Udland

Stort flertal ser positivt på dansk bidrag til flådemission ud for Iran

Mens flere partier er klar til at lade Danmark indgå i missionen, frygter Enhedslisten "farlige konsekvenser".

I Folketinget er der bred opbakning til regeringens ønske om, at Danmark kan bidrage til en europæisk flådemission i det konfliktfyldte Hormuz-stræde ud for Iran for at sikre den civile skibstrafik.

Et af de positive partier er regeringens støtteparti Radikale Venstre.

- Det giver god mening, at der bliver tale om en europæisk ledet operation, fordi EU også i modsætning til USA insisterer på at fortsætte den diplomatiske dialog, siger Martin Lidegaard, der er udenrigsordfører for Radikale Venstre.

Støttepartiet SF er også positiv over for dansk deltagelse, hvis det er en europæisk koalition.

- Vil ikke eskalere som Trump

Hormuz-strædet, der ligger mellem Iran og Oman ved indsejlingen til Den Persiske Golf, har igennem længere tid været genstand for uro. To tankskibe blev eksempelvis angrebet midt i juni, og et britisk tankskib er blevet beslaglagt af Iran som reaktion på tilbageholdelsen af en iransk olietanker ved Gibraltar.

Hormuz-strædet er det smalle stræde mellem Den Persiske Golf og Adenbugten langs Irans kyst.

Storbritannien anmodede mandag en række lande heriblandt Danmark om hjælp til at sikre den civile skibstrafik i Hormuz-strædet og har allerede selv et krigsskib i området. Om Danmark også ender med at sende et krigsskib, ved vi først om et par uger, når forhandlingerne med andre europæiske lande er faldet på plads.

Venstre bakker også op dansk deltagelse, men oppositionspartiets udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, lægger ligesom Martin Lidegaard vægt på, at det er i europæisk regi. Han fremhæver, at USA i 2018 trak sig ud af atomaftalen med Iran og fører en mere konfrontatorisk stil. Den ønsker Venstre ikke at bidrage til.

- Det er vigtigt, at det er en europæisk koalition, så det ikke kan ses som en eskalering, som USA's præsident Donald Trump står for. Vi skal have et dobbeltspor, hvor vi også fokuserer på diplomatiske løsninger og fastholder atomaftalen, siger Michael Aastrup Jensen.

DF er ligeglad, hvem der leder missionen

Hos Dansk Folkeparti lægger udenrigsordfører Søren Espersen til gengæld ikke så meget i, hvem der leder missionen. Om det er USA eller Storbritannien betyder ikke noget for ham.

- Vi skal bare afsted. Det her gælder dansk skibstrafik, siger Søren Espersen.

Han fremhæver, at Danmark har verdens femtestørste handelsflåde, og at det derfor er vigtigt, at vi er med til at sikre sikker passage i strædet for den civile skibstrafik.

Ifølge Danske Rederier tegner skibstrafikken i Hormuz-strædet sig for fem-seks procent af den totale danske omsætning på shippingområdet, og omkring 40 procent af verdens olieproduktion sejler fra Den Persiske Golf gennem Hormuz-strædet og videre til resten af verden.

Enhedslisten frygter ”farlige konsekvenser”

Mens mange partier bakker op om en kommende dansk indsats er støttepartiet Enhedslisten til gengæld imod, at Danmark involverer sig militært.

- Det er en meget anspændt situation, som kan gå helt galt mellem Iran og USA lige nu. Derfor er det så afgørende, at Europa spiller en fornuftig og afdæmpende rolle frem for at bidrage til optrapning, siger Enhedslistens forsvars- og udenrigsordfører Eva Flyvholm.

Hun mener, at en militær optrapning fra europæisk side vil lægge sig ”alt for tæt op ad Trumps aggressive linje” og frygter for ”store og farlige konsekvenser”.

- En temmelig farlig opgave

Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen, og Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker hos Forsvarsakademiet, vurderede tidligere på ugen over for TV 2, at det er mest sandsynligt, at Danmark vil sende et af sine største krigsskibe, som er en fregat i Iver Huitfeldt-klassen.

Fregatten Niels Juel er et af de tre skibe i Iver Huitfeldt-klassen. Der er blandt andet helikopterlandingsplads på skibet.

Søværnet har tre skibe i Iver Huitfeldt-klassen. De er næsten 140 meter lange, har plads til en besætning på op til 165 mand og er udstyret med forskellige missilsystemer, maskinkanon og ubådstorpedo.

Danmark har tidligere sendt krigsskibe til udlandet for at sikre sikker skibsfart. Det skete blandt andet i årene fra 2008 til 2016, hvor mindre danske krigsskibe patruljerede i Adenbugten ud for det østlige Afrika.

Men her var det ofte lettere bevæbnede pirater, og ifølge Anders Puck Nielsen kan denne mission blive den mest risikofyldte, han kan komme i tanke om, at Danmark har deltaget i længe.

- Det er en temmelig farlig opgave. Der er ret mange trusler i Hormuz-strædet, og de er ikke kun forbundet med Iran. Der er også andre former for terrortrusler, man skal forholde sig til, når man lige pludselig sejler rundt dernede med et dansk krigsskib, vurderer Anders Puck Nielsen.

Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget mødes 23. august for at beslutte, hvad Danmark skal bidrage med.