Ingen klare vindere og tabere i den første demokratiske tv-debat

16x9
Senator Elizabeth Warren under debatten natten til torsdag. Foto: Carlo Allegri / Ritzau Scanpix

Substansen var i højsædet, og Trump fik ikke meget opmærksomhed i den første demokratiske tv-debat.

I nat dansk tid løb den første demokratiske tv-debat af stablen i Miami. På grund af det rekordstore kandidatfelt havde den demokratiske partiorganisation satset på, at feltets frontløbere skulle fordeles ligeligt over to aftener.

Det skete dog ikke, så nattens debat mellem 10 af de 20 kvalificerede kandidater var afgjort den mindre stjernespækkede.

Det er først i nat dansk tid, at fire af feltets fem frontløbere – Joe Biden, Bernie Sanders, Pete Buttigieg og Kamala Harris – træder på scenen i Miami.

Førstegangsindtrykket tæller

En stor del af kandidaterne, der stod på scenen i nat, er ikke særlig kendte i den amerikanske befolkning. Debatten var dermed deres første chance for at gøre et indtryk på millioner af potentielle vælgere.

Senator Elizabeth Warren, der blandt de ti kandidater står stærkest i kampen om nomineringen, var som forventet også kandidaten, der fik mest opmærksomhed, især i starten af debatten. Warren endte dog ikke med at dominere debatten. Senatoren Cory Booker formåede at træde mest i karakter.

Ingen klare vindere og tabere

I min bog kan man ikke udpege klare vindere og tabere af nattens debat. Det har selvfølgelig ikke afholdt en række amerikanske medier som CNN, Vox, National Review og Washington Post fra at begå de obligatoriske ”her er vinderne og taberne fra den første demokratiske tv-debat”-artikler.

I den sammenhæng skal man ikke undervurdere mediernes magt. Det altovervejende flertal af amerikanere kommer ikke til at have set debatten, og mange vil få deres indtryk af feltet igennem mediedækningen. Med andre ord betyder det en del, hvordan de forskellige medier bedømmer kandidaternes præsentationer. Det var blandt andet sådan, den unge borgmester Pete Buttigieg pludselig stormede frem i målingerne tidligere på året.

Grundlæggende kan man sige, at jo bedre en kandidat er kendt i forvejen, jo mindre er vedkommende pisket til at gøre et indtryk i de tidlige tv-debatter. Derfor er det nok også mest retvisende at tale om, at debatten i nat stod i outsidernes tegn, men at det endnu er uvist, hvorvidt outsiderne formår at brænde igennem i det lange løb.

Castro og Gabbard løb med opmærksomheden

Der var en række kandidater, der leverede gode talestreger, som nu skal veksles til mere opbakning og medieomtale og flere frivillige og penge.

Det gælder især for den tidligere borgmester og minister Julian Castro, der som latino var på hjemmebane i Miami og af medier og analytikere er blevet udråbt som aftenens store vinder.

Mange amerikanere vil i nat ydermere for første gang have stiftet bekendtskab med kongresmedlemmerne Tim Ryan, Tulsi Gabbard og det tidligere kongresmedlem John Delaney. Især Gabbard vil glæde sig over den store interesse, målt i antallet af Google-søgninger i løbet af debatten.

Det progressive ekkokammer

Overordnet set illustrerede den to timer lange debat, at flertallet af kandidaterne har en progressiv politisk dagsorden.

Hvorvidt den progressive platform giver pote i valgkampen – særligt med så mange kandidater, der prædiker det progressive budskab –, bliver interessant at se. På den ene side er det dér, partiets vælgere i højere grad ser sig selv rent ideologisk.

Men omvendt skal man passe på med at tillægge disse progressive vælgere for stor betydning i primærvalgsprocessen. Mit indtryk er, at der i mediebranchen er en tendens til at tage for meget udgangspunkt i det ekkokammer, som er Twitters progressive holdningsunivers i analysen, hvor Demokraterne står rent ideologisk. Det er farligt, da de sociale medier ikke giver os et repræsentativt indtryk af det demokratiske vælgerkorps.

Unge progressive minoritetspolitikere som Alexandria Ocasio-Cortez har millioner af følgere på Twitter og får massiv medieomtale. Men modsat hvad man kunne tro, så består det demokratiske vælgerkorps ikke overvejende af unge, progressive (kvindelige) minoriteter med en universitetsuddannelse som Ocasio-Cortez og hendes følgere.

Tværtimod består det demokratiske vælgerkorps i langt højere grad af ældre, moderate, hvide mænd, end de fleste tror.

Det er værd at huske i de kommende måneder.

En substantiel debat

Det var forfriskende at se, hvor substantiel debatten var. Selvfølgelig stak det til tider af og blev lige lovlig desperat. Her tænker jeg især på øjeblikket, hvor Beto O'Rourke i sit første svar lagde ud med både at tale flydende spansk og flydende udenom, hvilket resulterede i episke reaktioner fra både Cory Booker og Elizabeth Warren.

Der var også andre akavede øjeblikke, hvor kandidaterne ikke svarede på det egentlige spørgsmål, fordi de var så optagede af at få fyret deres forberedte talestreger af. Men overordnet set var den slags forventelig i en debat med så mange kandidater, der desperat havde brug for et magisk moment.

Formatet med så mange kandidater på én scene kombineret med så lidt taletid til rådighed inviterer desværre ikke til en nuanceret debat.

Ikke desto mindre fik vi til tider et glimt af de politiske forskelle, der faktisk eksisterer mellem kandidaterne, eksempelvis på områder som sundhedspolitikken, som er det vigtigste politiske enkeltområde for de demokratiske vælgere.

Ligeledes var det opløftende at se, hvor lidt præsident Trump faktisk figurerede i debatten.

Mere modspil efterlyses

Desværre var det hele ikke lutter lagkage. Jeg havde ønsket mig, at nattens hele fem tv-værter havde givet kandidaterne mere modspil og fokuseret på, hvordan de mange dyre valgløfter skal finansieres og gennemføres.

Sandheden er, at de fleste kandidater har en politisk platform, der ikke er politisk realiserbar, selv med et hypotetisk demokratisk flertal i begge Kongressens kamre. Alt for ofte var der derfor tale om ”umulige løfter frem for realistiske løsninger”, som en af kandidaterne, John Delaney, så rammende formulerede det.

Det havde den amerikanske befolkning fortjent at få mere at vide om. Elizabeth Warren og hendes ni kollegaer slap billigt på den front i nat. Jeg håber, at det samme ikke også gør sig gældende for Bernie Sanders og resten af feltet i nat, når anden del af den rekordstore demokratiske tv-debat løber af stablen i Miami.