Udland

Før skæbneafstemning i EU: - En del af mine kolleger er ikke interesserede i at støtte hende

Ursula von der Leyens skæbne er endnu ikke afgjort.  Patrick Seeger / Ritzau Scanpix

Tirsdag skal Europa-Parlamentet afgøre, om Ursula von der Leyen får EU's mest magtfulde job. Vestagers post er også i spil.

Bliver Ursula von der Leyen ny formand for EU-Kommissionen og dermed den første kvinde på posten? Eller skal den allerede langstrakte proces med at besætte EU’s topposter forlænges yderligere?

Svarene får vi tirsdag aften, når medlemmerne af Europa-Parlamentet efter planen skal stemme om Von der Leyens kandidatur.

Men den 60-årige tysker deler vandene i Parlamentet, og i øjeblikket kan afstemningen derfor gå begge veje, vurderer den danske europaparlamentariker Morten Løkkegaard (V).

- Det er meget, meget svært at sige, om hun kan stemmes igennem. Den er helt åben, siger Venstre-politikeren.

Vestager er en af betingelserne

Den liberale gruppe Forny Europa, som både Venstre og de radikale er medlem af, har formelt endnu ikke besluttet, om den vil støtte von der Leyen.

Gruppen har stillet tre betingelser for sin støtte, heriblandt at Margrethe Vestager skal sidestilles med hollandske Frans Timmermans som førstenæstformand i den nye EU-Kommission.

Der blev i sidste uge sået tvivl om Vestagers placering, efter von der Leyen gav udtryk for, at danskeren skulle være under Timmermans i hierakiet.

Dette tror Morten Løkkegaard dog, at der kommer en løsning på, og at hans gruppe derfor også kommer til at støtte von der Leyen.

- Det er min klare overbevisning, at vi kommer til at stemme for hende, siger han.

Mangler 84 stemmer

Ursula von der Leyen var i den forgangne uge på charmeoffensiv blandt europaparlamentarikerne, vel vidende at hun skal have mindst 374 stemmer for at kunne blive den nye formand for EU-Kommissionen.

Mandatfordelingen i det nyvalgte Europa-Parlament

  • EPP (de konservative kristendemokrater): 182 
  • S&D (socialdemokraterne): 154
  • Forny Europa (de liberale): 108
  • De Grønne: 74
  • ID (den nationalistiske gruppe): 73
  • ECR (de euroskeptiske konservative): 62
  • GUE/NGL (venstrefløjen): 41
  • Uafhængige medlemmer: 57

I alt 751 - der mangler dog fire medlemmer (tre grønne og én socialdemokrat), så et absolut flertal kan opnås med 374 stemmer. 

Kun den konservative partifamilie EPP, som von der Leyen selv tilhører, har indtil videre officielt annonceret, at de vil stemme for hende.

Og selv hvis både EPP og Forny Europa stemmer for, mangler der stadig 84 stemmer.

To grupper har gjort det klart, at de har tænkt sig at stemme imod: De Grønne og GUE/NGL-gruppen, som tæller henholdsvis danske SF og Enhedslisten.

Gruppen ‘ID’, som Dansk Folkeparti er en del af, har sagt, at det er usandsynligt, at den stemmer for.

Socialdemokratisk skuffelse

Dette efterlader to grupper, som ser ud til at kunne afgøre Von der Leyens fremtid: ECR-gruppen og socialdemokraterne. Og heraf er kun den socialdemokratiske gruppe i sig selv stor nok til at sikre hende den fornødne opbakning.

Der er en del af mine kolleger, som ikke er interesserede i at støtte hende

Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet

De tyske socialdemokrater i Parlamentet er deciderede modstandere af Von der Leyen, som i øjeblikket er Tysklands forsvarsminister.

Andre i gruppen synes, hun blev valgt på en ugennemsigtig måde og er samtidig skuffede over, at valget ikke faldt på socialdemokraten Frans Timmermans.

Det fortæller Christel Schaldemose, som er gruppeformand for de danske socialdemokrater.

Hun har selv tænkt sig at stemme for Von der Leyen, men hun tør ikke spå om, hvor stor en del af gruppen der ender med at gøre det samme.

- Der er en del af mine kolleger, som ikke er interesserede i at støtte hende. Men hvor mange er svært at sige, siger Christel Schaldemose.

Vestagers post også i spil

60-årige Ursula von der Leyen har været minister i hele Angela Merkels regeringstid, har syv børn og taler flydende fransk og engelsk.

Hun blev udpeget af EU’s stats- og regeringschefer på et tre dage langt topmøde i begyndelsen af juli, hvor også danske Margrethe Vestager blev en del af den endelige kabale.

Det var her, Vestager blev stillet i udsigt, at hun sammen med von der Leyen og Frans Timmermans skulle udgøre ‘ledelsen’ af den kommende EU-Kommission.

Vestagers skæbne er dermed forbundet til Ursula von der Leyens i den forstand, at hvis ikke Von der Leyen bliver valgt, gør Vestager det i første omgang heller ikke.

Fragmenteret Europa-Parlament

Årets valg til Europa-Parlamentet skrev historie på den måde, at de to største grupper, EPP og S&D, ikke længere kan mønstre et flertal tilsammen.

Derfor er uvisheden noget større denne gang end for eksempel for fem år siden, hvor de to grupper på forhånd var enige om at stemme ja til den nuværende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker.

Hvis Ursula von der Leyen stemmes ned, skal EU’s 28 stats- og regeringschefer tilbage til tegnebrættet og inden for en måned finde en anden formandskandidat, der så igen skal stemmes om i Parlamentet.