I dag skal EU afgøre kampen om vores allesammens fremtid
Greta Thunberg er fluen på væggen, når EU-topmødet torsdag lægger klimaplaner.
Det har ikke helt samme forsideniveau som Barack Obamas hilsen sidste uge til Greta Thunberg: Yes We Can, Greta...
Men det er måske vigtigere.
For EU-topmødet skal torsdag tage den afgørende kamp om det mest ambitiøse klimamål nogensinde - og nogetsteds i verden – for at redde verden fra ødelæggende klimaforandringer.
Skal vi eller skal vi ikke love hinanden, at vi i år 2050 helt vil holde op med at udlede CO2 og andre drivhusgasser?
Det er det spørgsmål, de 28 stats- og regeringschefer skal svare på.
Og hvordan er det lige med at holde op med at bruge kul, som får blandt andet Tyskland og Polen til at udsende tusindvis at ton kulos og CO2 hvert eneste år?
Et af svarene er, at den tyske kansler Angela Merkel satser på kul 20 år endnu, efter at hun lukkede de A-kraftværker, der tidligere gjorde Tyskland til klimaduks.
Nuludledning kræver gigantisk omstilling
Kampen om et CO2-frit EU i 2050 er blevet intensiveret, efter at de grønne partier fik en voldsom stor fremgang ved valget til EU parlamentet i maj.
Men foreløbigt har en stribe lande, især i Østeuropa, afvist dette mål. Det har ikke været muligt at få enighed blandt miljøministrene i år. Så nu ligger bolden på dagsordenen til EU-topmødet.
Modstanderne henviser til, at EU-landene indtil nu satser på at mindske udledning af drivhusgasser med 80-95 procent i 2050. Det var det løfte, man gav, da Paris-aftalen om klimaet blev indgået i 2015.
Og det er både økonomisk og videnskabeligt noget helt andet at nå ned på det absolutte nulpunkt end fortsat at udlede 10-15 procent CO2.
Nulløsningen forudsætter ikke blot en gigantisk omstilling af energiproduktion overalt i EU, men også at man skaber mulighed for at opsuge CO2 fra atmosfæren og kan stuve det af vejen i gamle miner og hvem-ved-hvad.
Så modstanderne af nulløsningen tager sig til hovedet, når de samtidig ser jordklodens virkelige forurenere som USA helt nægte at være med og lande som Kina og Indien fortsætte med at åbne nye kulminer og foreløbigt sætte CO2-udledningen i vejret mere end et årti endnu.
Tre B'er i spil
Det er primært østeuropæiske lande, der holder igen. De er ikke imponeret over, at lande med masser af vandkraft og A-kraft benytter deres forspring fra naturen og fra deres tekniske udvikling til at komme med mere ambitiøse løfter.
Men EU-Kommissionen skubber på med en helt ny rapport, der viser, at adskillige EU-lande halter bagud, selv når det gælder at opfylde de allernærmeste mål for 2030, som EU selv har sat for at leve op til Paris-aftalen.
Målene gælder andelen af vedvarende energi, fremskridt i energieffektivitet, udledning af drivhusgas samt fremskridt inden for de områder, som ikke er omfattet af EU's kvotesystem. Det er de tre B’er: bønder, biler og boliger.
Når det gælder vedvarende energi, er der enighed om, at man tilsammen skal nå 32 procent i 2030. Men de eksisterende nationale planer tyder på, at der kommer til at mangle to procent. Her ligger Danmark i den bedste gruppe.
Når det gælder energieffektivitet, skal man nå fremskridt på 32,5 procent. Men planerne tyder på, at man kun når mellem 26 og 30 procent. Her ligger store industrilande som Frankrig, Italien og Spanien i den gode ende.
Drivhusgasser skal efter planen falde med 40 procent i forhold til 1990. Her synes man til gengæld at kommer endnu længere og nå et fald på mindst 45 procent. Dette gælder dog kun kraftværker. Der er omfattet af Paris aftalen. De såkaldte ikke-kvotebelagte – altså bønder, biler og boliger - halter mindst to procent bagefter. Og på dette område ser Danmark kun ud til at nå cirka halvdelen af det, som EU-Kommissionen opfordrer til.
Et eksempel, som er rimeligt let at måle, er boligerne. De står for 40 procent af energiforbruget i EU og udleder 15 procent af drivhusgas. Så der er meget at tage fat på. Men modernisering og ombygning af boliger er dyr.
Kræver indrømmelser
Når kommissionen ser på, hvad der kan gøre en rigtig stor forskel, så ligger kul lige for. Frankrig siger farvel til kul allerede om tre år. Italien og Irland i 2025. Danmark og en række andre lande i 2030. Men Tyskland opgav A-kraft efter Fukushima-tsunamiulykken i Japan og hænger derfor på kul helt frem til 2038.
For Danmark er det byggesektoren og transportpolitikken, EU-Kommissionen har fået øje på. Altså 2 B’er, bolig og biler. Det tredje B, bønderne, taler vi selv om hjemme i Danmark.
EU-Kommissionen forlanger, at EU får styr på sine planer allerede i år. Men det forudsætter en beslutning på topmødet i denne uge. Og det kræver helt uventede indrømmelser.
Opgøret kommer til at stå i aften.
Afgørelsen kender vi i morgen.