Trump kan godt have fundet en vinderopskrift frem mod 2020

16x9
Donald Trump på talerstolen i Orlando, hvor han satte gang i sin 2020-kampagne. Foto: Carlo Allegri / Ritzau Scanpix

Præsidenten kommer til at være tro mod sig selv i forsøget på at få fire år mere.

Man siger, at amerikanske valgkampe på mange måder giver en forsmag på det præsidentskab, der følger. Det, må man i den grad sige, har vist sig at være tilfældet med Donald Trump.

Derfor var det heller ikke overraskende, at den officielle lancering af præsidentens 2020-kampagne i nat dansk tid lignende en genindspilning af et valgmøde fra for fire år siden.

Trumps uendelige valgkamp fortsatte i Florida, for forretningsmanden er aldrig stoppet med at føre valgkamp, siden han vandt nøglerne til Det Hvide Hus for tre år siden.

Tro mod sig selv

Det interessante ved en valgkampslancering er at se, hvilken stil og hvilket budskab kandidaten vil forsøge at vinde valget med. I præsident Trumps tilfælde var der intet nyt på den front i nat, og det er i sig selv en nyhed: Hans 2020-kampagne bliver 2016-kampagnen om igen.

Præsidenten har tydeligvis ikke tænkt sig at bevæge sig hen mod den politiske midte frem mod valgdagen. Valget næste år skal vindes ved at mobilisere basen, der, som Princeton-professor Julian Zelizer påpegede, udgør Trumps ”centrale politiske våben”. Zelizer refererer til præsidentens mest loyale støtter - de cirka 40 procent af amerikanere, der i meningsmålingerne har stået last og brast med præsidenten de sidste to og et halvt år.

At Trump er tro mod sig selv, er nattens vigtigste erkendelse, nu hvor 2020-valgkampen officielt er skudt i gang. Præsidentens entré mindede om et hvilket som helst andet valgmøde, han har afholdt de seneste fire år. Medierne blev igen svinet til, og tusinder af fremmødte støtter råbte ”lock her up”, da præsidenten nævnte Hillary Clintons e-mails, selvom den tidligere førstedame og udenrigsminister som bekendt ikke stiller op denne gang.

Trump vandt et tæt valg

Grundlæggende er der to strategier, som Trump kan forsøge at opnå genvalg med i 2020: enten ved at gå mod højre eller ved at gå mod midten.

Begge strategier har fordele og ulemper.

Mens det for Trump umiddelbart er nemmere at samle vælgere op på højrefløjen, fordi disse i forvejen rent ideologisk er tættere på Republikanerne, er antallet af disse vælgere, som ikke allerede er blevet samlet op, nok begrænset.

Fordelen ved at gå efter mere moderate vælgere er, at der er flere at tage af i vælgerhavet. Omvendt er det også mere usikkert, hvor mange moderate vælgere en kontroversiel kandidat som Trump reelt set vil kunne få om bord. Ligeledes vil der være en risiko for, at et for åbenlyst forsøg på moderat vælgerfangst får mere konservative vælgere til at blive hjemme i protest over kursskiftet.

Uanset hvilken vej præsidenten vælger, er der ikke plads til mange fejltrin, det tætte valgresultat i 2016 taget i betragtning. Man skal vinde mindst 270 ud af de 538 valgmænd for at vinde præsidentvalget, og Trump vandt 306 valgmænd i 2016, mange af dem med en smal margin i en række delstater.

Historien om de 107.000 vælgere i de tre rustbæltstater Michigan, Wisconsin og Pennsylvania, der afgjorde præsidentvalget, har været et tilbagevendende tema.

Der er dog også en anden interessant historie om 2016-valget, som vi ikke hører så ofte i den sammenhæng: At Trump også havde vundet præsidentvalget, hvis forretningsmanden kun havde vundet én af disse tre rustbæltstater.

