Udland

Voldsomme arktiske naturbrande vækker bekymring: - Det er uden fortilfælde

Flere end 100 brande registreret efter varmeste sommer nogensinde. "Uden fortilfælde", siger eksperter.

Naturbrande er ikke noget sjældent syn i varme og tørre perioder. Men at se flere end 100 opstå så nordligt som Sibirien, Alaska og Grønland er et nyt og hidtil uset fænomen.

Ifølge Thomas Smith, der er miljøobservatør ved London School of Economics, er brandene enorme og uden fortilfælde.

- Der er tale om nogle af de største brande, vi har registreret på planeten. Nogle af dem breder sig over mere end 100.000 hektarer, siger Smith til USA Today.

Mange hundrede brande i Alaska

I Alaska alene er der via satellitovervågning registreret flere end 400 brande. Og samtidig har andre arktiske egne også været i brand efter en sommer, hvor temperaturerne flere steder er kommet over 30 grader.

Smukt så det næste ud tidligere på måneden, da enorme røgskyer steg til vejrs i Anchorage, Alaska som følge af endnu en voldsom skovbrand i området.

Ifølge eksperten overgår brandene i sommeren 2019 alle de foregående indenfor samme årti.

- De kuldioxidmængder, der er blevet målt som følge af brandene, er højere, end hvad vi hidtil har set udløst fra de arktiske egne i samme periode, hvis man lægger tallene fra 2010 til 2018 sammen, siger Thomas Smith.

Sibirien har oplevet nogle af de mest voldsomme brande. Blandt andet fordi ilden tager fat i jordbundens underliggende tørv og dermed bliver meget svær at bekæmpe.

- Det er uden fortilfælde, lyder det på twitter fra World Meteorological Organization (WMO), der har fulgt udviklingen på steder som Irkutsk, Krasnoyarsk og Burutja, hvor man mistænker lynnedslag for at have startet brandene.

Svarer til Sveriges CO2-udledning på et år

Ifølge WMO svarer udledningen fra de arktiske brande til Sveriges samlede CO2-udledning på et år.

At det kan brænde i arktiske egne er dog ikke nyt. Tidligere har man set brande som en del af den økologiske cyklus i perioden fra maj til oktober. Men ikke så mange og ikke så voldsomme som i denne sommer.

- Det er unormalt at se brande i den størrelsesorden og med den holdbarhed på de breddegrader i juni måned. De højere temparaturer gør, at brandene udvikler sig hurtigere og bliver ved, så snart de har fået fat, siger Mark Parrington, ekspert i naturbrande ved overvågningsorganisationen Copernicus Monitoring Service.

Udvikling vil accelerere

Grønland blev tidligere på måneden hårdt ramt, da der opstod flere naturbrande i området ved Sisimiut. Det skete efter en sommer, der har været usædvanligt varm, og som har betydet, at iskappen i området er smeltet en måned tidligere end vanligt.

Ifølge BBCs videnskabskorrespondent Jonathan Amos vil de mange brande have en selvforstærkende effekt på klimaet i de arktiske egne.

- De partikler, der frigøres ved så store brande, vil nedfældes på ismassen længere nordpå og få afsmeltningen til at accelerere, mener Amos.