Lovforslag lagt i graven - protester i Hongkong kan inspirere Kina, mener professor

Et lovforslag om udlevering af borgere til retsforfølgelse i Kina har medført omfattende protester i Hongkongs gader.

Efter voldsomme protester lægger Hongkongs regering et omstridt lovforslag om udlevering af borgere til retsforfølgelse i Kina i graven. Det oplyser regeringsleder Carrie Lam.

Nu hvor demonstranterne ser ud til at få deres vilje, kan sagen få konsekvenser i Kina.

Centralmyndighederne i Beijing er uden tvivl meget opmærksomme på, hvad der er sket i Hongkong

Jørgen Delman, professor i Kinastudier ved Københavns Universitet

Demonstrationerne i Hongkong vil nemlig kunne inspirere protestbevægelserne i Kina. På samme måde som de største protester i Kina i nyere tid i 1989 er blevet brugt som inspiration i Hongkong. Det fortæller Jørgen Delman, der er professor i Kinastudier ved Københavns Universitet:

- Det er svært at sige, om protesterne i Hongkong vil få en direkte effekt i Kina, men centralmyndighederne i Beijing er uden tvivl meget opmærksomme på, hvad der er sket i Hongkong. De vil gøre alt i deres magt for, at det samme ikke skal gentage sig i Kina.

Kan inspirere i Taiwan

Jørgen Delman fortæller, at protester i Kina ofte fører til, at lokalregeringen går i dialog med demonstranterne.

- Der er faktisk en del eksempler på, at lokalregeringerne i Kina reagerer konstruktivt på protester eller bøjer af, som det er sket i Hong Kong. Man kan også sagtens forestille sig, at protesterne i Hongkong vil inspirere lokalbefolkningen på Taiwan til at stå fast i forhold til Kinas ønske om genforening. Taiwan har set, at protester kan betale sig, siger Jørgen Delman til TV 2.

En demonstrant deltager i en demonstration på Harcourt Road i Hongkong. Efter uger med protester har regeringen nu overgivet sig.
En demonstrant deltager i en demonstration på Harcourt Road i Hongkong. Efter uger med protester har regeringen nu overgivet sig. Foto: Philip Fong / Ritzau Scanpix

Kina anser Taiwan som en del af sit territorie, selv om parterne har haft hver deres styre, siden borgerkrigen i Kina sluttede i 1949. Øen har dog aldrig formelt erklæret sig uafhængig af det kinesiske fastland.

Taiwans ledende præsident, Tsai Ing-wen, kommenterede i juni på protesterne i Hongkong. Her skrev hun på Twitter:

- Vi står sammen med alle de frihedsbevidste mennesker i Hongkong. I deres ansigter ser vi længslen efter frihed og bliver mindet om, at Taiwans hårdt tjente demokrati skal beskyttes og fornyes af alle generationer.

Total fiasko

Det omstridte lovforslag i Hongkong har i ugevis skabt protester i Hongkongs gader. Protesterne er flere gange endt i voldelige sammenstød mellem demonstranter og politiet.

I midten af juni suspenderede regeringsleder Carrie Lam behandlingen af lovforslaget, men det fik ikke demonstrationerne til at stoppe. I stedet krævede flere indbyggere Carrie Lams afgang.

Nu erkender Lam så, at regeringens arbejde omkring lovforslaget har været en fiasko.

- Jeg har her og nu stoppet dette lovforslag, men der hersker stadig tvivl om regeringens oprigtighed eller en bekymring om, hvorvidt regeringen vil genstarte processen i det lovgivende råd. Derfor kan jeg gentage her: Der er ikke sådan en plan, lovforslaget er lagt i graven, siger Carrie Lam til nyhedsbureauet AP.

Demonstranterne kræver, at regeringslederen Carrie Lam nu træder tilbage.
Demonstranterne kræver, at regeringslederen Carrie Lam nu træder tilbage. Foto: Tyrone Siu / Ritzau Scanpix

Kræver Lams afgang

Demonstranterne i Hongkong ser Carrie Lam som en villig håndlanger for det kommunistiske regime i Beijing - og tilbagetrækningen af lovforslaget er ikke demonstranternes eneste krav.

De kræver stadig, at Lam træder tilbage, og at der indledes en undersøgelse om politivold mod demonstranter i forbindelse med protesterne.

Den kinesiske regering udtalte tirsdag morgen dansk tid, at den anser protesterne i Hongkong som en "åbenlys trussel" mod det eksisterende forhold mellem Kina og Hongkong.

Krisen har også ført til nye spændinger mellem Kina og Storbritannien.

En demonstrant giver sin holdning til kende med graffiti inde i Hongkongs parlament.
En demonstrant giver sin holdning til kende med graffiti inde i Hongkongs parlament. Foto: Jorge Silva / Ritzau Scanpix

Ordkrig mellem Kina og Storbritannien

Der har været ophedede ordudvekslinger mellem briterne og Kinas ambassadør i London, Liu Xiaoming.

Søndag sagde han dog til BBC, at Kina "ikke er interesseret i en diplomatisk krig med Storbritannien".

I 1898 indgik Storbritannien en aftale med Kina om, at kronkolonien Hongkong skulle lejes af briterne i en periode på 99 år frem til 1997.

1. juli 1997 overdrog briterne Hongkong til Kina.

Forinden var der lavet en aftale, der i 50 år frem til 2047 skal sikre, at Hongkong fortsat har kapitalisme og demokratiske styreformer.