Udland

Voldsomt vejr truer Australiens unikke kystlinie

Dykkere i færd med at kigge koraller på Great Barrier Reef.

Store dele af økosystemet er under hårdt pres på grund af hedebølge, oversvømmelser og tropiske storme.

Ekstremt vejr bider nu så hårdt i Australiens naturressourcer, at forskere er mere bekymrede end ellers.

Det skriver The Guardian.

Længe har man været klar over, at korallerne i Great Barrier Reef var et af de mest ømfindtlige og vigtige økosystemer på kontinentet. Men nu tyder undersøgelser på, at langt større dele af Australiens 8000 kilometer lange kystlinie er truet.

- Hvis man analyserer, hvad der er sket i perioden 2011 til 2017, må vi konstatere, at det ikke bare er Great Barrier Reef, vi skal tænke på. Det er hele landet, advarer Russ Babcock, en af forfatterne på studiet, der er udgivet i Frontiers in Marine Science.

Også landet down under har mærket et klima, der enten er i forandring eller i hvert fald i voldsomme udsving fra det vante scenarium. Hedebølger, oversvømmelser, tørke, cycloner og hidsige nedbørsmængder har ifølge videnskabelige undersøgelse ødelagt 45 procent af de økosystemer, der er at finde hele vejen rundt på Australiens kolossale kystlinie.

Nu er det ikke længere de smukke koralrev alene, der er i farezonen. Også den vegetation, der vokser andre steder med tang, søgræs og mangrover som grundlag for et rigt fiske- og dyreliv, er voldsomt påvirket.

En katamaran er skyllet langt væk fra sin plads  i havet efter at området ved Cairns i Australien blev ramt af cyklonen Yasi i 2011. Mangroverne i området er ikke kommet sig endnu og økosystemet er under pres.

- De ting, vi værdsætter ved de leveområder, variationen af plante- og dyreliv og alt det fiskeri, du kan få ud af det, kan blive påvirket, siger Russ Babcock.

Hvem har skylden?

Men er det ikke alt sammen menneskenes skyld?

Det spørgsmål har forskerne ikke noget klart svar på.

Simon Mattsson, landmand og ekspert i afgrøder, der er kulstofnedsættende, er en af de miljøformkæmperne, de australske politikere skeler til for inspiration.

Det virker som et spørgsmål om årsag og virkning. Men forskerne ved, at der er sket ekstreme ting på naturfronten.

De kan se, at når naturen viser tænder, forstærker det den menneskeskabte klimakrise. For eksempel mangrovedøden ved Carpentaria-golfen for to år siden, de døende koraller på Great Barrier Reef, der er en del af UNESCOs verdensarvsliste eller marinehedebølgen i 2011, hvor havtemperaturen steg tre grader over gennemsnittet og dræbte 30 procent af den fintfølende vegetation. Hvilket igen skabte det, forskerne dengang betegnede som en "kulstofbombe".

Hvis balancen skal genoprettes, kommer det til at tage tid. Og det bliver et langt sejt træk for at vende udviklingen. Modellerne peger på, at det kan tage op til 15 år.

- Det er vigtigt at vide, vi ikke kun skal tænke i Great Barrier Reef, men i det store, overordnede billede, siger koralrevsspecialisten Terry Hughes, der tidligere har forsket i koralreve, og som hilser forskningen i det øvrige liv velkommen.