Fiasko, farce og tragedie - derfor blev Mueller-høringerne en fiasko for Demokraterne

16x9
Det var en ødelæggende dag for Demokraterne, siger præsident Donald Trump om onsdagens vidneudsagn i Kongressen fra Rusland-undersøger Robert Mueller. Foto: Alex Brandon / Ritzau Scanpix

BLOG: Når man tvinger en kat ned i en dragt, kan man ikke forvente et festfyrværkeri.

Gårsdagens høringer i Kongressen med den tidligere særlige undersøger Robert Mueller blev en fuser for Demokraterne. Det er endda en underdrivelse. Det er nok snarere ordet fiasko, der bedst opsummerer situationen. Som det amerikanske medie Vox, der ellers er meget kritisk overfor præsident Trump, konstaterede, så var høringerne ”en farce og en tragedie”.

Demokraternes forhåbning var, at høringerne vil kunne puste (nyt) liv i Muellers 448-sider lange ruslandsrapport. Den sammenligning, som man ofte hørte i dagene op til høringerne, handlede om filmatiseringen af bøger. Tankegangen var, at selvom mange mennesker ikke læser bogen, vil de alligevel gerne se bogens filmatisering i biografen. Underforstået: de færreste amerikanere har læst ruslandsrapporten, men langt flere vil tænde for høringerne, hvor rapporten så kan livliggøres.

Dette foretagende fejlede spektakulært. Som New York Times-journalisten Peter Baker tørt kommenterede efter høringerne: ”argumentet var, at amerikanerne måske ikke havde læst bogen, men ville se filmen. I så fald blev filmen, de tændte for, ikke den blockbuster, som Demokraterne havde efterlyst, og Mueller var ikke den actionstjerne, de havde castet.”

Tv-spektaklet udeblev

Det er korrekt, at Demokraterne i noget omfang fik det ud af høringerne, partiet havde håbet. Særligt Muellers svar, at præsident Trump ikke blev frikendt i ruslandsrapporten, vil blive brugt flittigt fremadrettet.

Men i bedømmelsen af gårsdagens høringer skal man især have øje for – bogstaveligt talt -, hvad høringerne primært var tænkt som: et tv-spektakel.

På den front var høringerne en fiasko for Demokraterne. Den amerikanske studievært Chuck Todd fra tv-stationen NBC – der mildest talt heller ikke kan betegnes som værende i lejren af Trump-støtter - opsummerede høringerne kort og godt: Substantielt fik Demokraterne som håbet, men rent optisk var høringerne en katastrofe.

En forventet fuser?

Det oplagte spørgsmål er derfor selvfølgelig, hvorfor Mueller-høringerne blev en fuser?

En del af forklaringen skyldes urealistiske forventninger, som jeg skrev om inden høringerne. Men det primære svar må være, at Demokraterne fejlvurderede situationen. Partiet håbede tydeligvis, at Robert Mueller besad telegene færdigheder og var god til at tale i soundbites. Begge dele viste sig tværtimod at være en mangelvare.

Man kan sige meget (godt) om Mueller, men manden er ikke noget festfyrværkeri foran rullende kameraer. Det behøver en særlig undersøger bestemt heller ikke være, for det er ikke en del af hans jobbeskrivelse. Derfor skal denne observation heller ikke forstås som en kritik - om end man sagtens vil kunne stille skarpt på, hvad det siger om amerikansk politik i disse år, at selv udenlandsk indblanding i valgkampen åbenbart skal gøres 'sexet' for at fange amerikanernes interesse -, men en nøgtern konstatering.

En konstatering, der dernæst stiller skarpt på, hvordan Demokraterne kunne forvente, at Mueller ville levere varen, så partiet fik det ønskede tv-spektakel. Det var en forhåbning, der groft sagt svarer til at forvente, at der kommer noget godt ud af at afspille et VHS-videobånd i en DVD-afspiller. Resultatet blev derefter: ”Det her er meget, meget smertefuldt”, som Barack Obamas tidligere rådgiver David Axelrod kommenterede Muellers præsentation under høringerne.

Intet momentum til en rigsretssag

Det mindretal af demokratiske kongresmedlemmer og aktivister, der ønsker at starte en rigsretssag mod præsident Trump, kom ikke styrket ud af gårsdagens høring.

Harvard-professoren Laurence Tribe – en af den amerikanske venstrefløjs mest prominente fortalere for en rigsretssag – opsummerede skuffelsen sådan her: ”Jeg hader at sige det, men morgenens høring var en katastrofe. I stedet for at puste liv i sin fordømmende rapport sugede den trætte Robert Mueller livet ud af den. Indsatsen for at redde demokratiet og retsstatsprincippet fra denne lovløse præsident er ikke skredet frem, men blevet sat tilbage.”

Katten i dragten

Den bedste forklaring på, hvorfor høringerne blev en fiasko, illustreres måske bedst ved at sammenligne Muellers optræden i Kongressen med en kat, der bliver klædt ud mod sin vilje.

”Det her føltes som at putte en kat i en dragt. Katten gjorde det ret klart, at den ikke ville være i dragten, men folk insisterede på at putte katten i dragten, og da katten så var i dragten, var det ikke sjovt for nogen”, som Alexandra Petri, der er klummeskribent for avisen Washington Post, så rammende beskrev høringerne.

Dårlig demokratisk dømmekraft

Petri refererer med sin sammenligning til det faktum, at Robert Mueller gentagne gange havde gjort det klart, at han ikke ønskede at vidne i Kongressen. ”Rapporten er mit vidnesbyrd”, som Mueller formulerede det under sit pressemøde den 29. maj, hvor den særlige undersøger formelt annoncerede, at ruslandsundersøgelsen var afsluttet.

Men Demokraterne insisterede altså på at trække den modvillige Mueller ind i den politiske arena og truede endda med at stævne den nu tidligere særlige undersøger, hvis han ikke makkede ret.

Resultatet blev derefter, ganske som forventet. Mueller endte med at møde op, men høringerne blev præcis, som den tidligere særlige undersøger havde lovet (eller måske snarere truet med, set med Demokraternes briller): Mueller holdt sig til rapporten, kom ikke med nye pointer, og nægtede at svare eller undveg at svare mere end 200 gange i løbet af de to høringer ifølge en optælling fra tv-stationen CNN. Nå ja, og så afviste Mueller også at læse højt fra rapporten. Også den forhåbning kunne Demokraterne altså skyde en hvid pil efter.

Trump var tilfreds

Derfor var det heller ikke spor overraskende, at præsident Trump – der jo ellers havde meldt ud, at han ikke var interesseret i høringen - havde svært ved at få armene ned og skrev løs på Twitter. Præsidenten sendte blandt andet et ironisk tweet ud, hvor han takkede Demokraterne for at arrangere den første høring. Så har man også set det med.

Bag den sarkastiske ros gemmer der sig selvfølgelig en erkendelse. Den tidligere reality-tv-stjerne Trump ved om nogen, hvor afgørende det visuelle indtryk er, når man planlægger at italesætte et politisk budskab på landsdækkende tv. Og her må man bare sige, som en amerikansk journalist formulerede det, at Muellers skuffende performance endte med at overskygge substansen.

Derfor var gårsdagens høringer overordnet set tilfredsstillende for Donald Trump, mens de var en fiasko for Demokraterne.