I dag har Indien sendt en raket mod Månen – sidst gik det galt

Du kan se opsendelsen i videoen.

Mandag formiddag lykkedes det Indien at sende en raket mod Månen.

Opsendelsen af rumfartøjet Chandrayaan-2 skete klokken 11.13 dansk tid, som det var planlagt.

Sidste søndag forsøgte den indiske rumfartsorganisation, Indian Space Research Organization (Isro), det samme, men dengang måtte man afblæse forsøget 56 minutter før den planlagte opsendelse på grund af problemer med teknikken.

- Et teknisk problem blev observeret i månelandingsfartøjet en time før affyring, skrev Isro på Twitter dengang. Men kort før klokken 11.30 mandag kunne Isro fortælle, at det nu var lykkedes at få rumfartøjet i kredsløb.

Vil lande på Månen

Lykkes det at lande det indiske rumfarttøj på Månen, vil det være kulminationen på en årelang ambition.

Landet opsendte allerede i 2008 fartøjet Chandrayaan-1, men Indiens første besøg på Månen blev en kort fornøjelse. 14. november blev fartøjets undersøgelsessonde frigivet fra selve rumfartøjet, og samme dag styrtede bragede det ned i Månen, ganske som det var meningen. Hensigten var, at måneresterne fra kollisionen skulle hjælpe Chandrayaan-1 i jagten på månevand.

Chandrayaan-1 fortsatte med at flyve rundt omkring Månen i cirka 60-120 kilometers højde, indtil den indiske rumfartsorganisation i slutningen af august 2009 mistede kontakten med rumfartøjet.

Skal undersøge månestøv

Chandrayaan-2 er Indiens anden månemission, og lykkes den, vil Indien blive det fjerde land i verden - efter USA, Rusland og Kina - der udfører en kontrolleret landing på Månens overflade med et månekøretøj.

Mandagens opsendelse finder sted fra Satish Dhawan Space Centre i det sydlige Indien. Det var fra samme rumcenter, at opsendelsen af Chandrayaan-1 skete.

Den indiske rumraket, der dels skal cirkulere rundt om Månen i et år, og som dels skal bringe rumkøretøjet samt landingsmodulet op til Månen.
Den indiske rumraket, der dels skal cirkulere rundt om Månen i et år, og som dels skal bringe rumkøretøjet samt landingsmodulet op til Månen. Foto: Isro Handout Photographs / Ritzau Scanpix

Ifølge Space.com vil missionen bestå af tre opgaver: Dels en såkaldt orbiter, der skal kortlægge Månen fra cirka 100 kilometers højde, dels et landingsmodul, der skal sikre en blød landing på Månens overflade, og dels et sekshjulet køretøj, der skal undersøge støvet på Månen.

Ifølge rumfartsorganisation Isro ventes månekøretøjet at udføre eksperimenter på Månens overflade i cirka 14 dage – svarende til én dag på Månen – mens orbiteren skal flyve i et år.

Indien og Rusland samarbejdede om månemission

Chandrayaan-2 skulle oprindeligt have været sendt afsted for seks år siden sammen med et russisk landingsfartøj.

Men russerne udskød først missionen, inden de i 2016 helt trak sig fra projektet.

Inderne har dog ikke givet op og har siden udviklet deres eget landingsfartøj.

Ekspert: Indien vil vise sig

Ifølge Kristian Pedersen, direktør og professor ved DTU Space, handler Indiens månemission om at vise sig. Landet vil gerne markere sig som en stormagt på linje med USA, Rusland og Kina, der har foretaget kontrollerede landinger på Månen. Men det er ikke kun derfor, at Chandrayaan-2 er blevet sendt mod Månen, fortæller han til TV 2. Det handler også om at finde vand.

- Vandet bestanddele – brint og ilt – er to essentielle ingredienser, hvis man vil lave raketbrændstof. Så hvis man vil længere ud i rummet, kunne man forestille sig, at man kunne udvinde den her is på Månen, spalte den i brint og ilt, og på den måde lave en slags tankstation, siger Kristian Pedersen.

Han forventer dog, at der går adskillige årtier inden den løsning bliver til virkelighed.

I tweetet herunder kan du se rumkøretøjet, der skal undersøge månestøv, hvis alt går vel.