Lille land har op mod to millioner flygtninge og er dybt plaget af gæld - debatten er på kogepunktet

16x9
Yassir har boet i denne teltlejr i landsbyen Makneh i syv år. Indtil for to år siden kunne han og de øvrige beboere i lejren jævnligt høre krigen i hjemlandet, som ligger bag bjergene, man kan se på billedet. Foto: Benjamin Kürstein / TV 2

Der bor op mod to millioner flygtninge i Libanon. TV 2 har besøgt en af landets flygtningelejre.

Torsdag morgen i sidste uge steg 820 syriske flygtninge ombord på busser rundt omkring i Libanon for at blive transporteret tilbage til deres hjemland.

Ingen skal fortrænge os fra dette land, der har opfostret både profeter og helgener

Libanons udenrigsminister, Gebran Bassil

Syrien har været hærget af en blodig borgerkrig siden 2011, og det anslås, at der befinder sig mellem én og halvanden million syriske flygtninge i det lille naboland Libanon, der ligger ud til Middelhavet og er kendt som landet, der forbinder Mellemøsten med Europa.

Men efter mere end otte års krig i Syrien er mange libanesere ved at være nået til et punkt, hvor den berømte arabiske gæstfrihed er blevet strakt til det yderste, og temperaturen på debatten omkring de syriske flygtninge er steget til kogepunktet.

Der opholder sig over en million syrere i Libanon. Mange af dem er børn, der aldrig har set deres hjemland.
Der opholder sig over en million syrere i Libanon. Mange af dem er børn, der aldrig har set deres hjemland. Foto: Benjamin Kürstein / TV 2

Flygtninge gøres til problemet

Landets aviser er fulde af artikler om de syriske flygtninge, og flygtningene bliver brugt af libaneserne som forklaring på de enorme problemer, der tårner sig op i miniputlandet, der er dybt plaget af gæld. Libanon kæmper stadig med sekteriske modsætninger og udbredt korruption 30 år efter afslutningen på deres egen 15 år lange og blodige borgerkrig, der sluttede i 1990.

Libanon er på størrelse med Sjælland og Fyn lagt sammen, og der bor omkring seks millioner mennesker i landet inklusiv op mod to millioner flygtninge. Libanon er dermed det land i verden, der huser flest flygtninge per indbygger.

En ung pige forsøger at fjerne vand, der har samlet sig i en pøl uden for et fællesbad i en af de mange flygtningelejre, man kan se overalt i det bjergrige landskab mellem Syrien og Libanon.
En ung pige forsøger at fjerne vand, der har samlet sig i en pøl uden for et fællesbad i en af de mange flygtningelejre, man kan se overalt i det bjergrige landskab mellem Syrien og Libanon. Foto: Benjamin Kürstein / TV 2

Busserne, der torsdag kørte afsted med de 820 flygtninge, var arrangeret af den libanesiske efterretningstjeneste General Security, som siden maj sidste år har arrangeret flere lignende transporter.

Ifølge myndighederne sker hjemrejserne frivilligt, men flere eksperter og internationale organisationer sætter spørgsmålstegn ved, om flygtningene har et egentligt valg, eller om Libanon i virkeligheden fører en politik, der har til hensigt at gøre vilkårene for syrerne så utålelige, at de ser sig nødsaget til at forlade landet.

Lejr ryddet og flygtninge bortvist

I begyndelsen af juni brød der uroligheder ud i en flygtningelejr i udkanten af landsbyen Deir al-Ahmar nær grænsen til Syrien.

Omstændighederne omkring, hvad der fik situationen til at løbe af sporet, er stadig uklare, men ifølge flere øjenvidner begyndte en gruppe flygtninge at kaste sten mod brandfolk og en brandbil, fordi de mente, at det lokale brandvæsen havde været for langsomme til at sende folk ud for at slukke en brand i lejren.

Ifølge en talsmand for FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har flere flygtninge dog fortalt, at situationen eskalerede, fordi brandfolkene kørte ind i et telt med to børn i.

De libanesiske myndigheder har tvunget flygtninge til at rive de skrøbelige betonboliger ned, som de havde opført i stedet for de telte, de har boet i i årevis.
De libanesiske myndigheder har tvunget flygtninge til at rive de skrøbelige betonboliger ned, som de havde opført i stedet for de telte, de har boet i i årevis. Foto: Benjamin Kürstein / TV 2

En brandmand blev såret under urolighederne, og efterfølgende blev lejren ryddet, og de syriske flygtninge bortvist. Efterfølgende sagde den lokale borgmester til avisen The Daily Star, at han havde bedt sikkerhedsstyrker om at fjerne lejren:

- Vi presser dem til at forlade området. Få dem ud, og må Gud være med dem, udtalte borgmesteren til avisen.

