Iran bryder atomaftalen igen, men hvor langt er landet fra en bombe?

Styret i Teheran truer med, at Iran hver anden måned vil tage et nyt skridt ned ad en vej, der kan lede til atomvåben.

Iran meddelte i dag, at landet endnu en gang har tænkt sig at bryde den internationale atomaftale, der blev indgået i 2015. Styret i Teheran er utilfreds med, at USA har trukket sig fra aftalen og indført handelssanktioner mod Iran.

Derfor meddelte viceudenrigsminister Abbas Araqchi i dag, at Iran nu vil fremstille uran med en berigelsesgrad på 5 procent i stedet for de 3,67 procent, der var en del af aftalen.

Men hvad betyder det egentlig?

Svaret afhænger af, hvem man spørger.

Hvis man spørger USA, handler det om, at Iran nu kommer tættere på at kunne producere en atombombe.

Det iranske styre har hele tiden hævdet, at landets atomprogram udelukkende er til fredelige formål. Det tror USA's præsident, Donald Trump, ikke helt på.

Men hvis vi et øjeblik stoler på iranerne, så kan der også være en fredelig forklaring på deres seneste træk.

Hvad betyder 'beriget'?

For at forstå det iranske atomprogram er det dog først nødvendigt at vide lidt om beriget uran. Det gør den globale interesseorganiation for atomenergi World Nuclear Association, der beskriver processen i detaljer.

Her er en lettere forsimplet udgave:

Grundstoffet uran kommer i to forskellige varianter, eller i fagsprog - isotoper.

De hedder uran 238 og uran 235. Det er den sidstnævnte, der bruges i atomreaktorer og atomvåben.

Uran 235 findes imidlertid kun i meget små koncentrationer i den uranmalm, der forekommer i naturen, men man kan øge indholdet af uran 235 ved en kemisk proces, hvor uranholdig gas slynges rundt i centrifuger.

Resultatet hedder beriget uran, fordi det indeholder en større mængde uran 235 end naturligt forekommende uran.

Det er disse centrifuger, der bruges til at fremstille beriget uran. Billederne er fra iransk stats-tv i 2012.
Det er disse centrifuger, der bruges til at fremstille beriget uran. Billederne er fra iransk stats-tv i 2012. Foto: Reuters Tv / Scanpix Denmark

Man kan berige uran fra ganske få procent til op over 90.

Lavt beriget uran har et indhold på tre til fem procent uran 235, mens højt beriget uran har et indhold på 20 procent eller mere.

Hvis man vil lave en effektiv atombombe, skal berigelsesgraden være oppe på omkring 90 procent.

Så når iranerne går fra en berigelsesgrad på 3,6 til 5, kan de ikke lave en atombombe.

Måneder fra en bombe

Men det er heller ikke et ubetydeligt skridt, iranerne tager, for det er nemlig meget nemmere at berige uran, der har en høj berigelsesgrad i forvejen.

Hvis man ønsker uran til en atombombe, skal 90 procent af arbejdsindsatsen bruges på at berige uranen op til 20 procent, skriver World Nuclear Association på sin hjemmeside.

Så hvis man først har beriget uran op til 20 procent, er det altså forholdsvis nemt at berige resten af vejen op til de 90 procent.

Og Iran har før beriget uran op til 20 procent.

Irans præsident på besøg i atomanlægget ved Bushehr i 2015.
Irans præsident på besøg i atomanlægget ved Bushehr i 2015. Foto: Iranian Presidency Office Handou / Ritzau Scanpix

Før landet underskrev den internationale atomaftale, havde landet faktisk så meget uran med en berigelsesgrad på 20 procent, at landet ifølge eksperterne kun var to til tre måneder fra at have materiale nok til en bombe.

Det er slet ikke nødvendigt at bruge uran, der er beriget til 20 procent i et atomkraftværk - der kan man nøjes med 3,67 procent, og ifølge iranerne blev det stærkt radioaktive materiale dengang brugt til forskning.

Efter aftalen i 2015 afleverede iranerne imidlertid landets højtberigede uran, og i dag ser de ud til at være længere væk fra en bombe end dengang.

Og hvis Iran ønsker en atombombe, skal landets videnskabsfolk desuden have uran at arbejde med.

Billigere elektricitet til iranerne

Indtil for nylig havde Iran forpligtet sig til maksimalt at have et lager på 300 kilo uran med en berigelsesgrad på 3,67 procent - og det var alt, de måtte have.

Den del af aftalen brød iranerne imidlertid 1. juli 2019, hvor mængden på 300 kilo blev overskredet.

Ifølge eksperter ved den amerikanske interesseorganisation Arms Control Association er der dog ikke nogen overhængende risiko for, at iranerne kan berige uran nok til en bombe i nærmeste fremtid.

Organisationen anslår over for BBC, at iranerne skal bruge over et ton uran med en berigelsesgrad på 3,67 procent, hvis de vil fremstille en bombe, og det vil tage et godt stykke tid.

Atomkraftværket i Busheshr er bygget med hjælp fra Rusland.
Atomkraftværket i Busheshr er bygget med hjælp fra Rusland. Foto: Majid Asgaripour / Ritzau Scanpix

Men styret i Teheran holder stadig fast i, at de ikke ønsker en bombe. Til gengæld har de en anden grund til at ville berige uran yderligere - og den er ganske fredelig.

Hvis man beriger uran op til 5 procent i stedet for 3,67, bliver det nemlig billigere at drive atomreaktorerne, og dermed kan iranerne producere billigere elektricitet.

Det fortæller professor John Luxat, der er ekspert i kernekraft ved McMaster University til Al Jazeera.

- Med 3,67 procent kan man fyre i et år uden at skulle lukke reaktoren ned i en måned for at skifte brændstoffet. Med fem procent kan man få to år ud af brændslet, siger han til tv-stationen.

- Det er en økonomisk overvejelse, jo længere man kan køre kraftværket, jo flere penge kan man tjene, siger han.

Og styret i Iran kan meget vel have brug for penge, efter USA's præsident, Donald Trump, har trukket sit land ud af atomaftalen og pålagt Iran omfattende økonomiske sanktioner. Søndag hældte USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, så yderligere benzin på bålet ved at varsle flere sanktioner mod Iran.

De andre lande, der er med i aftalen; Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Rusland og Kina har kritiseret Trumps enegang og forsøgt at holde aftalen i live, men det ser ud til at blive stadigt sværere.

Irans viceudenrigsminister, Abbas Araqchi, sagde søndag 7. juli, at landet dog fortsat ønsker at redde aftalen, men at de europæiske lande ikke lever op til deres forpligtelser.

Derfor vil iranerne bryde en del af aftalen, hver gang der er gået 60 dage, hvis ikke europæerne er villige til at trodse de amerikanske sanktioner.