Regeringen positiv over for dansk bidrag til flådemission ud for Iran

Efter flere dramatiske begivenheder i det trafikerede Hormuz-stræde reagerer regeringen nu på en henvendelse fra Storbritannien.

Regeringen ser positivt på at deltage i en international koalition med europæiske lande i det konfliktfyldte farvand Hormuz-strædet ud for Iran.

Det fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

- Regeringen deler bekymringen med henhold til den maritime sikkerhedssituation i Hormuz-strædet og har gennem de seneste uger været i tæt kontakt med allierede om situationen, siger udenrigsminister Jeppe Kofod i en pressemeddelelse.

Forsvarsminister Trine Bramsen tilføjer:

- Det er regeringens opfattelse, at et dansk militært maritimt bidrag er relevant og vil kunne bidrage til opretholdelsen af sikkerheden i Hormuz-strædet. Danmark vil dermed bidrage til overholdelsen af internationale konventioner og fri handel som aktiv søfartsnation.

Beslutningen om, hvad Danmark præcist skal bidrage med, er endnu ikke taget. Det skal i de kommende uger aftales med andre lande, og så skal Det Udenrigspolitiske Nævn formentlig godkende bidraget på et møde sidst i august. Militæreksperter har tidligere på ugen vurderet det som sandsynligt, at Danmark sender et af sine største krigsskibe.

Briterne har bedt om hjælp

Mandag kom det frem, at Storbritannien har anmodet Danmark og en række andre lande om hjælp til at sikre fri sejlads i Hormuz-strædet, der forbinder Den Persiske Golf med Det Indiske Ocean.

Storbritannien søger opbakning fra blandt andre Danmark til en indsatsstyrke, der skal beskytte skibe på deres vej gennem Hormuzstrædet.

Anmodningen fra Storbritannien kommer efter længere tids uro i strædet, hvor to tankskibe blev angrebet midt i juni, og et britisk skib beslaglagt af Iran i fredags. Udenrigsministeriet bekræftede henvendelsen fra Storbritannien, men først i dag er der kommet en melding om, hvad den danske regering nu vil gøre.

Storbritannien har allerede sendt et krigsskib til Hormuz-strædet for at sikre sikker sejlads for handelsskibe. Det britiske skib eskorterede torsdag et handelsskib gennem strædet, men andre lande som eksempelvis Danmark og Tyskland er endnu ikke nået så langt.

Konfliktfyldt farvand

Hormuz-strædet ligger ved indsejlingen til Den Persiske Golf. Danmark har en del skibstrafik i området, hvor rederier som Torm, Norden og Maersk Tankers blandt andet sejler med olie.

Hormuz-strædet er det smalle stræde mellem Den Persiske Golf og Adenbugten langs Irans kyst.
Hormuz-strædet er det smalle stræde mellem Den Persiske Golf og Adenbugten langs Irans kyst. Foto: TV 2

Omkring 40 procent af verdens olieproduktion sejler fra Den Persiske Golf gennem Hormuz-strædet og videre til resten af verden. Og samlet tegner skibstrafikken i Hormuz-strædet sig for fem-seks procent af den totale danske omsætning på shippingområdet, og det er derfor langt fra ubetydeligt, at skibene kan sejle sikkert igennem området.

Brancheorganisationen Danske Rederier har derfor forståelse for, at regeringen udtrykker støtte til en international indsats.

- For os giver det god mening at følge situationen tæt og drøfte nærmere herhjemme og med vores internationale partnere, hvad der herudover kan være passende skridt, siger Jacob K. Clasen, direktør, Danske Rederier, til TV 2.

For os giver det god mening at følge situationen tæt og drøfte hvad der kan være næste passende skridt, siger Jacob K. Clasen, direktør, Danske Rederier.

Den nuværende konflikt mellem USA og Iran - og nu til dels Storbritannien - strækker sig tilbage til maj 2018, hvor Donald Trump valgte at trække USA ud af den internationale atomaftale med Iran. Ifølge den amerikanske præsident overholdt Iran ikke "aftalens ånd".

USA har indført en række økonomiske sanktioner over for Iran. Herunder en olieembargo, der skal forhindre, at Iran sælger olie på verdensmarkedet.

Konflikten har ført til en række sammenstød, blandt andet i Hormuz-strædet i Den Persiske Golf. Men trods amerikanske beskyldninger nægter Iran at stå bag angrebet på de to tankskibe midt i juni, og det iranske styre forklarer beslaglæggelsen af det britiske tankskib med, at det er gengæld for tilbageholdelsen af den iranske olietanker "Grace 1", der har været beslaglagt ved Gibraltar siden begyndelsen af juli.

- En temmelig farlig opgave

Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen, og Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker hos Forsvarsakademiet, vurderede tidligere på ugen over for TV 2, at det er mest sandsynligt, at Danmark vil sende et af sine største krigsskibe, som er en fregat i Iver Huitfeldt-klassen.

Fregatten Niels Juel er et af de tre skibe i Iver Huitfeldt-klassen. Der er blandt andet helikopterlandingsplads på skibet.
Fregatten Niels Juel er et af de tre skibe i Iver Huitfeldt-klassen. Der er blandt andet helikopterlandingsplads på skibet. Foto: Jens Nørgaard Larsen / ScanpixDanmark

Søværnet har tre skibe i Iver Huitfeldt-klassen. De er næsten 140 meter lange, har plads til en besætning på op til 165 mand og er udstyret med forskellige missilsystemer, maskinkanon og ubådstorpedo.

Danmark har tidligere sendt krigsskibe til udlandet for at sikre sikker skibsfart. Det skete blandt andet i årene fra 2008 til 2016, hvor mindre danske krigsskibe patruljerede i Adenbugten ud for det østlige Afrika.

Men her var det ofte lettere bevæbnede pirater, og ifølge Anders Puck Nielsen kan denne mission blive den mest risikofyldte, han kan komme i tanke om, at Danmark har deltaget i længe.

- Det er en temmelig farlig opgave. Der er ret mange trusler i Hormuz-strædet, og de er ikke kun forbundet med Iran. Der er også andre former for terrortrusler, man skal forholde sig til, når man lige pludselig sejler rundt dernede med et dansk krigsskib, vurderer Anders Puck Nielsen.