Omkring 700 mennesker måtte forlade lejren og give sig i kast med at finde et nyt sted at slå sig ned.

Ifølge UNHCR forlod mange af flygtningene lejren i ly af natten og måtte efterlade personlige ejendele, papirer og medicin.

Vil sende flygtninge hjem

Da TV 2 besøgte Deir al-Ahmar i lørdags, var lejren ryddet, og en håndfuld af de tidligere beboere gik rundt i ruinerne og samlede byggemateriale til deres nye lejr i en nærliggende landsby, mens herreløse hunde strejfede rundt i området og snusede til efterladte tøjbunker, som om de prøvede at forstå, hvad der er blevet af det lille samfund, der indtil for nylig lå her.

Ifølge flere beboere i området omkring lejren har der ikke været andre spændinger mellem flygtningene og de lokale end den ene episode med angrebet på brandfolkene, og ingen kunne give en forklaring på, hvorfor lejren var blevet ryddet.

- Vi forstår det heller ikke, vi havde dem som kunder og mangler nu de penge, vi tjente på dem, fortæller broderen til ejeren af et supermarked, der ligger lige op ad det stykke land, hvor flygtningelejren lå.

Libanon er det land i verden, der huser flest flygtninge per indbygger. Mange af dem bor her i grænselandet mellem Libanon og Syrien.
Libanon er det land i verden, der huser flest flygtninge per indbygger. Mange af dem bor her i grænselandet mellem Libanon og Syrien. Foto: Benjamin Kürstein / TV 2

Uanset hvad der er den sande udlægning af historien, er episoden et billede på de spændinger, de op mod halvanden million syriske flygtninge i Libanon skaber.

- Den syriske flygtningebølge har haft negative konsekvenser i samtlige sektorer i Libanon. Libanon har bidraget med alle humanitære og logistiske faciliteter til flygtninge under krigen i Syrien, og vi mener nu, at det syriske territorium, med undtagelse af Idlib (provins i det nordvestlige Syrien, red.), er stabiliseret og derfor nemmere for flygtninge at vende retur til, sagde den libanesiske præsident, Michel Aoun, for nylig til en besøgende delegation fra USA.

Præsidenten har ved gentagne lejligheder udtalt, at han ikke mener, at man skal vente med at returnere flygtninge, til der er fundet en politisk løsning på konflikten i Syrien.

Syriske flygtninge arbejder ulovligt

Præsidentens svigersøn, Gebran Bassil, der også er Libanons udenrigsminister, er endnu mere direkte i sine udmeldinger om de syriske flygtninge.

I maj i år skrev han i et tweet:

- Ingen skal fortrænge os fra dette land, der har opfostret både profeter og helgener - ikke en flygtning, ikke en fordreven, ikke en korrupt.

Og politikerne bakker deres ord op med handling. I sidste uge indledte de libanesiske myndigheder en kampagne mod virksomheder i landet, der benytter sig af ulovlig syrisk arbejdskraft. Mere end 20 virksomheder blev lukket ned, mens langt flere fik bøder og advarsler.

Hvis jeg tager tilbage til Syrien, er der ingen ro

Yassir, bonde fra Syrien

Mange af de syriske flygtninge arbejder ulovligt og til lave lønninger i det libanesiske landbrug og i byggesektoren, og mange libanesere mener, at flygtningene tager de jobs, der ifølge dem burde gå til arbejdsløse libanesere.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har omkring 73 procent af de syriske flygtninge i Libanon ikke nogen gyldig opholdstilladelse. Det skyldes ifølge Amnesty International for de flestes vedkommende, at de enten ikke har råd til at betale de cirka 1300 kroner, det koster at få udstedt en opholdstilladelse - i andre tilfælde er årsagen langsom sagsbehandling fra de libanesiske myndigheder.

Indbyggerne i flygtningelejren nær landsbyen Deir el Ahmar måtte forlade lejren i ly af natten og efterlade personlige papirer og andre ejendele.
Indbyggerne i flygtningelejren nær landsbyen Deir el Ahmar måtte forlade lejren i ly af natten og efterlade personlige papirer og andre ejendele. Foto: Benjamin Kürstein / TV 2

Lejre er vokset til hele bydele

Myndighederne har ligeledes for nylig tvunget flygtninge til at rive de skrøbelige betonhuse ned, de havde opført i stedet for de teltboliger, de ellers bor i. Ifølge myndighederne skulle boligerne rives ned, fordi de havde en for permanent karakter.

