Fire personer vil blive retsforfulgt for nedskydning af MH17
Der blev sat navn og ansigt på de fire mænd, som efterforskere ønsker at afhøre forud for en retssag i 2020.
Fire personer vil blive retsforfulgt i Holland i forbindelse med nedskydningen af MH17, der styrtede ned i Ukraine 17. juli 2014. 298 personer blev dræbt.
Sådan lyder det onsdag klokken 13 på et pressemøde, som efterforskerne har indkaldt til fem år efter ulykken.
Der er tale om tre russiske statsborgere og én ukrainsk statsborger, som menes at stå bag transporteringen af det missil, der skød MH17 ned.
Der bliver nu udsendt en international arrestordre på de fire mistænkte, ligesom efterforskningen vil bede de russiske myndigheder om at få lov til at forhøre de mistænkte.
Efterforskerne har offentliggjort navne og billeder af de fire mistænkte. Igor Girkin, Sergey Dubinskiy og Oleg Pulatov er alle tre russiske statsborgere, mens Leonid Kharchenko er fra Ukraine og fortsat menes at befinde sig i den østlige del af landet.
Retssagen mod de fire mistænkte ventes at begynde 9. marts 2020.
Pårørende: Det, vi håbede på
Tidligere på dagen har efterforskerne givet de pårørende besked om konklusionerne.
- Det er dette, vi håbede på. Det her er starten. Det er en god start, siger Silene Fredriksz-Hoogzand, som mistede sin søn Bryce i flystyrtet.
Det ser dog ud til at vejen til en endelig afklaring får lange udsigter for de efterladte.
Kommer sandsynligvis aldrig for en dommer
For de fire mistænkte kommer højst sandsynligt aldrig for en dommer. Det vurderer TV 2s journalist Claus Borg Reinholdt, som har fulgt sagen tæt.
- Det skulle undre mig meget, hvis Rusland udleverer de navngivne personer. Men de efterladte kan få nogenlunde ro i sjælen ved at få sat ansigt på dem, siger han.
Alle fire mistænkte har tidligere udtalt sig om situation, fortæller Claus Borg Reinholdt.
De har udtalt sig i forskellige medier, hvor de alle har benægtet at være involveret i nedskydningen af MH17. Og det spin offentligheden bliver udsat for på begge sider er kun med til at forvirre tilhørerne, mener TV 2s journalist.
- Det er en enormt kompleks sag. Det er ikke bare ligetil. Beviset findes simpelthen ikke. Derfor er det en speget sag, siger Claus Borg Reinholdt.
Fem forskellige lande
Der opstod enormt mange spørgsmål, da et passagerfly på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur blev skudt ned over en prorussisk del af det krigshærgede østlige Ukraine 17. juli 2014.
Siden har en undersøgelseskomité med repræsentanter fra fem forskellige lande - Australien, Belgien, Malaysia, Holland og Ukraine - forsøgt at besvare dem, og i maj 2018 fremlagde Joint Investigation Team (JIT) i detaljer nogle af deres beviser.
Her blev det fremlagt, at det var missilsystemet Buk-Telar, som forårsagede styrtet, og at det pansrede køretøj, der blev brugt til nedskydningen af MH17, kom fra det russiske militær.
Forud for onsdagens pressemøde oplyste Ukraines viceudenrigsminister Olena Zerkal, at udvekslingen af den slags våben - som JIT mener stod bag nedskydningen - "er umulig uden tilladelse fra Ruslands topledelse."
Efterfølgende talte den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, i telefon med den hollandske udenrigsminister. I samtalen understregede han, at der ikke er beviser for, at Rusland har ansvaret for nedskydningen.
Og det har Rusland fastholdt indtil nu.
Rusland holder fast
Seniorforsker på Institut for Internationale Studier med speciale i Rusland, Flemming Splidsboel, mener ikke, at dagens præsentation vil ændre på Ruslands afvisning af at have kendskab til sagen.
- Ruslands myndigheder har nu i fem år meget stædigt insisteret på, at landet ikke har noget med det at gøre, siger han og påpeger, at Rusland for hver gang, at den internationale efterforskningsenhed i sagen har taget et nyt skridt i sagen, har fulgt op med deres egen fortolkning af begivenhederne.
Han mener, at det bliver meget vanskeligt at få udleveret de tre mistænkte russere og den mistænkte ukrainer. Blandt andet fordi den russiske forfatning forbyder udlevering af russiske statsborgere til andre stater.
Derfor vil Rusland modstå et muligt internationalt pres for udlevering.
- De vil fastholde, hvad de har gjort de sidste fem år. Også fordi det er vanskeligt at kravle ned fra det træ, siger Flemming Splidsboel.