Mindst 50 mennesker er døde efter monsunregn i Nepal
Dødstallet efter jordskred og oversvømmelser er søndag blevet opjusteret til 50 i Nepal.
Oversvømmelser og jordskred har kostet mindst 50 mennesker livet i Nepal i løbet af de seneste dage.
Det oplyser myndighederne, skriver AFP.
Også i Indien på den anden side af Himalaya er der meldinger om dødsfald efter monsunregn, skriver AP.
Derudover er mindst 24 personer savnet i Nepal.
Revet med af floder
Det ventes, at flere enten er blevet revet med af floder, som er gĂĄet over deres bredder, eller er blevet begravet i mudderskred.
20 mennesker har været behandlet for skader, og flere end 1100 andre er blevet reddet fra oversvømmede områder.
Myndighederne har udstedt advarsler om flere oversvømmelser i de sydlige egne. Man opfordrer folk til at holde skarpt øje med stigende vandstande.
Derudover bedes befolkningen søge mod højere beliggende områder, hvis der er behov for det.
Oversvømmelser flere steder
Flere steder i Sydasien har været præget af oversvømmelser og mudderskred.
I det nordøstlige Indien meddeler embedsmænd, at mindst 12 mennesker er døde, og over en million antages at være påvirket af vejret, skriver AP.
Regntiden i Nepal, der normalt varer fra juli til september, tager hvert ĂĄr livet af flere.
Sidste år døde 1200 i Sydasien i monsunperioden. Kerala i Indien var ramt af de værste oversvømmelser i 100 år.