Udland

Professor: EU-jobkabale går ikke gennem uden stor kritik

EU-Parlamentet skal godkende nye personer i topjobs, før de er sikre på deres valg. Men det er langt fra sikkert, at det vil ske, siger korrespondent.

Tirsdag aften gik jobkabalen i EU op, da EU's stats- og regeringsledere satte navne på de personer, som de mener skal besidde en række topposter i EU.

Der peges på den konservative tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, som kommissionsformand.

Men spillet er ikke helt ovre i endnu, for EU-Parlamentet skal give grønt lys, og det sker ikke uden sure miner.

Det påpeger Marlene Wind, professor ved Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

- Der er en del surhed og utilfredshed med, at de oprindelige spitzenkandidaten er blevet afvist, siger hun.

De tre første officielle kandidater til jobbet som kommissionsformand for EU var tyske Manfred Weber, hollandske Frans Timmermans og danske Margrethe Vestager. De blev dog alle tre fravalgt til jobbet på et møde mellem EU's regeringschefer 20. juni.

Vurderingen er, at det nok lige skal gå, men det er langtfra sikkert

Olav Christensen, udlandskorrespondent TV 2

Usikkert valg

TV 2s udlandskorrespondent Olav Christensen har fulgt de komplicerede forhandlinger om topposterne i EU tæt.

De fire nominerede til topposterne i EU er:

  • Tyske Ursula von der Leyen, der indstilles som formand for EU-kommissionen.
  • Belgiske Charles Michel, der efter planen skal være EU-præsident.
  • Franske Christine Lagarde, som er tiltænkt rollen som chef for Den Europæiske Centralbank og endelig
  • Spaniens udenrigsminister, Josep Borrell Fontelles, der indstilles som EU's udenrigschef.
EU-topposter_indstillede

Olav Christensen fortæller, at der ved den kommende afstemning er påkrævet et absolut flertal blandt de 751 medlemmer af EU-Parlamentetet, hvis den store jobkabale skal gå op.

Afstemningen er sat til at finde sted mellem 15.-18. juli, og det vil kræve 376 stemmer for at godkende de nye personer i EU's topjobs.

Men det kræver støtte fra flere dele af EU-Parlamentet.

- Selvom alle borgerlige kristendemokrater og liberale stemmer for, så mangler der stadig i omegnen af 70-80 stemmer. Håbet er, at tilstrækkeligt mange af de socialdemokratiske medlemmer - det vil sige cirka halvdelen af gruppen - stemmer for, siger Olav Christensen, der mener, det bliver en tæt afgørelse:

- Vurderingen er, at det nok lige skal gå, men det er langtfra sikkert.

Magtfuld post til Vestager

Samtidig er danske Margrethe Vestager af EU's stats- og regeringsledere indstillet til at blive næstformand i EU-Kommissionen.

En post, hun skal varetage med den nuværende næstformand Frans Timmermans.

Margrethe Vestager var længe i spil til den mest magtfulde post som formand for EU-kommissionen, men den nye stilling kan vise sig også at være meget magtfuld.

- Vestager vil få et enestående indblik i, hvad der foregår i EU-kommissionen og en ret stor indflydelse på kommissionens retning. Men det afhænger i sidste ende af, hvad kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, tillader, siger Olav Christensen.

Utilfredshed

Det var tyske Manfred Weber, som officielt blev valgt som kandidat for den største gruppe i EU-Parlamentet med meget overbevisende opbakning i november.

Men trods støtten i den borgerlige EPP-gruppe har EU-landenes stats- og regeringschefer aldrig været varm på idéen om Weber i topjobbet.

- Det taler helt klart imod, at der ikke er nogen af parlamentets egne kandidater, de såkaldte spitzenkandidaten, der er kommet igennem med en toppost. Så det vil parlamentet bestemt ikke være begejstret for. Derfor kan det godt blive op ad bakke, siger Marlene Wind.

Omvendt peger hun på, at der må være opbakning fra den konservative EPP-gruppe.

- EPP-gruppen har insisteret på, at det blev en konservativ, der fik det. Når ikke Weber kunne få, måtte det blive en anden konservativ. Så de skal nok stemme for. Men der må være oprør i de andre grupper over det, siger Marlene Wind.

Kritiske røster

Professoren hælder dog - ligesom TV 2s udlandskorrespondent - til, at de nominerede formentlig går gennem parlamentet.

- Umiddelbart tror jeg, at det bliver stemt igennem. Man kan ikke udelukke fuldstændig, at der bliver en enkelt udskiftning på en af posterne efter pres fra parlamentet

- Det kommer til at blive op ad bakke, og der skal nok komme en masse kritik, siger Marlene Wind.

Donald Tusk sagde efter mødet med statslederne, at han vil gøre sit bedste for at forklare beslutningen om nomineringerne over for det nok irriterede parlament.

- Det er altid et stort spørgsmålstegn. Det er derfor, vi har parlamenter, sagde Tusk med et skævt smil ifølge nyhedsbureauet AP.

Bliv klogere på fire nominerede til topposterne i EU herunder.

Schaldemose: Splittet stemning

TV 2 har talt med Christel Schaldemose, der er gruppeformand for de danske socialdemokrater i EU-Parlamentet, angående stemningen i den socialdemokratiske lejr omkring fordelingen af EU's topposter.

Hun fortæller, at hun ikke selv har et problem med fordelingen, men at der hersker en splittet stemning i gruppen.

- Der er stor frustration over, at spitzenkandidat-processen er blevet hældt ned ad brættet i Rådet. Og mange troede desuden, at Frans Timmermans ville få posten som kommissionsformand, så der er en dyb skuffelse. Når det så er sagt, er der forskellige holdninger til, hvordan det skal håndteres, siger Christel Schaldemose og uddyber:

- At EU-Parlamentet i dag har stemt for vores kandidat (David Sassoli red.) til formandsposten i Parlamentet kan også ses som første skridt på vej mod at hele aftalen går igennem. Jeg tror ikke, alle socialdemokrater vil stemme for, men formentlig tilpas mange til, at Ursula von der Leyen kan blive valgt.