Storbritannien beder Danmark og andre lande om hjælp til at beskytte skibe mod Iran
Irans tilbageholdelse af et britisk olietankskib er statsligt pirateri, siger udenrigsminister Jeremy Hunt efter et krisemøde i London.
Storbritannien søger opbakning fra blandt andre Danmark til en indsatsstyrke, der skal beskytte skibe på deres vej gennem Hormuzstrædet.
Den opfordring kommer mandag aften fra Storbritanniens udenrigsminister, Jeremy Hunt, efter et møde i regeringens kriseudvalg.
- Vi må tage de fornødne forholdsregler for at sikre skibe fri sejlads gennem Hormuzstrædet. Jeg har igen talt med min iranske kollega, og i weekenden og i dag har jeg talt med udenrigsministre fra Oman, USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Finland, Spanien og Danmark.
Iran beskyldes for pirateri
På mødet i det britiske kriseudvalg drøftede medlemmerne, hvad den britiske reaktion skal være, efter at iranske soldater bordede det britiske olietankskib Stena Impero i Hormuzstrædet for tre dage siden.
- Ifølge folkeretten har Iran ingen ret til at obstruere skibets passage og da slet ikke borde det. Det var derfor statsligt pirateri, siger Hunt.
Det danske udenrigsministerium skriver i en mail til TV 2 mandag aften, at udenrigsminister Jeppe Kofod har været i kontakt med Storbritannien.
- Vi kan bekræfte, at udenrigsministeren dags dato har talt med den britiske udenrigsminister om situationen. Derudover kan vi ikke kommentere yderligere her til aften, står der i mailen.
Ifølge Martin Selsøe Sørensen, der tidligere mellemøstkorrespondent og nu arbejder på TV 2's udlandsredaktion, er det realistisk, at Danmark kan deltage i en indsatsstyrke under ledelse af Storbritannien.
- Vi har tidligere set Danmark være med i et forsvarssamarbejde ud for Somalias kyst, og man kunne godt forestille sige, at man kunne gøre noget lignende i Hormuzstrædet, siger han.
Ikke en del af USA's kurs
Jeremy Hunt understreger, at briternes ønske om en indsatsstyrke ikke betyder, at europæiske lande også skal bidrage militært til USA's hårde kurs over for Iran.
Det er en vigtig pointe, lyder det fra Martin Selsøe Sørensen.
- Der er rådgivere i den amerikanske regering, der er fortaler for en krig med Iran. Europa ønsker ikke krig. Europa ønsker at fastholde den atomaftale, som EU og USA har lavet med Iran, og som USA har opsagt. Derfor ønsker Europa at adskille sig fra USA og ikke blive inkluderet i den hårde retorik mod Iran.
Briterne blev inddraget i den tilspidsede konflikt mellem USA og Iran, da britiske flådestyrker bordede et iransk olietankskib 4. juli ud for Gibraltar. Briterne frygtede, at skibet var på vej til Syrien med olie, hvilket ville være et brud på EU-sanktioner.
Iran benægtede anklagerne og truede efterfølgende med at gøre gengæld. Fredag blev Steno Impero så opbragt - ifølge Iran havde skibet overtrådt de internationale søfartsregler.
- Der er hele tiden de her spændinger, og det er nærliggende at tro, at der kan komme mere. Indtil videre er der intet i den her konflikt, der tyder på, at der kommer en neddrosling, siger Martin Selsøe Sørensen.
Olie centralt element i konflikt
Den nuværende konflikt mellem USA og Iran - og nu til dels Storbritannien - strækker sig tilbage til maj 2018, hvor Trump valgte at trække USA ud af den internationale atomaftale med Iran. Ifølge den amerikanske præsident overholdt Iran ikke "aftalens ånd".
USA har indført en række økonomiske sanktioner over for Iran. Herunder en olieembargo, der skal forhindre, at Iran sælger olie på verdensmarkedet.
Konflikten har ført til en række sammenstød - blandt andet i Hormuzstrædet i Den Persiske Golf.
Midt i juni blev to tankskibe angrebet i netop Hormuzstrædet - et angreb, som USA beskyldte Iran for at stå bag. Iran nægtede enhver indblanding i angrebet på tankskibene.
Omkring 40 procent af verdens olieproduktion sejler fra Den Persiske Golf gennem Hormuzstrædet og videre til resten af verden, skriver erhvervsmediet Bloomberg.
Trump har flere gange anklaget Iran for at hindre den frie bevægelse i Den Persiske Golf.