195 dage uden en dråbe regn - millionby løber snart tør for vand
Et overforbrug af grundvand og klimaforandringer giver stor vandmangel i Indien.
Selvom indbyggerne i Chennai løb jublende ud i regnen torsdag, var der ikke meget at være glad for. For efter 195 dage uden regn gjorde de få dryp fra himlen ikke den store forskel for byens 10 millioner indbyggere.
Storbyens vandreservoirer er stadig næsten tomme og gaderne stadig fulde af støv.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det slår alle rekorder. Kun regnen kan redde os, men den kommer ikke, lyder det bekymret fra Kamlesh Chaudhary til den tyske tv-station ZDF. Den ældre dame har ellers har oplevet mange af Indiens tørker og oversvømmelser.
Indiens sjettestørste by, Chennai i det sydøstlige Indien, er hårdt ramt af den langvarige tørke og temperaturer på op mod 50 grader. Her kommer der ikke længere vand ud, når man åbner for vandhanerne. Overalt står folk i lange køer med deres spande og venter på, at en tankbil med vand skal dukke op.
Tørken har nu lukket skoler, hoteller og virksomheder, mens hospitaler har udsat operationer, der ikke er livsnødvendige.
21 byer risikerer helt at miste grundvandet
Indien står over for den største vandkrise i landets historie. For det er ikke kun i år, at tørken skaber problemer.
Heller ikke i 2018 faldt der megen regn. Ifølge Reuters advarede Niti Aayog fra regeringens tænketank om, at manglen på vand ville sætte livet på spil for millioner af mennesker og husdyr.
Chennai var blandt de 21 indiske byer, som ifølge tænketanken ville risikere helt at miste grundvandet inden år 2020. I Chennai er vandstanden i de fire største vandreservoirer allerede faldet til en hundrededel i forhold til sidste år.
Tryk på pilen i midten af billedet og træk fra side til side for at se, hvor meget vandstanden i et af Chennais største vandreservoirer er faldet i forhold til juni sidste år.
En af årsagerne til den faldende grundvandsstand skal findes i klimaforandringerne. Det mener blandt andre Mahreen Matto fra Centret for Videnskab og Miljø i Delhi.
- Monsunen er blevet forsinket på grund af de enorme påvirkninger fra klimaforandringerne. Om sommeren bliver kilderne til vand udtømt, forklarer Mahreen Matto.
Indien bruger mere grundvand end Kina og USA tilsammen
Men det er ikke kun klimaforandringer, der har betydning for grundvandet.
Inderne bruger mere af deres grundvand end noget andet land i verden. Ifølge miljøaktivisten Hismanshu Thakkar er det et problem, som skiftende regeringer har forsømt at løse.
- Vi bruger mere grundvand end Kina og USA tilsammen. I lande som USA beskytter man de områder, hvor grundvandet bliver fornyet. Hvad gør vi?, spørger Hismanshu Thakkar.
Den indiske præsident Ram Nath Kovind erkender problemet.
- En af de største udfordringer i det 21. århundrede er den voksende vandkrise, sagde Ram Nath Kovind i det indiske parlament torsdag. Derfor har regeringen oprettet et særligt ministerium, der skal forsøge at tackle problemet. Men det bliver ikke nogen nem opgave.
- Klimaforandringer og global opvarmning vil fremover skabe stadig større påvirkninger. Og på den baggrund er det sandsynligt, at vandkrisen vil blive yderligere forværret, slog den indiske præsident fast.
På flugt efter vand
Også uden for de indiske storbyer er manglen på vand et kæmpe problem. Mange landsbyer ligger øde hen, fordi indbyggerne er flygtet for at finde vand.
I byen Beed med 146.000 indbyggere stiller folk sig i kø allerede to dage, inden tankvogne med vand dukker op. Men så snart tankvognen kommer til syne opløses den pæne kø, og alle løber for at kommer først til tankvognen.
Der er dog som reglen kun vand nok til halvdelen, skriver Reuters. De indbyggere, der forgæves havde stået i kø, må så gå de tre kilometer, der er til nærmeste brønd, der stadig har lidt vand tilbage på bunden.
- Vejen er ikke god, for den er ved at blive repareret. Jeg har ikke tid til at lave lektier eller lege, for jeg skal hente vand tre gange om dagen. Jeg er også bange for at falde i brønden, fortæller pigen Godavari fra Beed.
10 millionbyer som risikerer at løbe tør for vand
São Paulo
Brasiliens folkerigeste by og finansielle centrum er meget udsat for vandmangel, og den var i 2014 og 2015 i noget nær samme situation som Cape Town.
På trods af store vandreserver i landet var São Paolos vandreservoir nede på 4 % af kapaciteten i 2015, skriver BBC. Da krisen var allerværst, var der kun vand til yderligere 20 dage, og politiet måtte eskortere vandtransporter omkring i byen.
