Heltinde eller sørøver? Arresteret kaptajn trækker overskrifter i Italien

Der lød lange klapsalver og buh-råb på havnen på den lille ø Lampedusa, da Kaptajn Carola gik i land efter 16 dage på havet med 40 migranter ombord.

Idet hun rørte italiensk jord, blev hun omgående arresteret.

Hun anklages blandt andet for at have medvirket til illegal indvandring og for at have nægtet at adlyde ordrer fra diverse italienske myndigheder.

Bravissima! Criminale! Basta! Complimenti! En stor gruppe på kajen jublede og heppede, mens en anden gruppe råbte frygtelige skældsord efter hende.

- Det handler om had og kærlighed, om beundring og afsky, skriver dagbladet Corriere della Sera i dag.

Carola Rackete er på alles læber i disse dage. Hun er en ung tysk kaptajn på et af de meget omtalte humanitære redningsskibe i Middelhavet, og hun er blevet symbol på det gigantiske dilemma, Europa står i med håndteringen af den illegale migration fra Afrika og Asien.

Der er store følelser på spil. Det handler om grundværdier i vores samfund, det handler om national identitet, om sikkerhed og utryghed, om menneskerettigheder, om velfærdsstaters ansvar, om Europas rolle og meget, meget mere.

Og det fylder utroligt meget i debatten og i folks sind - selv her i 2019, hvor der ikke længere er tale om en flygtningekrise med tusindvis af mennesker, der banker på de europæiske døre.

Påsejlede flådefartøj

Natten mellem fredag og lørdag endte en nervekrig mellem Italien og det tyske redningsskib Seawatch.

Italiens regering har indført en meget stram lov, der blandt andet forbyder udenlandske ngo-redningsskibe at sejle ind i italiensk farvand.

Det havde Carola Rackete og hendes besætning fået besked på, men alligevel trodsede de forbudet og tvang sig adgang til italiensk område og senere til Lampedusa havn syd for Sicilien.

Sea-Watch 3 ved havnen i Lampedusa.
Sea-Watch 3 ved havnen i Lampedusa. Foto: Guglielmo Mangiapane / Ritzau Scanpix

Undervejs fik de både mundtlig og skriftlig besked på ikke at sejle ind, og på et tidspunkt sendte de italienske myndigheder flådeskibe fra La Guardia di Finanza (et slags grænsepoliti under Forsvaret) ud for at stoppe Seawatch.

Men kaptajnen valgte at undlade at adlyde ordre og bryde loven ved at manøvrere sit skib ind i havnen på Lampedusa. Hun kom endda i kampens hede til at påsejle et af flådefartøjerne, der lå i vejen for hende.

Ved den utilsigtede manøvre bragte hun besætningens liv i fare, hvilket gør sagen mod hende endnu mere alvorlig.

Hun har undskyldt for den dramatiske episode, der gjorde natten endnu mere nervepirrende. Alligevel er den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, rasende og kalder det "en krigshandling".

Står overfor retssag

Carola Rackete sidder nu i husarrest på Lampedusa, men bliver formentlig overført til Sicilien, hvor hun skal for en dommer inden dagen i morgen udløber. Da vil det komme frem, om hun skal varetægtsfængsles i længere tid, men under alle omstændigheder står hun til at skulle igennem en retssag.

Hendes argument om, at migranterne ombord var så hårdt prøvede efter mere end to uger ombord, at de truede med at springe i havet, at indlede sultestrejke eller at begå selvmord, vil sandsynligvis tælle. Men hun har en dårlig sag.

Migranter på Sea-Watch 3 i Lampedusa.
Migranter på Sea-Watch 3 i Lampedusa. Foto: Anaelle Le Bouedec / Ritzau Scanpix

Med sin adfærd har hun brudt store dele af nogle nye, stramme love netop mod ngo-skibe som Seawatch. Hun risikerer op til ti års fængsel, skibet bliver beslaglagt, og hun vil blive pålagt en bøde på op imod 50.000 euro.

