Bjergbestiger i klimaopråb - fandt sø på bjergtop

16x9
Mont Blanc ligger i De Franske Alper nær grænsen til Italien. Foto: Jeff Pachoud / Ritzau Scanpix

Både en fransk og en dansk bjergbestiger har fundet bjergsøer i området. Det behøver ikke skyldes klimaforandringer, mener ekspert.

I over 3200 meters højde i det franske alpeområde ved Mont Blanc fandt bjergbestigeren Bryan Mestre en smuk, turkis bjergsø.

Problemet er bare, at han ikke mener, at den burde være der.

- Det er virkelig alarmerende. Gletchere over hele verden smelter i et eksponentielt tempo, skriver franskmanden i et opslag på Instagram, hvor han har lagt billede og video op af smeltevandssøen.

Bjergbestigeren gjorde opdagelsen i slutningen af juni efter en hed sommer i området, men han mener, at sneen er smeltet alt for hurtigt. Han har lagt et billede ud af det samme område tidligere på måneden, hvor der ikke er noget vand.

- Blot ti dage med ekstrem varme var nok til, at sneen kollapsede, smeltede og dannede en sø på, skriver han.

Se de omtalte bjerge på Google Earth her.

Dansk bjergbestiger: - Det er ofte for varmt

Den franske radiostation Radio Mont Blanc har forsøgt at undersøge sagen, og her mener en glaciolog, at netop den sø er dukket op hvert år siden 2015.

Også en dansk bjergbestiger har lagt mærke til atypiske bjergsøer i år.

Bjergbestigeren Jakob Urth er en af Danmarks mest aktive af slagsen, og han er netop hjemvendt fra en tur til selvsamme bjergområde.

Han oplevede også små søer på gletcherne, som han ikke mener plejer at være der. Han har dog også en forklaring på hvorfor - det har været en ekstra snerig vinter kombineret med en særligt varm sommer i området.

Det har givet et overskud af smeltevand.

- I den sidste uge af juni var frysepunktet i 5050 meters højde, hvilket er helt usædvanligt, siger bjergbestigeren, der kunne konstatere, at frysepunktet var i en mere normal 3200 meters højde, da han vendte hjem igen et par uger senere.

Jakob Urth på toppen af Mont Blanc 5. juli 2019. Han beskriver det som
Jakob Urth på toppen af Mont Blanc 5. juli 2019. Han beskriver det som "en varm dag med kun få graders frost" 4810 meter over havets overflade. Foto: Jakob Urth/Urth-Adventures

Jakob Urth har dog med årene oplevet, at der er sket et skift i, hvornår det er blevet for varmt at klatre i området.

- Da jeg var yngre, kunne vi klatre dernede fra juni til august, men nu er det ofte blevet for varmt i juli, og august er stort set ikke muligt mere, fortæller bjergbestigeren, der har udforsket området gennem 20 år.

- Er sneen blød, og er der tøvejr, så er det farligt at være bjergbestiger, fordi sneen løsner sig. Der kommer laviner og sneskred, siger han.

Det bekymrer derfor Jakob Urth, når han ser på gamle billeder fra alperne. Han kan se, at gletcherne i dag har trukket sig voldsomt tilbage.

- Nogle år falder der meget sne og andre ikke så meget, men ser man over tid, er der ingen tvivl om, at det er blevet varmere og mere intenst i perioder, og det er alarmerende, siger Urth.

Flere ekstreme hændelser i dag

Forskere har vurderet, at to tredjedele af isen i alpernes gletchere vil smelte i 2100, hvis situationen fortsætter som nu. Det skrev The Guardian tilbage i april.

**

Perspektiv

Et af Himalaya-bjergenes tinder, det 6618 meter høje Mount Thamserku i Nepal.
Et af Himalaya-bjergenes tinder, det 6618 meter høje Mount Thamserku i Nepal. Foto: Prakash Mathema / Scanpix Denmark

To milliarder mennesker kan blive påvirket

En rapport fra februar viste, at en tredjedel af de store ismasser på toppen af Himalaya-bjergkæden vil være smeltet i år 2100 – selv hvis det lykkes at holde den globale opvarmning på det nuværende niveau.

Det store bjergområde i Himalaya har tilnavnet ’verdens tag’. Men blandt forskere kalder man også bjergkæden for ’den tredje pol’, fordi det er klodens tredjestørste samling af is, kun overgået af Arktis og Antarktis.

Den store Himalaya-bjergkæde strækker sig fra Afghanistan i vest til Kina i Øst. Bjergene og deres gletsjere leverer vand til flere af verdens største floder som Mekong-floden i Asien, Ganges-floden i Indien samt Yangtze-floden og Den Gule Flod i Kina. I alt bor næsten to milliarder mennesker i områder, hvor vandet fra bjergene har betydning for produktion af fødevarer og energi eller som drikkevand.

***

Alligevel skal man dog være meget påpasselig med at sige, at smeltevandssøen ved Mont Blanc er et direkte resultat af klimaforandringer. Det er en del af den årlige cyklus, når temperaturen stiger i sommerhalvåret, at smeltevandssøer dannes i bjergområder.

Det mener Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi.

Han påpeger, at det ikke nødvendigvis er unaturligt at se smeltevandssøer højt oppe i bjergene.

- Men det interessante er, at smeltegrænsen i gennemsnit bevæger sig længere og længere op i et varmere klima, siger han og nævner, at udover i Alperne kan dette ses på for eksempel den grønlandske indlandsis og på de sydamerikanske Andesbjerge.

- Tager man summen af alle disse, ser vi i dag et større antal af flere ekstremhændelser, men ser vi på hændelsen her som et isoleret eksempel, skal vi være mere forsigtige med at linke det til klimaforandringer, siger Sebastian Mernild.

Nedenfor kan du se temperaturene på Jorden siden 1884:

Klippet er fra BBC's dokumentar Climate Change the Facts. Video: Peter Møller

Eksperternes tøven med at beskylde klimaforandringer for den turkise sø hænger ifølge professoren sammen med forsigtighedsprincippet.

- Vi vil nødigt gå ud med fejlinformation. Det vil kræve yderligere forskning at fastslå, om denne hændelse specifikt har noget med forandringerne i klimaet at gøre. Men den generelle tendens er, at vi ser en smertegrænse, der i gennemsnit bevæger sig op i højderne, siger han.

Trods forsigtigheden mener han dog stadig, at et fund som det, den franske bjergbestiger Bryan Mestre har gjort, er interessant.

- Det kan være en af de mange effekter, vi ser, af et varmere klima, netop at sne og is smelter, også i stigende højde, siger Sebastian Mernild afsluttende.