Gebran Bassil afviser, at den libanesiske regering forsøger at presse syriske flygtninge til at rejse tilbage til deres hjemland, og sagde for nylig til den britiske avis The Guardian:

- Til trods for alt hvad vi har stået igennem, har vi aldrig overvejet at tvinge nogen til at rejse hjem. Det vi taler om, er en værdig, sikker og gradvis hjemsendelse af folk, der selv er villige til at rejse. Det er nu muligt for de fleste syrere i Libanon, da det meste af Syrien er sikkert, og der ingen politiske eller sikkerhedsmæssige udfordringer er i forhold til at vende hjem for de fleste af dem. De bliver, fordi de får hjælp her, og hvis de tager hjem til Syrien, så får de ingen hjælp.

Libanesernes modstand mod de permanente flygtningeboliger har blandt andet rod i den store palæstinensiske flygtningebefolkning, der har været i landet siden palæstinenserne blev fordrevet fra deres hjemland i 1948, da staten Israel blev oprettet.

Ligesom syrerne startede palæstinenserne med at bo i teltlejre, men i dag er lejrene vokset til at være hele bydele med dårlige bygninger i flere etager og tusindvis af indbyggere, hvor de libanesiske myndigheder ikke har adgang.

En hund snuser rundt i lejeren i Deir el Ahmar, der indtil for nylig husede omkring 700 syriske flygtninge.
En hund snuser rundt i lejeren i Deir el Ahmar, der indtil for nylig husede omkring 700 syriske flygtninge. Foto: Benjamin Kürstein / TV 2

Ifølge FN er omring en halv million palæstinensiske flygtninge og deres efterkommere registreret i Libanon.

Mange af de syriske flygtninge bor i det bjergrige grænseland mellem Syrien og Libanon.

- Det er ikke sikkert for os at rejse hjem endnu

Den 40-årige syriske bonde Yassir har boet i et telt sammen med sin kone og tre børn i landsbyen Makneh i syv år. Landsbyen ligger omkring 20 kilometer fra den syriske grænse, og indtil for et par år siden kunne de jævnligt høre krigen hærge på den anden side af grænsen, fortæller de.

Mens TV 2 er på besøg, er der bagende varmt i teltet, men Yassir forklarer, at området ofte er dækket af sne om vinteren og illustrerer med fagter, hvordan sjap og mudder trænger ind under presenningerne i vintermånederne.

Vi sætter os på et par falmede campingstole i skyggen under en lille klynge frugttræer i udkanten af teltlejren, og Yassir fortæller, at familien kommer fra den syriske by Raqqa, der blev verdenskendt, da terrorbevægelsen Islamisk Stat gjorde den til deres højborg i 2014.

To af de mænd, der måtte forlade lejren i Deir el Ahmar, er vendt tilbage for at samle byggematerialer til deres nye lejr, som de er ved at opføre i nærheden af en anden landsby i området.
To af de mænd, der måtte forlade lejren i Deir el Ahmar, er vendt tilbage for at samle byggematerialer til deres nye lejr, som de er ved at opføre i nærheden af en anden landsby i området. Foto: Benjamin Kürstein / TV 2

Men selvom IS siden er blevet fordrevet fra byen, har familien ingen planer om at rejse hjem lige foreløbig:

- Det er ikke sikkert for os at rejse hjem endnu, konstaterer Yassir. Han risikerer at blive tvunget ind i den syriske hær og bekæmpe sine landsmænd, hvis han rejser tilbage til hjemlandet.

For de flygtninge, der vender hjem til Syrien, er det uvist, hvilken skæbne de møder, når de krydser grænsen. Selvom kamphandlingerne er stilnet af i store dele af Syrien, er det stadig det samme regime, som mange syrere er flygtet fra, der er ved magten - og ifølge FN er det endnu ikke sikkert at returnere til landet.

Risikerer tortur

Tidligere i år kunne magasinet Foreign Policy berette om, hvordan flygtninge bliver udsat for tortur og andre former for chikane, når de vender retur, og menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har flere gange advaret mod at sende flygtninge tilbage til Syrien, fordi de ifølge organisationen risikerer at blive retsforfulgt, tortureret eller tilbageholdt uden rettergang.

Det anslås, at en halv million mennesker har mistet livet under den mere end otte år lange borgerkrig i Syrien, og at 5,6 millioner mennesker har forladt landet, mens omkring 6,6 millioner er internt fordrevne i Syrien.

Selvom det virker som et næsten umuligt valg for syrerne, om de skal blive i et land, der i stigende grad ikke vil have dem, eller rejse tilbage til et land, hvor de ikke er i sikkerhed, er Yassir ikke i tvivl om, at han skal blive boende i Libanon længe endnu:

- Her er der ro, fortæller han og peger på sit hoved. Han fortætter:

- Hvis jeg tager tilbage til Syrien, er der ingen ro.