Det bliver dog det mindste problem for hende, for ventrefløjspartiet PD og andre støtter har allerede samlet ti gange så meget ind til hende, så hun kan betale for juridisk bistand og eventuelle bøder.

Fra velvillig til skeptisk overfor indvandring

Italien har siden 2013 modtaget i nærheden af 700.000 flygtninge og migranter, som er blevet reddet på Middelhavet, og på et tidspunkt for små to år siden begyndte stemningen i landet at skifte fra en velvillig befolkning til en langt mere skeptisk.

Den indvandrerkritiske holdning kulminerede i dannelsen af den nuværende regering efter valget 4. marts sidste år. Regeringen består af Lega, som går stærkt ind for stramninger på udlændingeområdet og grænsebevogtning og Femstjernebevægelsen, som i store træk støtter op om Legas politik, når det handler om immigration.

Lederen af Lega, indenrigsminister Matteo Salvini, har fra starten bedyret, at han ville "lukke de italienske havne". Han nægter så vidt muligt udenlandske skibe at sætte migranter af i Italien, for han mener, det er urimeligt, at landet skal bære den opgave alene, bare fordi det geografisk ligger, hvor det gør.

Det er han ikke ene om. I disse dage, hvor skibet Seawatch har ligget og ventet på tilladelse til at sejle til Italien, og gang på gang har fået nej, har 62 procent af italienerne støttet op om Salvinis beslutning.

Nu kører sagen helt op på storpolitisk niveau, for Tyskland siger, man ikke må kriminalisere folk, der redder mennesker i havsnød, og både Frankrig og Luxembourg har også kritiseret Italien.

Carola Rackete.
Carola Rackete. Foto: Guglielmo Mangiapane / Ritzau Scanpix

Fra Salvini lyder svaret:

- Vi skal ikke belæres af lande, der selv betaler milliarder til andre stater for at slippe for migranter, og som i øvrigt ikke åbner deres egne havne. Hvorfor stiller den franske præsident Macron ikke havnen i Marseille til rådighed for eksempel?

Heltinde eller forbryder?

Både den italienske venstrefløj og mange menneskerettighedsorganisationer har nu udråbt Carola Rackete til en heltinde for sit mod til at trodse "urimelige love" og ganske enkelt insistere på at sejle til Italien. Hendes kritikere ser hende som en farlig forbryder og kalder hende en sørøver på et piratskib.

Den italienske presse er ligesom befolkningen delt skarpt op i to lejre og tager gerne parti for eller imod den unge tysker.

Avisen Il Fatto Quotidiano er muligvis det eneste eksempel på en leder, der omtaler to "fodboldheppekor", der instinktivt bare hepper eller tweeter deres støtte til enten Carola eller Salvini, uden at se nuancerne i en ekstremt kompleks situation.

Chefredaktør Marco Travaglio langer både ud after regeringens propagandamaskine, der elsker at bruge fjendebilleder, og ikke mindst efter de ngo-skibe, der "med gudernes hjælp altid lige finder de bådflygtninge på det store Middelhav, der har brug for at blive reddet".

Italien og EU har indgået skrøbelige aftaler med visse dele af Libyen, som er et på mange måder ustabilt land i borgerkrig.

Aftaler, som mildest talt vækker betænkeligheder hos mange, der ikke mener, det er forsvarligt for eksempel at sende migranter retur til Libyen.

Det er ellers det, Salvini og regeringen kræver, og de har bidraget med at få oprettet en libysk kystvagt.

Det er migranternes værste mareridt efter en ofte meget lang rejse gennem Afrika og ophold i rædselsfulde opsamlingslejre i landet. Langt de fleste bliver mishandlet og tortureret i Libyen, inden de bliver sat på farlige både af menneskesmuglere, hvis beslutninger er afgørende for migranternes skæbne.

En løsning på hele dette uoverskuelige dilemma ser ikke ud til at være tæt på, men sager må indtil videre afgøres fra gang til gang, da nationale love, internationale konventioner, etiske og moralske overvejelser, stærke følelser og skarpe holdninger hele tiden lader til at karambolere.