Voldsomme hedebølger truer med at gøre store dele af Indien ubeboelige

16x9
En indisk fisker må kigge langt efter vandet i et udtørret flodleje. Foto: Sam Panthaky / Ritzau Scanpix

Det er ikke kun Europa, der oplever en voldsom stigning i temperaturer. Forskere frygter, at dele af Indien er ved at blive ubeboelige.

Intense hedebølger har i løbet af sommermånederne slået flere end 100 mennesker ihjel i Indien. Eksperter frygter, at problemet vil udvikle sig til en humanitær krise, da store dele af landet potentielt vil opleve så høje temperaturer, at de ikke længere er beboelige.

Den ekstreme varme rammer almindeligvis Indien mellem marts og juli, men de senere år er hedebølgerne blevet mere intense, hyppigere og længere. Det skriver CNN.

Indien er ifølge Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) et af de lande, der ventes at blive hårdest ramt af den globale klimakrise.

Dyster fremtid

Eksperter ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) mener, at selvom verden formår at bremse udledningen af kulstof, så den forudsete globale temperaturstigning begrænses, risikerer store dele af Indien at blive så varme, at det er umuligt for mennesker at bo og overleve der.

- Fremtiden for hedebølger ser dyster ud – selv med en afbødning af klimaforandringerne. Og meget værre uden en afbødning, siger Elfatih Eltahir, professor i hydrologi og klima på MIT.

Lokale indere nyder et koldt bad under en hedebølge i byen Amritsar.
Lokale indere nyder et koldt bad under en hedebølge i byen Amritsar. Foto: Narinder Nanu / Ritzau Scanpix

I 2018 var der 484 officielle hedebølger på tværs af det store land – til sammenligning var der blot 21 i 2010. I den otteårige periode døde flere end 5000 mennesker som følge af den ekstreme varme, viser tal fra de indiske myndigheder.

Med de mange og intense hedebølger bliver der også sat nye varmerekorder. I juni blev der målt 48 grader i New Delhi. Det varmeste nogensinde målt i juni måned. Vest for hovedstaden, i byen Churu, blev der i sidste måned målt rekordhøje 50,6 grader.

NASA Earth Observatory image by Joshua Stevens, using GEOS-5 data from the Global Modeling and Assimilation Office at NASA GSFC.
NASA Earth Observatory image by Joshua Stevens, using GEOS-5 data from the Global Modeling and Assimilation Office at NASA GSFC. Foto: NASA

Hvad gør myndighederne i Indien?

Regeringen i Indien er i en tidlig fase med hensyn til at tackle fremtidens varmeproblemer.

The Indian Meteorological Department (IMD) samarbejder med de indiske sundhedsmyndigheder om en såkaldt Heat Action Plan. Den går blandt andet ud på, at folk skal advares via sms-beskeder, når en hedebølge er på vej.

I sidste måned meddelte præsident Modi, at regeringen vil bestræbe sig på at tilføje 500 gigawatt vedvarende energi til landets eksisterende strømproduktion inden 2030. På det tidspunkt skal 40 procent af Indiens samlede strømforbrug efter planen stamme fra vedvarende energi.

En ny rapport udgivet i denne uge tegner, trods myndighedernes plan, det dystre billede, at kulkraft stadig vil udgøre op mod halvdelen af Indiens strømproduktion i 2030.

Inderne bader blandt andet i floden Ganges for at udholde varmen.
Inderne bader blandt andet i floden Ganges for at udholde varmen. Foto: Piyal Adhikary / Ritzau Scanpix

Hvad med Europa - og Danmark?

Situationen i Indien er ikke unik. Flere lande i verden har i løbet af 2019 kæmpet med rekordhøje temperaturer.

Så sent som i sidste uge lå store dele af Europa svøbt i en voldsom hedebølge, der slog varmerekorder i seks lande – herunder Frankrig, der fredag i samme uge rundede 45,9 grader på termometret.

Der er generelt en øget sandsynlighed for flere kraftige hedebølger på grund af menneskeskabte klimaændringer. Det skriver forskere fra fem europæiske lande i rapporten 'Det menneskelige bidrag til rekordhedebølgen i juni 2019 i Frankrig'.

TV 2 Vejrets meteorolog Peter Tanev fortæller, at det er svært at lave en direkte sammenligning mellem forholdene i Indien og Europa – eller for den sags skyld Danmark:

- Mange indere er hårdt stillet i forvejen og lever under fattigdomsgrænsen. Vi oplever også flere ekstreme vejrsituationer i vores del af verden, men det betyder ikke, at vi er nødt til at flygte fra hus og hjem. Vi er bedre stillet i forhold til at ændre, hvilke afgrøder vi kan dyrke, hvis vejret og klimaet ændrer sig markant.

Peter Tanev tilføjer, at den største udfordring for os danskere er, hvis vandstanden stiger en halv til en hel meter inden år 2100, som forskerne forventer.

- Det vil helt klart betyde, at en række danskere må indordne sig under de nye forhold – og dermed se sig om efter et andet sted at bo.