Udland

Regeringschefer kunne ikke blive enige - nu er disse nye navne i spil til toppost

EU-lederne skal kigge på nye navne til kommissionsformandsposten, efter de hverken kunne blive enige om Margrethe Vestager eller de andre kandidater.

Uklarheden hersker i Bruxelles, dagen efter EU’s stats- og regeringschefer måtte sande, at de ikke kunne blive enige om at besætte unionens øverste politiske topposter.

Er danske Margrethe Vestager stadig i spil, eller er hun ikke? Det er der stadig forskellige udlægninger af. Det står dog klart, at der på mødet torsdag ikke var det nødvendige flertal for, at hun skal være formand for EU-Kommissionen.

I stedet sagde fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at der skulle andre navne på bordet end de tre officielle kandidater, der foruden Vestager også tæller tyske Manfred Weber og hollandske Frans Timmermans.

- Nu begynder man at kigge på skaren af ikke-erklærede kandidater. Vi bevæger os fra den åbne kamp over i det mere skjulte, siger TV 2's europakorrespondent, Lotte Mejlhede.

Men hvem kunne de nye kandidater være? Se Lotte Mejlhedes vurdering herunder.

Mulige nye kandidater til posten som formand for EU-Kommissionen

TV 2s Lotte Mejlhede vurderer, hvilke uofficielle kandidater der kan komme i spil.

World Bank CEO Kristalina Georgieva

Kristalina Georgieva

Den bulgarske chef for Verdensbanken er velanset, hun er kvinde, og hun er østeuropæer, hvilket også er vigtigt i denne sammenhæng, hvor både nord, syd, øst og vest skal repræsenteres. Hun tjekker i en og samme person så mange punkter af på ønskelisten, og så er hun fra EPP-gruppen, som stadig må regnes som favoritterne til at løbe med posten som kommissionsformand. Det, der taler imod, er, at der kan komme andre ind, som umiddelbart er mere magtfulde.

Foto: Joe Klamar / Scanpix Denmark

Dutch Prime Minister Mark Rutte

Mark Rutte

Den hollandske premierminister har hidtil fastslået, at han ikke vil gå efter en europæisk toppost, men hellere vil blive i Holland. Hvis han skulle skifte mening, er han dog et ualmindeligt stærkt, liberalt kort, som er velrespekteret og også ville kunne trumfe Vestager. Han nyder stor respekt hos Angela Merkel og tilhører samtidig den ’nordiske’ fløj, som synes, EU skal holde sig til de store emner.

Foto: Olivier Hoslet / Ritzau Scanpix

EU chief Brexit negotiator Michel Barnier speaks during a news conference at the Ministry of Foreign Affairs in Nicosia, Cyprus May 20, 2019. REUTERS/Yiannis Kourtoglou

Michel Barnier

EU’s respekterede Brexit-forhandler, som blandt andet også har været fransk udenrigsminister, kan have en chance, fordi han er EPP’er. Hans alder taler imod, og dertil kommer, at hvis franskmændene blokerer tyske Weber, kan tyskerne også finde på at blokere franske Barnier.

Foto: Yiannis Kourtoglou / Ritzau Scanpix

Presidential candidate Maros Sefcovic

Maros Sefcovic

Den slovakiske politiker bliver nævnt som det stærkeste socialdemokratiske bud på en kommissionsformand – eller en af de andre topposter. Socialdemokraterne, skal man huske, er stadig det næststørste europæiske parti og skal have en af de vigtige poster.

Foto: Vladimir Simicek / Ritzau Scanpix

Germany's Chancellor Angela Merkel

Angela Merkel

Hvis den tyske kansler spiller sig selv på banen, så er jobbet hendes. Det er vurderingen hos de fleste, men hun afviser hårdnakket, at hun skulle være interesseret. Og efter dette topmøde har man ikke en fornemmelse af, at hendes lyst er blevet større.

Foto: Aris Oikonomou / Ritzau Scanpix

Spørgsmålstegn

Andre

Listen slutter dog ikke her. En række andre navne har også været nævnt, heriblandt den franske direktør for Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde. Derudover har der været rygter om både premierministeren og præsidenten i Kroatien og den afgående litauiske præsident, Dalia Grybauskaitė. 

Foto: TV 2 / TV 2

Løkke: De kan bare ringe

De 28 stats- og regeringschefer skal diskutere den udvidede pulje af navne på et nyt topmøde 30. juni.

Men for at gøre det endnu mere kompliceret har lederne indikeret, at de her vil kigge på en samlet pakke af navne til de i alt fem EU-topposter, der er i spil.

EU-poster_paa_spil

Ud over formanden for kommissionen er det blandt andet også jobbet som formand for Det Europæiske Råd, hvis rolle er at koordinere arbejdet mellem EU’s 28 regeringer.

Der er en uskreven regel om, at denne post skal gå til en nuværende eller nyligt afgået regeringschef, og her er Lars Løkke Rasmussen blandt de navne, der har spøgt i kulisserne.

Herunder kan du se, hvad Løkke svarede, da han fredag blev spurgt, om han er kandidat:

Lars Løkke Rasmussen tror ikke selv, han er i spil til posten som formand for Det Europæiske Råd.

Lang vej mod ny EU-Kommission

Håbet blandt EU’s stats- og regeringschefer er stadig, at de kan sammensætte pakken af topposter inden 2. juli, hvor Europa-Parlamentet skal vælge sin formand.

Lyn-analyse

Der har denne gang været meget snak om, at topposterne skulle fordeles mere lige mellem mænd og kvinder. Det kan måske fortone sig, når kabalen for alvor skal lægges. Men der vil blive lagt mærke til, om man stadig i 2019 kun kan finde plads til én kvinde på den mindst magtfulde af de fem topposter: den som EU’s udenrigschef. Det vil mange finde fantasiløst – især når man ikke denne gang kan påstå, at der ikke er kvalificerede kvindelige kandidater.

Men selv hvis det lykkes medlemslandene at blive enige om en kandidat til kommissionsformandsposten, er det kun første skridt på vejen til en ny EU-Kommission.

Kandidaten skal derefter vælges af Europa-Parlamentet. Og efterfølgende skal han eller hun sammensætte sit hold af 27 kommissærer i samarbejde med medlemslandene (26 kommissærer, hvis briterne forlader EU inden da).

Hele kommissionen skal godkendes ved en afstemning i parlamentet, før den officielt kan blive udnævnt af medlemslandene.

Hvis ikke en nye kommission er udnævnt 1. november, fortsætter den nuværende midlertidigt.

Det skete for eksempel i 2004, hvor den nyligt udnævnte kommissionsformand, José Manuel Barroso, kunne se, at hans kommission ikke kunne stemmes igennem i parlamentet.

Han måtte derfor udskifte nogle af sine kommissærer for at stille parlamentsmedlemmerne tilfredse, og først 22. november kunne kommissionen tiltræde.