Udland

Norge undersøger radioaktivitet i sunket russisk atomubåd

Et udateret foto af Komsomolets i St. Petersburg, inden ubåden sank ud for Norge 7. April 1989.  Stf / Scanpix Denmark

Ombord på ubåden var blandt andet to atomtorpedoer, der er designet til at udføre maksimal skade.

I 30 år har en sunket russisk atomudbåd ligget 1700 meter under havets overflade ud for Bjørneøen i Norskehavet og lækket radioaktivt materiale.

Lørdag stævnede forskere fra det norske Havforskningsinstitut ud for at foretage den hidtil grundigste undersøgelse af forureningen fra vraget af ubåden Komsomolets, skriver TV 2 Norge.

En avanceret norsk-udviklet miniubåd skal udføre jobbet ved blandt andet at tage levende billeder af ubåden samt tage prøver af både vandet og havbunden.

Sidste gang, ubådsvraget fik besøg, var, da russerne undersøgte stedet i 2007. Her slog russerne fast, at der var lækager af radioaktivitet gennem en ventil i skroget. Nu skal de norske forskere undersøge, om lækagerne er blevet større i løbet af de 12 år, der er gået.

To atomreaktorer ombord

Ombord på Komsomolets er blandt andet to atomtorpedoer, som Sovietunionen udviklede i 1950'erne. Atomtorpedoerne var designet til ikke blot at kunne sænke et skib, men også ødelægge al liv inden for en radius på flere kilometer.

Ubåden er i dag det eneste radioaktive vrag fra Den Kolde Krig, som ligger i norsk farvand. Da ubåden forulykkede ud for Bjørneøen i 1989, mistede 42 mennesker livet.

Flere besætningsmedlemmer overlevede dog, og TV 2 Norge har talt med Aleksander Kozjanov, som er en af de overlevende.

Han fortæller, at besætningen, inden de påbegyndte en evakuering af ubåden, nåede at lukke atomreaktoren.

Var det ikke sket, ville der efter al sandsynlighed være sket en eksplosion, vurderer han.

Norge vil beskytte sit ry

Komsomolets udgør dog i dag en relativt lille trussel mod miljøet, lyder vurderingen fra den norske miljøaktivist Frederic Hauge til TV 2 Norge.

- Den ligger så dybt, at forureningen vanskeligt kommer så meget ind i økosystemet. Desuden er der ikke nogen eksplosionsfare eller akut ulykkespotentiale, siger han.

Derimod er der en større psykologisk effekt at opnå for Norge i forbindelse med forskernes ekspedition mod Komsomolets, mener Frederic Hauge. Nemlig opretholdelsen af landets gode navn og rygte i forhold til resten af verden.

- Vi eksporterer enorme værdier og fisk fra Barentshavet, og det er fortsat rent. Det er en meget vigtig forudsætning for eksporten. Vi kan meget hurtigt få det, vi kalder en renommé-effekt, siger han.

De senere år er over 100 russiske atomreaktorer fra Den Kolde Krig blevet hævet op fra Barentshavet. Der menes fortsat at være mange atomreaktorer i havet, som udgør en større fare end Komsomolets.

Rusland opruster igen

Aleksander Kozjanov, som overlevede ubådsulykken, håber, at nordmændene vil nå til den konklusion, at Komsomolets skal hæves. Han frygter, at de radioaktive elementer i ubåden går i opløsning og forurener havet.

Men det tror Frederic Hauge dog er urealistisk - ikke mindst fordi ubåden befinder sig på 1700 meters dybde.

Han bekymrer sig mere om, at Rusland igen har startet en oprustning af sit atomvåbenarsenal.

- Vi har fortsat mange, mange år igen med at rydde op og sikre det, som der er. Så det er en vældig bekymrende situation, siger han.