

Sidstnævnte vil jeg vædde på, at de fleste danskere aldrig har hørt om før. Yang er en entreprenør uden politisk erfaring, hvis primære mærkesag er indførelsen af en ubetinget borgerløn på 1000 dollars om måneden. Borgerlønnen er tiltænkt amerikanere over 18 år som et modsvar på den stigende automatisering og robotudvikling i samfundet.

Den obskure kandidat har en dedikeret fanbase på internettet og ligger i skrivende stund med omtrent to procents opbakning i målingerne og på en delt sjetteplads i de vægtede meningsmålinger.

At Andrew Yang modsat et tocifret antal af etablerede demokratiske kandidater – heriblandt tidligere og nuværende guvernører og borgmestre – kommer til at klare skærene, siger en del om, hvorfor Demokraternes primærvalgkamp stadig er en farce.

Efter ugens anden tv-debat kommer vi så endelig til et punkt, hvor Demokraternes tv-debatter i højere grad bliver karakteriseret ved kvalitet fremfor kvantitet.

Gudskelov, er jeg fristet til at sige.