Bystyret har siden investeret i at forbedre byens vandforsyning, men i januar 2017 var vandreserverne igen 15 % under det forventede niveau.
Bangalore
Den sydindiske millionby kan ikke følge med den eksplosive tilvækst, der presser byens kloaksystem og vandforsyning, skriver BBC.
Derudover er decideret vandspild et stort problem i Bangalore.
En undersøgelse fra de indiske myndigheder viser, at op imod halvdelen af byens tilgængelige drikkevand går tabt i utrætte rør og gamle vandledninger.
En tredje årsag til vandmanglen er omfattende forurening. En undersøgelse af byens omkringliggende søer viser, at 85 % af vandet er så forurenet, at det kun kan bruges til vanding af afgrøder og til køling i industrien.
Beijing
Kinas hovedstad er placeret strategisk rigtig godt i forhold til forsvar mod invaderende hære – omringet af bjerge mod tre af verdenshjørnerne.
Til gengæld ligger Beijing rigtig skidt placeret i forhold til at kunne levere drikkevand til byens godt 21 millioner indbyggere.
Ifølge BBC definerer Verdensbanken ’vandmangel’, som når folk i et område modtager under 1000 kubikmeter per person om året.
I 2014 havde indbyggerne i Beijing kun adgang til 145 kubikmeter per person.
Cirka 20 % af verdens befolkning bor i Kina, men landet rummer kun 7 % af verdens ferskvand.
Som Indien er Kina også udfordret af forurening. En måling fra 2015 viser, at 40 % af Beijings overfladevand er så forurenet, at det ikke engang kan bruges til landbrug eller i industrien.
Kina har de senere år iværksat store politiske reformer for at reducere forureningen i landet.
Mexico City
De 21 millioner indbyggere i Mexicos hovedstad er vant til vandmangel.
20 % af byens indbyggere har kun rindende vand fra hanen et par timer om ugen.
40 % af byens vand bliver importeret udefra. Vandspildet i vandledningsnettet vurderes også til at ligge på 40 %, skriver BBC.
Den presserende vandmangel kan også tydeligt ses på byen. Det faldende grundvandsspejl betyder, at byen synker kraftigt i flere kvarterer, skriver New York Times.
Kairo
Den egyptiske millionby får hovedparten af sit vand fra Nilen.
Men vandkvaliteten i floden er presset af ufilteret spildevand fra industri og landbrug, der ledes ud i vandet.
Egypten får 97 % af sit vandbehov dækket af Nilen, skriver BBC.
FN vurderer at Egypten vil opleve kritisk vandmangel allerede i år 2025.
Jakarta
Indonesiens hovedstad er presset fra flere sider.
Kun cirka halvdelen af byens 10 millioner har adgang til rindende vand, og derfor er det udbredt at lave egne brønde.
Den praksis dræner byens underjordiske vandmagasiner og tager trykket af dem. Det fører til, at byen langsomt synker, skriver BBC.
Trods store mængder regn hvert år gør den stadig større udbredelse af asfalt og cementflader i byen, at en overvejende del af regnen bliver skyllet i havet og ikke når at sive ned til grundvandet.
Derudover er den lavtliggende kystby truet af stigende vandstande.
Moskva
På trods af at en fjerdedel af verdens ferskvandsreserver findes i Rusland, mærker landet stadig eftervirkningerne af store forureningsproblemer fra industriproduktion i Sovjet-tiden.
Særligt udsat er hovedstaden Moskva, som BBC beskriver er 70 % afhængig af overfladevand.
Tal fra de russiske myndigheder viser, at 35 % - 60 % af de samlede drikkevandsreserver i Rusland ikke lever op til standarderne for drikkevand.
Istanbul
I 2014 lå niveauet i vandreservoirerne i Istanbul på under en tredjedel af kapaciteten.
Ifølge BBC advarer lokale eksperter om, at byen kan komme i kritisk vandmangel i år 2030.
Byggeriet af en dæmning har givet Tyrkiet bedre mulighed for at regulere vandmængden, så Istanbul ikke burde komme i problemer på trods af flere års tørke.
London
På trods af et rygte som en særdeles regnfuld by, får London 80 % af sit drikkevand fra floderne Themsen og Lea.
Ifølge bystyret er vandforsyningen i London tæt på at nå fuld kapacitet. De vurderer at kunne komme i knibe i 2025 og opleve seriøs vandmangel i 2040, skriver BBC.
Tokyo
Ligesom London har Tokyo et rygte som en regnvåd by. Men nedbøren er primært koncentreret i fire måneder om året.
Derfor har de japanske myndigheder udviklet et imponerende system, hvor mindst 750 private og offentlige bygninger opsamler regnvand, så det kan bruges i de tørre måneder.
Ifølge BBC får Tokyo 70 % af drikkevandet fra overfladevand fra floder og søer.
