Trumps teatertorden blev gennemskuet

USA's præsident Donald Trump meddelte i går på Twitter, at den varslede deportation af millioner af illegale indvandrere udsættes med to uger. Operationen skulle oprindeligt gennemføres i dag, men et halvt døgn inden udskød præsidenten aktionen og annoncerede en bestræbelse på at opnå et immigrationspolitisk kompromis med Demokraterne.

Det er i hvert fald den officielle udlægning. Men reelt er der nok snarere tale om, at præsidenten endnu engang har spillet højt spil og til sidst måtte trække i land, da hans teatertorden var blevet afsløret.

Det vender vi tilbage til om lidt.

Et typisk Trump-træk

På mange måder var der tale om et typisk Trump-træk.

Først bliver der truet med bål og brand, som i tilfældet med Nordkorea for to år siden og Iran i sidste måned.

I det her tilfælde varslede præsidenten at deportere ”millioner” af illegale immigranter i et tweet i tirsdags, pudsigt nok samme dag som Trump officielt skød sin genvalgskampagne i gang.

Derefter følger det næste træk i Trumps teatertorden på Twitter: der bliver sat en arbitrær deadline for, hvornår hammeren falder, hvis modstanderen ikke makker ret. Det så vi også tidligere på måneden med truslen om straftold mod Mexico. I det her tilfælde blev deadline sat til denne søndag, hvor de koordinerede deportationer skulle have fundet sted i blandt andet Miami, Los Angeles, New York, San Francisco og Chicago.

Det sidste teatertordentræk var lige så forudsigeligt, fordi vi har set det før. Lige op til deadline kommer der en kovending fra præsidenten på Twitter - enten pakket ind som en sejrserklæring (som med toldtruslen mod Mexico), som en camoufleret politisk håndsrækning (som over for Iran i denne uge) eller som et tilbud om tværpolitisk samarbejde.

I det her tilfælde påstod Trump, at deportationerne er blevet udskudt, fordi Demokraterne bad om det. Den demokratiske flertalsleder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, ringede da også til Trump i fredags og bad om udskydelsen.

Forklaringen holder ikke

Den forklaring køber jeg ikke og lad mig forklare hvorfor.

For det første fordi forberedelsen af de angivelige massedeportationer kom bag på de immigrationsmyndigheder, der skulle gennemføre operationen. At varsle den slags aktioner – vel og mærke uden at informere de relevante myndigheder først - var mildest talt ualmindeligt og komplet kontraproduktivt.

Hvis præsidenten virkelig var oprigtigt interesseret i at forsøge at få deporteret massevis af illegale immigranter denne weekend, hvilket normalt forberedes i al hemmelighed i flere måneder, havde det ydermere ikke været supersmart at give immigranterne et heads up en uge før.

Ligeledes forekommer det mig mildest talt værende usandsynligt, at præsidenten i sidste øjeblik aflyser eksekveringen af en politisk mærkesag, fordi oppositionen beder ham om det. Især fordi en central del af formålet med at varsle deportationerne på Twitter samt at foretage dem under stor mediebevågenhed var at afskrække og afholde potentielle nye (illegale) immigranter fra Centralamerika fra at tage turen nordpå .

Præsidenten er afhængig af Demokraterne

Trumps tomme trusler kan faktisk bedst opsummeres ved hjælp af et amerikansk ordsprog, der advarer mod at tage munden for fuld: ”your mouth is writing checks your ass can't cash.”

Præsidenten kan rent logistisk nemlig overhovedet ikke eksekvere løftet om at deportere millioner af illegale immigranter på så kort tid. Det er der hverken penge eller personale til, og det har der ikke været i årtier, da de relevante myndigheder og ministerier er underfinansierede.

Samtidig er præsidenten afhængig af, at Kongressen bevilliger flere penge til forvaringscentrene ved grænsen, som allerede er fyldt til bristepunktet, og hvor forholdene er katastrofale. Eksempelvis er kontoret, der tager sig af uledsagede flygtningebørn, ved at løbe tør for penge om en uge.

Der er tale om milliarder af dollars i bevillinger, som administrationen står til at miste, hvis den ikke når til enighed med Demokraterne. Da Demokraterne har truet med at blokere for bevillingerne, hvis præsidenten går igennem med de varslede deportationer, var der altså tale om teatertorden.

Donald Trumps dilemma

Teatertorden eller ej, så har Trump en pointe i, at den nuværende situation er uholdbar – ikke mindst for præsidenten selv. Tilstrømningen er på det højeste niveau i over et årti. Donald Trumps vigtigste valgløfte – at få styr på den illegale tilstrømning til USA - er i ruiner.

Alene i maj måned blev næsten 150.000 mennesker taget i varetægt af myndighederne ved den mexicansk-amerikanske grænse. Langt størstedelen af de pågrebne er børnefamilier og bliver derfor hurtigt sat på fri fod igen på amerikansk jord, indtil de skal møde op i domstolene, hvor deres skæbne bliver afgjort. Såfremt de altså møder op.

Samtidig sætter udskydelsen Trump i et dilemma i forhold til vælgerbasen, som præsidenten har lovet massedeportationer. Præsidenten har loven på sin side. Der er mere end en million mennesker i USA, der har brudt loven, og som domstolene har dømt til deportation. Men Trump er ikke i nærheden af at deportere så mange mennesker som sin forgænger.

Præcedens presser Trump

Obama-administrationen deporterede mere end 400.000 illegale immigranter på bare et enkelt år. Efter otte år med Obama var næsten tre millioner mennesker blevet deporteret. ”Change we can believe in” for at bruge Obamas valgslogan i 2008 - om end det næppe var, hvad venstrefløjen havde håbet på med nationens første sorte præsident ved roret.

Faktisk har ingen amerikansk præsident i nyere tid stået i spidsen for en større massedeportation end Barack Obama, hvilket gav Obama øgenavnet 'Deporter in Chief' (en reference til, at USA's præsident også er Commander in Chief, altså øverstkommanderende for nationens væbnede styrker).

Mere end ti år senere presser Obamas præcedens præsident Trump. Forretningsmandens immigrationspolitiske eftermæle kan indtil videre bedst opsummeres med en omskrivelse af et andet ikonisk Obama-valgslogan: ”No he could not”.

Præsidentkandidaten, der markedsførte sig som en immigrationspolitisk hardliner, er ikke er i nærheden af at kunne hamle op med Obamas tal, upåagtet Trumps tough retorik og teatertorden.

”Actions speak louder than words”, som man siger herovre i Guds eget land.