Et skrækeksempel på klimaforandringer, siger forsker om 200 døde rener
200 rener er fundet døde på Svalbard i Norge - det største antal i 40 år.
I ti uger har tre forskere vandret den norske øgruppe Svalbard igennem for at kortlægge bestanden af rener og dens sundhedstilstand.
Og de blev mødt af et usædvanligt syn: mere end 200 døde rener.
Ifølge økolog Åshild Ønvik Pedersen fra Norsk Polarinstitutt er dødsårsagen ganske enkelt mangel på mad.
- Det regnede meget i december, og det betød, at græsset blev dækket af is, og dyrene fik svært ved at finde mad, forklarer Åshild Ønvik Pedersen til NRK.
Ifølge Pedersen har et mildere klima forårsaget mere nedbør. Og det har konsekvenser for den biotop, renerne skal leve - og overleve - i.
- Det er skræmmende at finde så mange døde dyr. Det her er et skrækeksempel på, hvordan klimaforandringer påvirker naturen, siger forskeren.
Også naturlige forklaringer
Det er det største antal døde rener i de 40 år, Norsk Polarinstitutt har kortlagt bestanden i Svalbard. En smule af stigningen har dog også en naturlig forklaring.
En stor bestand af kalve fra foråret 2018 betød, at nogle af de svagelige kalve og de gamle dyr skulle sorteres fra på biologiens alter.
- Men det store antal, vi ser nu, er på grund af kraftigt regnvejr, som skyldes global opvarmning, siger Åshild Ønvik Pedersen.
Renernes død kan forandre landskab
Som det er tilfældet, når dyr begynder at blive truet på deres overlevelse, leder de efter andre veje. Det har også været tilfældet med renerne, der er begyndt at spise tang.
- Det er også en måde at overleve på, men de kan få maveproblemer, lyder det fra Torkild Tveraa, der er renforsker ved Norsk Institutt for Naturforskning.
Ifølge Tveraa spiller renen en vigtig rolle for faunaen i arktiske økosystemer i både Europa, Asien og Nordamerika.
- Renerne er den største plantespiser i de arktiske egne. Hvis den ikke længere er der til at spise, trampe og gøde, vil landskabet forandre sig meget, siger Tveraa.
Den race af vilde rener, der lever på Svalbard, er kendetegnet ved at have kortere ben og en tæt, kompakt krop med et fedtlag, der kan isolere mod vinteren - hvis ellers der har været mad nok at stå imod med.
Smeltende is og naturbrande
De seneste dage har flere hidtil usete fænomener manifesteret sig på den kolde del af kloden.
Fredag advarede FN-organisationen Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) om, at rekordstore mængder af den grønlandske indlandsis risikerer at smelte på grund af hedebølgen.
Den varme luft fra Afrika, der har givet varmerekorder flere steder i Europa, er nu på vej mod Grønland, lyder det i advarslen. Organisationen forudser, at der kan smelte så meget is, at indlandsisen kommer under bundrekorden fra 2012.
Samtidig er der registreret over 100 naturbrande i arktiske områder som Sibirien, Alaska og Grønland.
Alene i Alaska er der registreret flere end 400 brande. Og samtidig har andre arktiske egne også været i brand efter en sommer, hvor temperaturerne flere steder er kommet over 30 grader.
Thomas Smith, der er miljøobservatør ved London School of Economics, kalder de enorme brande for et "fænomen uden fortilfælde".
- Der er tale om nogle af de største brande, vi har registreret på planeten. Nogle af dem breder sig over mere end 100.000 hektarer, sagde Smith til USA Today.