Udland

'Et stort skridt' - nyvalgt præsident rækker hånden ud mod Putin

Putin siger gennem talsmand, at han overvejer at mødes med Ukrainsk præsident, der inviterer mandag.

Siden Vladimir Putin i 2014 annekterede Krim-halvøen, har forholdet mellem Rusland og Ukraine været særdeles anspændt.

Men mandag åbner den nyligt indsatte præsident i Ukraine, Volodimir Zelenskij, for at mødes med den russiske præsident i Minsk i Hviderusland.

- Jeg vil vende mig mod den russiske præsident, Vladimir Putin. Behøver vi at tale? Det er nødvendigt.

- Lad os tale om, hvem Krim-halvøen tilhører, siger den ukrainske præsident i en video på de sociale medier.

Volodimir Zelenskij opfordrer også til, at Tyskland, Storbritannien, USA og Frankrig bør deltage i samtalerne.

Skeptikere frygter et møde

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen, international forsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS, red.) er det et stort skridt, Volodimir Zelenskij tager med dagens udmelding, selvom den var forventet.

- Skeptikerne er bange for, at Zelenskij vil gøre indrømmelser, og at Putin vil udmanøvrere ham, når de mødes. De holdninger er stadig fremherskende, siger han.

Men om mødet overhovedet bliver til noget er fortsat uvist. For Putins talsmand, Dmitry Peskov, siger til det russiske nyhedsbureau Tass, at man lige nu ser på, hvad der er af muligheder i sådant et møde.

- Det er et nyt initiativ. Selvfølgelig vil vi overveje det, men som det er nu, kan jeg ikke give nogen reaktion, lyder det videre.

Hvad skal de forhandle om?

Parterne har tidligere mødtes i Minsk, hvor de i 2015 indgik en aftale om våbenhvile.

Den aftale har dog vist sig at have en begrænset effekt i forhold til at undgå spændinger mellem de to lande.

Blandt andet i november 2018 hvor tre ukrainske skibe blev beslaglagt af Rusland og seks ukrainske soldater blev såret.

Episoden var en brat optrapning af den lavintensive konflikt, der har hærget regionen.

Derfor kan våbenhvilen blive et tema for et eventuelt møde, frem for hvem Krim-halvøen tilhører, mener Flemming Splidsboel Hansen.

- Nogle mener, at der ikke er noget at forhandle om. Rusland kan ikke gøre indrømmelser på Krim. Men Østukraine er et forhold man kan tale om. Her har ingen af de to parter leveret. Og Rusland har ikke for alvor erkendt sin rolle i striden, siger han til TV 2.

I konflikt siden 2014

Halvøen Krim var ukrainsk fra 1954, hvor den blev overdraget fra den russiske del til den ukrainske del af det daværende Sovjetunionen.

Ved en kontroversiel folkeafstemning i marts 2014 stemte Krims beboere for at blive indlemmet i Den Russiske Føderation. Det fik USA og EU til at indføre sanktioner mod Rusland.

Senere er sanktionerne blevet udvidet adskillige gange, og Putin har også svaret igen med sanktioner den anden vej.

I 2018 åbnede Putin en bro fra Rusland til halvøen for at sikre større samhørighed.