Grunden til, at vi går ind i valgmatematikken nu, har især noget at gøre med delstaten, hvor Trump formelt valgte at starte sin valgkamp, nemlig Florida.

Derfor er Florida så afgørende

Floridas betydning kan bedst anskueliggøres ved hjælp af lidt valgmatematik.

Kandidaten, der vinder Florida, får 29 valgmænd. Eller for at vende det på hovedet: Kandidaten, der taber Florida, får meget svært ved at vinde præsidentvalget uden de 29 valgmænd.

Donald Trump vandt Florida med 1,2 procentpoints forskel i 2016. Det svarer til cirka 113.000 vælgere. Alene af valgmatematiske årsager giver det derfor god mening for præsident Trump at lancere sin 2020-kampagne i delstaten. Det er selvfølgelig heller ikke spor tilfældigt, at Demokraterne afholder de første tv-debatter i Florida i den kommende uge.

Millioner af potentielle Trump-vælgere

Der er endnu en overset historie, som er værd at tage op på denne dag, hvor præsidenten har lanceret sin 2020-kampagne: tredjepartiskandidater.

Historien om, at det grønne partis præsidentkandidat, Jill Stein, skulle have kostet Hillary Clinton valgsejren i 2016, er blevet fortalt flere gange, men det er knapt så belyst, at mere end otte millioner vælgere i alt stemte på tredjepartiskandidater ved det sidste præsidentvalg.

Hvorfor er dette tal værd at nævne i kølvandet på Trumps lancering i nat?

Fordi størstedelen af disse otte millioner vælgere er potentielle republikanske vælgere i 2020.

Libertarianernes rolle

Lad os eksempelvis tage den indflydelse, Libertarianerne havde på valgresultatet i 2016. Tredjepartiet med de to tidligere republikanske guvernører Gary Johnson og Bill Weld i spidsen fik næsten 4,5 millioner stemmer på landsplan ved det seneste valg.

Weld udfordrer i 2020 pudsigt nok Trump om den republikanske nominering og bliver ikke spået nogen chancer. Men den tidligere republikanske guvernør pointerede efter præsidentens indsættelse i 2017, at størstedelen af Libertarianernes vælgere alternativt havde stemt republikansk og ikke demokratisk.

2020 bliver tæt

Man kan allerede med en vis sikkerhed sige, at præsidentvalget i 2020 nok bliver afgjort i de samme seks stater, som også afgjorde valget i 2016: Florida, North Carolina, Arizona, Wisconsin, Pennsylvania og Michigan.

Man kan med forbehold for, at der stadig er lang tid til valget i 2020, godt påpege, at det står til at blive en tæt affære. Det peger de klassiske indikatorer som den økonomiske vækst og præsidentens opbakning i meningsmålingerne på.

På nuværende tidspunkt går vi altså et præsidentvalg i møde, hvor små forskydninger i den ene eller anden retning kan få store konsekvenser for udfaldet.

Trump står stærkere, end mange tror

Allan Lichtman er professor ved American University og har forudsagt vinderen i otte ud af de ni seneste præsidentvalg, heriblandt Trumps valgsejr i 2016.

Lichtman pointerede tirsdag, at ”Trump lige nu står i en meget bedre position, end Demokraterne eller den folkelige visdom vil have os til at tro”.

Den vurdering kan jeg kun tilslutte mig. Modsat hvad man kan læse nogle steder i den danske dækning, ville det på nuværende tidspunkt ikke være en ”overraskelse”, hvis Donald Trump bliver genvalgt næste år.

Det kan umiddelbart virke ulogisk, at præsident Trump i nat leverede et budskab, der appellerede til basen og ikke til midten af vælgerkorpset.

Men ved at være tro mod sig selv kan Trump godt have fundet en vinderopskrift frem mod 2020. Det vil tiden vise. Belært af erfaringerne fra 2016 bør vi i hvert fald lade være med at afskrive Donald Trump.